Jonas Parello rapporterer fra et splittet USA: Nu er der midtvejsvalg i bananrepublikken

Det er augustvarmt. Jeg er landet i det 27. distrikt i Floridas største by, Miami, der indeholder lille Havana og dermed det cubanske eksilsamfund. Spansk er sproget på gaden.

Florida er en vejrhane for amerikansk politik. Siden Kennedy har enhver succesfuld præsidentkandidat vundet Florida. Donald Trump i 2016 og Joe Biden i 2020. Ligeledes bliver Floridas midtvejsvalg en indikator i det kommende midtvejsvalg om, hvilken vej vinden blæser frem mod næste præsidentvalg i 2024.

Området er et mikrokosmos af USA's komplicerede politiske mosaik. Distriktet har klassisk hældet republikansk, men sendte en demokrat til Repræsentanternes Hus i Kongressen, imens Trump var præsident. Og i god "Rasmus-modsat"-stil, da Biden vandt i november 2020 også med flertal i distriktet, stemte distriktets vælgere samtidig på Maria Salazar, en lokal republikaner, der blev sendt til Kongressen i Washington.

Her må Salazar balancere. På den ene side baglandet; et republikansk parti, som fortsat står bag Trump selvom beviserne fra 6. januar hober sig op. På den anden side er hun rundet af et hjemmedistrikt, som stemte Biden ind. Der er ikke (mange) stemmer at vinde ved at tale Trumps valgløgne efter munden.

I sådan et politisk landskab håber demokraterne på at kunne vinde sædet tilbage i november, når der afholdes midtvejsvalg. Det er ikke umuligt, viser lokale meningsmålinger.

Men første etape er primærvalget internt i partierne. Kandidaterne presses mod yderfløjene for at vinde. Og i de hidtil afholdte primærvalg er Trumps politiske magnet fortsat tiltrækkende. Republikanske kandidater, der ikke støtter op om hans linje – og løgne – er blevet presset ud. Senest Liz Cheney i Wyoming, som har haft patriotisme og mod til som republikaner at medvirke til Kongressens høringer om 6. januar angrebet.

"Biden er gammel og senil. Trump er gammel – ikke helt så gammel – og rigtig skør", sådan opsummerer Mercedes Garcia, frisør i Miami, der oprindeligt kommer fra Santiago på Cuba, situationen lige nu i amerikansk politik. Jeg spørger løs. Som europæer og dermed udenfor de amerikanske politiske skyttegrave giver det ofte – også i dette tilfælde – mulighed for at få ærlige og åbenhjertige svar.

Værst af alt, lige meget hvem der har ret, skraber det endnu et lag af tillid væk til de fælles amerikanske institutioner, når både det amerikanske justitsministerium og FBI fremstilles som "regimesoldater"

Jonas Parello-Plesner

Lidt mere fidus har Mercedes Garcia dog til Ron DeSantis, republikansk guvernør i Florida. DeSantis tippes som en mulig præsidentkandidat og en udfordrer til endnu en omgang Trump i 2024. DeSantis har særligt markeret sig under corona ved at holde Florida som et lokalt Sverige med langt færre restriktioner, end hvad Washington anbefalede. Der var få masker at se på Miami Beach, hvor festerne fortsatte.

Jeg spørger videre om Marco Rubio, den republikanske senator og tidligere præsidentkandidat i 2016, men Mercedes Garcia ryster på hovedet. Rubio er klassisk tom politiker ifølge hende. Men da jeg nævner Val Demings, den demokratiske udfordrer til Rubio i midtvejsvalget, kender Mercedes Garcia hende ikke. Det billede passer med meningsmålinger, der viser meget lavere navnegenkendelse for Val Demings, demokraternes kandidat. På positivsiden er der også meget færre vælgere end Rubio, som har en negativ opfattelse af Demings. Lille Marco, som Trump nedsættende kaldte ham i 2016-valgkampen, fører dog på nuværende tidspunkt i målingerne. Men meget kan ske endnu.   

Kampen om inflationen og Kanye West i Nashville

"Biden er den dyre benzins præsident. Det var bedre under Trump", forklarer taxichaufføren Hassan, som oprindeligt er fra Somalia, men er amerikansk statsborger nu på 12 år bor i Nashville.

I de uger, hvor jeg opholder mig i USA, falder benzinprisen ellers støt. Men det illustrerer et stort tema til midtvejsvalget: Tingene er blevet dyrere eller på økonomdansk; inflationen stiger.

Fødevarepriserne er nemlig ikke stoppet med deres himmelflugt. Derfor har Biden-administrationen med Kongressens demokrater vedtaget ny lovgivning, der er blevet døbt "Inflation Reduction Act". Man ved, hvad vælgerne efterspørger til midtvejsvalget. I jagten på billigere olie tog Biden også for nylig til Saudi-Arabien og måtte afgive et "fist bump" til den blodbesudlede kronprins.

I samtalen med Hassan bevæger vi os videre fra inflationen. Hvad er USA for ham, spørger jeg. "Nye muligheder", er hans definition. Hurtigt glider han dog videre og forsvarer, at USA skal beskytte sig selv først. USA hverken kan eller skal løse alle verdens problemer, men passe på egne borgere. Jeg indvender, om det ikke er opskriften på et lukket, selvtilstrækkeligt USA, hvor mennesker som ham selv ikke længere kan komme ind i mulighedernes land. Hassan svarer mig ikke, men ryster uudgrundeligt på hovedet.

