Er det flere kvinder eller færre varme hveder, der skal øge arbejdsudbuddet?

Det er vigtigt, at kvinder ikke tvinges ud i ufrivillig deltid, fordi de skal passe deres mænds børn, mens mændene arbejder fuldtid. Børn er et fælles ansvar – og heldigvis vil de fleste mænd også rigtig gerne løfte det ansvar. Derfor er det vigtigt, at overenskomsterne sikrer, at den orlovsret, der er givet til mændene med den øremærkede barsel, også giver en lønret. Ellers risikerer vi blot at forværre kønsskævvridningen på arbejdsmarkedet. 

En anden del af løsningen er at skabe større fleksibilitet og bedre arbejdsvilkår for offentlige ansatte.  

Det er en af konklusionerne i en rapport fra Kraka og Deloitte, hvor man har fulgt 46.565 offentligt ansatte i de fem år før deres første barn og ti år efter – og for alle faggruppernes gælder, at deres arbejdstid falder det første år efter fødslen, og at de ikke kommer op på samme arbejdstid som før fødslen.  

For sygeplejersker, sosu’er, lærere og pædagoger reduceres arbejdstiden med mellem 400 til 600 arbejdstimer et til to år efter fødslen. Rapporten peger på, at det blandt andet skyldes manglende fleksibilitet og arbejdsvilkårene i sygeplejerskernes arbejde. 

Derfor lyder det umiddelbart fornuftigt, at regeringen vil finansiere bedre løn og arbejdsvilkår i det offentlige, så de ansatte kan tilrettelægge deres arbejde mere fleksibelt. Til gengæld bør man passe på med at begrænse muligheden for deltid for de kvinder, som ikke kan få livet til at gå op uden deltid, da det kan presse dem helt ud af arbejdsmarkedet.

En tredje del af løsningen er at hjælpe arbejdsgivere med at håndtere barsel og forældreskab bedre. Strukturelle udfordringer skal løses på både arbejdstagers og arbejdsgivers side.

En kvinde på 25 år kan hente 7,5 millioner kroner ved at gå fra 25 til 37 timer og 2,6 millioner kroner ved at gå fra 35 til 37 timer om ugen.

Natalia Anna Rogaczewska
Direktør, Kvindeøkonomien og Værdbar

Det problem kan vi mindske, hvis arbejdsgivere bliver bedre til at håndtere tiden efter barsel, så det er nemmere for deres ansatte – både kvinder og mænd – at kombinere forældrerolle og arbejdsliv. Det ville også mindske syge- og stressfravær blandt arbejdende forældre, som trods alt udgør størstedelen af vores arbejdsstyrke. 

For at det ikke skal være løgn, forbedres også den enkelte kvindes økonomi, hvis vi lykkes med at få flere kvinder fra deltid til fuldtid. Det vil mindske den økonomiske ulighed. Beregninger viser eksempelvis, at social- og sundhedsassistenter kan hente store summer i løn og pension ved at gå på fuldtid frem til en pensionsalder på 68 år.  

En kvinde på 25 år kan hente 7,5 millioner kroner ved at gå fra 25 til 37 timer og 2,6 millioner kroner ved at gå fra 35 til 37 timer om ugen. For en kvinde på 41 år er tallene henholdsvis 5,3 og 1,8 millioner kroner og for en kvinde på 51 år er de på 3,5 og 1,8 millioner kroner.  

Så er der måske endda råd til et par ekstra varme hveder til enten at fejre eller mindes store bededag.