5 A'er: Ny bog er en velskrevet diagnose af USA's splittede tilstand
Der er god grund til at følge med i amerikansk politik – også med en vis ængstelse. Steffen Kretz' nye bog 'Storm på vej' er et godt sted at starte, skriver Jonas Parello-Plesner.
Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske
DR-korrespondent i Washington DC, Steffen Kretz, har i sin nye bog om USA nedfældet en velskrevet diagnose af USA's nuværende og splittede tilstand.
Bogen er båret af virkelig gode og personlige interviews fra hele landet og fra Kretz' mange år i USA. Jeg blev suget ind med det samme af det nuancerede portræt af familien Reffitt fra Texas.
Faderen Guy, der tidligere i sit liv var apolitisk, bliver en del af Trump-universets alternative virkelighed i en yderligtgående milits. Guy ender som en ledende skikkelse i angrebet på Kongressen 6. januar. Han er nu dømt og fængslet.
Hans søn Jackson, der på sin side deltager i 'Black Lives Matter' støttedemonstrationer, angav ham. Moderen følger faderen i tykt og tyndt – også ind i konspirationsteoriernes verden. De to søstre prøver – selvom det er svært – at få et normalt liv og at blive ved med at elske både deres far og bror.
Amerikansk politik har skåret familien Reffitt i stykker. Det er hjerteskærende, når søsteren Peyton fortæller Kretz, at "der følger så meget lidelse med, når man mister sin familie på grund af politiske uenigheder".
Misinformation og Pizzagate
Det er meget galt i nutidens USA. Kretz kaster sig også over misinformation med en kavalkade af interessante interviews med en ung fyr i West Virginia, som opfinder falske historier på Facebook og tjener gode reklamepenge på det.
Kretz forfalder som rygmarvsreaktion hurtigt til, at hvis bare USA var mere som Danmark, ville alt være godt.
Og over et interview med en veluddannet mor til tre fra Detroit, som ender i QAnon-grupperinger på nettet og efterfølgende beretter ærligt om, hvordan hun personligt blev forvandlet deraf. Og om, hvordan hun heldgivis kom ud på den anden side. Det lyder sammenligneligt med en alkoholiker, der lægger flasken.
Kretz borer også ned i Pizzagate. Det er en konspirationshistorie, som i første omgang florerede op til 2016-valget, om, at Hillary Clinton og ledende medlemmer af det Demokratiske Parti kørte en pædofiliring i en kælder under en pizzarestaurant kaldet Comet Ping Pong i det nordlige Washington DC.
Opflammet af ønsket om at redde børnene tog en ung mand fra North Carolina sagen i egen hånd og kørte til DC med et våben og skød inde i pizzarestauranten. Ligesom Steffen Kretz boede jeg selv med familien i det område.
Comet Ping-Pong var et af vores lokale mødesteder. Den søndag kørte jeg hjem fra basket med min yngste søn og så gaden Connecticut Avenue fyldt med politibiler – et usædvanligt syn i det kvarter. Den unge mand blev arresteret. Han nåede heldigvis ikke at såre nogen. Han har sidenhen indset, at han troede på en løgnhistorie.
Der findes ikke en kælder under restauranten og selvfølgelig heller ikke nogen indespærrede børn. Men selvom nogle bliver klogere, gør alle det ikke. I QAnon-universet, som tog til omkring 2020-valget, er en grundantagelse, at en global pædofiliring styrer verden. Pizzarestauranten er blot en blandt mange. Mennesker vil narres.
Kontrasternes USA
Kretz tager os også med til postnummer 21217, som viser kontrasternes USA. Blot en times kørsel fra Washington DC findes et af USA's fattigste og farligste kvarterer i Baltimore. Her mødes Kretz med 58-årige Melva, som tager sig af sit barnebarn Henry i det barske kvarter – forældrene er fraværende og på stoffer.
Kretz stiller det relevante spørgsmål, om det ikke burde være det amerikanske samfund – og ikke en dansk donor – som gav Henry flere muligheder.