Dagen efter er jeg ude at gå en tur med Emmanuel, der lige har fået plads i Nashvilles politistyrke. Tidligere arbejdede han i et fængsel i Arizona. Jeg spørger ind til, hvordan politisk snak om "defund the police" og sager om politivold påvirker hans syn på den nye arbejdsplads. Han fortæller, at borgmesteren og politimesteren, der er demokrater, har udskiftet en stor del af politistyrken på grund af racisme.

Han bliver del af et nyt kuld. Han håber på at være med til at give politiet et nyt og bedre image. Han er selv hvid, men har en sort ekshustru. Han er helt enig i, at institutionaliseret racisme fortsat er en stor udfordring i USA. Men lige for øjeblikket mangler der rigtig mange politibetjente på gaden, fortæller han. Det er heller ikke godt, og det skaber utryghed. Og på vores ellers hyggelige gåtur rundt om Radnor Lake har han sin pistol med. Man ved aldrig. 

På vej til lufthavnen i Nashville kører jeg i en Uber med Dechel. Vi falder i snak. Også om politik, som jeg konsekvent er nysgerrig på. Dechel stemte på Kanye West i 2020. For real. Tennessee var en af de få stater, hvor Kanye var officielt på stemmesedlen. Celebrity-sangeren fik over 10.000 stemmer. Dechel var ikke en helt enlig svale.

Dechel er selv sort, men fortæller mig, at de sorte er blevet hjernevasket af Det Demokratiske Parti. De har fodret dem med understøttelse, og at partiet er det eneste, der kan repræsentere sortes interesser. Også Dechel fremhæver, at det gik godt økonomisk under Trump. Han nævner, at han godt kunne finde på at stemme på Trump i 2024. Men hvad med angrebet på Kongressen 6. januar og valgløgnen, spørger jeg. Det er da rigtigt: "Trump is not a good guy," men åbenbart ikke nok til at skræmme ham helt væk fra tanken om at stemme på ham. 

Bananrepublik og konservativ sommerlejr i Adirondacks

Sidste stop på USA-rundturen er Camp Topridge i det nordlige New York tæt på grænsen til Canada hos konservative venner.

Det er også her, at konservative tænketanke som Hudson Instituttet og American Enterprise Institute samles årligt. Camp Topridge blev bygget omkring år 1900 af den amerikanske kvindelige milliardær Marjorie Merriweather Post som hendes sommerresidens. Og hendes vinterresidens var Mar-a-Lago i Florida, som Trump nu ejer.

De politiske skillelinjer er blevet personlige

Jonas Parello-Plesner

Og meget passende med den historiske forbindelse mellem de to steder bliver Trumps bopæl i Florida, Mar-a-Lago, ransaget af agenter fra USA's føderale politi, FBI, 8. august. Det får temperaturen på den politiske debat til at stige yderligere til glohed. Og det giver Trump plads – der, hvor han elsker at være – i centrum af den nationale debat.

De fleste har klare forudindfattede, politiske holdninger hængende parate. Floridas guvernør, Ron DeSantis, skriver ud, at USA nu kan sammenlignes med en bananrepublik. Han omtaler FBI's agenter som "Bidens regimesoldater". Pompeo, den tidligere udenrigsminister, skriver også, at de "føderale myndigheder kopierer taktikker brugt i Kina, Rusland og Venezuela".

Men at råbe op om en bananrepublik kan være vejen derhen. Det bliver en selvopfyldende spådom. Værst af alt, lige meget hvem der har ret, skraber det endnu et lag af tillid væk til de fælles amerikanske institutioner, når både det amerikanske justitsministerium og FBI fremstilles som "regimesoldater". Angrebet 12. august på et FBI-kontor i Ohio fra en 42-årig bevæbnet mand understreger, at de ord, der bruges, betyder noget – og motiverer til handling.  

Det giver også plads til Trumps løgne og til at betvivle valgsystemet, et andet grundfundament. USA's demokratiske institutioner, som holdt til fire år med Trump ved magten, bliver igen og vedvarende tryktestet. Og selv yderst fornuftige konservative stemmer såsom Arthur Brooks, harvardprofessor og tidligere leder af American Entreprise Institute, som jeg taler med på Camp Topridge, fremhæver, at Biden-administrationens planlagte nyansættelser af over 80.000 i USA's skattevæsen naturligvis vil blive brugt politisk til at "udvælge" konservative tænketanke og organisationer til rivegilder hos skattemyndighederne. Tilliden er fraværende eller i bedste fald papirstynd.

Det afspejler sig også i befolkningen. En meningsmåling fra det ansete Pew Research Center viser, at amerikanere i alarmerende stigende grad ser deres medborgere, som stemmer på det modsatte parti, som amoralske, ubegavede og uærlige. De politiske skillelinjer er blevet personlige.

Men måske er der lys for enden af tunnelen for USA's demokrati. Den samme meningsmåling viser også, at 39 procent (og 47 procent blandt yngre) af de amerikanske vælgere gerne ville have flere valgmuligheder end de nuværende to partier. 27 procent ser negativt på begge partier.

Spørgsmålet er derfor, om der er plads til et nyt parti kombineret med en uafhængig kandidat til præsidentvalget i 2024. Måske er der rum på midten blandt alle de vælgere, som er trætte af at høre de højestråbende på yderfløjene? Tanken om et "independent run" florerer også hos klassiske konservative, der føler sig hjemløse i et republikansk parti med Trumps autoritære narcissisme ved roret.

Der skal skrælles mange flere bananer, før USA bliver til en bananrepublik. Trump og manglen på tillid gøder dog jorden. USA's demokrati er dog større og bedre end det.