Jonas Parello-Plesner
Melva holder Henry i stram snor mellem lektier og kirkegang. Han må ikke gå ud efter mørkets frembrud. Kvarterets møde med offentlige myndigheder er udelukkende politi – oftest hvide betjente i et afro-amerikansk kvarter, hvor Melva har gennemført "the talk" med Henry om at være yderst ydmyg, hvis han bliver stoppet af politiet.
Hun fortæller til Kretz, som var det en hverdagsbegivenhed, hvordan politiet skød en teenager i kvarteret for nylig. Kretz' DR-dækning af Melva og Henry har medført, at en dansk bidragsyder nu bidrager finansielt.
Melva sætter beløbene til side til Henrys fremtidige universitetsuddannelse. Kretz stiller det relevante spørgsmål, om det ikke burde være det amerikanske samfund – og ikke en dansk donor – som gav Henry flere muligheder.
En dansk vinkel
Min eneste mindre anke ved bogen er, at Kretz har meget danske briller på. Det er forståeligt. Han er vant til at formidle til et dansk publikum og for dansk skatteyderbetalt public service.
Kretz beretter selv, hvordan han satirisk bliver introduceret som dansk "statskontrolleret"-tv af den liberale milliardær Doug Deason, som optræder omkring sin finansielle støtte til Trumps præsidentkampagne i 2016 og frem.
Der er ekstraordinært meget på spil for alle amerikanere, for deres demokrati og for resten af verden.
Når Kretz laver den brede diagnose af den mørke tilstand i USA's demokrati og samfund, forfalder han som rygmarvsreaktion hurtigt til, at hvis bare USA var mere som Danmark, ville alt være godt.
I den demokratiske primærvalgkamp i 2016 var der en udveksling mellem Bernie Sanders og Hillary Clinton, som indkapsler den grundlæggende forskel på vores lande selv på USA's mere progressive fløj.
Sanders roser Danmark som eksempel på et mere lige samfund med blandt andet fuldt skatteyderbetalt sundhedssystem og ligeså med universitetet. Clinton svarer, at hun er med på at håndtere den økonomiske ulighed i USA, men tilføjer: "we are not Denmark. We are the United States of America."
Så USA bliver altså ikke Danmark. USA bliver aldrig lige så højtbeskattet et land. USA indfører ikke proportionalvalg som Danmark og får mange små partier, som fører konsensuspolitik på midten.
USA bliver ved med at have en grundlovssikret ret til at båre våben, selvom jeg dog ved gud – sammen med Kretz – også ville ønske, at USA's politikere i det mindste kunne blive enige om begrænsninger på visse våbentyper som AR-15.
Sådanne begrænsninger har der været tidligere. Og alle os som har haft børn i amerikanske skoler har også levet med frygten for de rædselsfulde og meningsløse skoleskyderier.
Fremtidens USA
I de sidste kapitler kommer vi til præsident Bidens præsidentperiode og det interessante skisma mellem hans 'ordinary Joe'-tilgang, hvor hans rolige facon står i kontrast til Trumps kaospolitik, og hans radikale "FDR-politik" med økonomisk omfordeling – men også en fortsættelse af Trump, når det gælder "Made in America".
Biden vil dog i stedet for Trumps kul- og stålgenrejsning få USA til at producere computerchips og bæredygtig energi. Det kommer til at påvirke dansk erhvervsliv i årene fremover, at der skal produceres i USA til det amerikanske marked.
Kretz afslutter med at pege fremad mod 2024-præsidentvalget som et eksistentielt valg. Næsten alle præsidentvalg omtales som 'historiske' eller epokegørende, men klichéen kan vise sig sand næste år.
Der er ekstraordinært meget på spil for alle amerikanere, for deres demokrati og for resten af verden.
Vi har med Trump en kandidat med klare personlige autoritære tilbøjeligheder, som derudover gerne vil neddrosle eller sløjfe USA's medlemskab af Nato, og som vil trække stikket på militærstøtten til Ukraines heroiske kamp mod Ruslands invasionshær. Begge mulige beslutninger med enorm effekt på dansk politik.
Der er god grund til at følge med i amerikansk politik – også med en vis ængstelse. Et godt sted at starte er med Steffen Kretz' nye bog.