5 A'er: Ny bog er en velskrevet diagnose af USA's splittede tilstand

Der findes ikke en kælder under restauranten og selvfølgelig heller ikke nogen indespærrede børn. Men selvom nogle bliver klogere, gør alle det ikke. I QAnon-universet, som tog til omkring 2020-valget, er en grundantagelse, at en global pædofiliring styrer verden. Pizzarestauranten er blot en blandt mange. Mennesker vil narres.

Kontrasternes USA

Kretz tager os også med til postnummer 21217, som viser kontrasternes USA. Blot en times kørsel fra Washington DC findes et af USA's fattigste og farligste kvarterer i Baltimore. Her mødes Kretz med 58-årige Melva, som tager sig af sit barnebarn Henry i det barske kvarter – forældrene er fraværende og på stoffer.  

Kretz stiller det relevante spørgsmål, om det ikke burde være det amerikanske samfund – og ikke en dansk donor – som gav Henry flere muligheder.

Jonas Parello-Plesner

Melva holder Henry i stram snor mellem lektier og kirkegang. Han må ikke gå ud efter mørkets frembrud. Kvarterets møde med offentlige myndigheder er udelukkende politi – oftest hvide betjente i et afro-amerikansk kvarter, hvor Melva har gennemført "the talk" med Henry om at være yderst ydmyg, hvis han bliver stoppet af politiet.  

Hun fortæller til Kretz, som var det en hverdagsbegivenhed, hvordan politiet skød en teenager i kvarteret for nylig. Kretz' DR-dækning af Melva og Henry har medført, at en dansk bidragsyder nu bidrager finansielt. 

Melva sætter beløbene til side til Henrys fremtidige universitetsuddannelse. Kretz stiller det relevante spørgsmål, om det ikke burde være det amerikanske samfund – og ikke en dansk donor – som gav Henry flere muligheder.

En dansk vinkel

Min eneste mindre anke ved bogen er, at Kretz har meget danske briller på. Det er forståeligt. Han er vant til at formidle til et dansk publikum og for dansk skatteyderbetalt public service.  

Kretz beretter selv, hvordan han satirisk bliver introduceret som dansk "statskontrolleret"-tv af den liberale milliardær Doug Deason, som optræder omkring sin finansielle støtte til Trumps præsidentkampagne i 2016 og frem.

Der er ekstraordinært meget på spil for alle amerikanere, for deres demokrati og for resten af verden.  

Jonas Parello-Plesner

Når Kretz laver den brede diagnose af den mørke tilstand i USA's demokrati og samfund, forfalder han som rygmarvsreaktion hurtigt til, at hvis bare USA var mere som Danmark, ville alt være godt.  

I den demokratiske primærvalgkamp i 2016 var der en udveksling mellem Bernie Sanders og Hillary Clinton, som indkapsler den grundlæggende forskel på vores lande selv på USA's mere progressive fløj.  

Sanders roser Danmark som eksempel på et mere lige samfund med blandt andet fuldt skatteyderbetalt sundhedssystem og ligeså med universitetet. Clinton svarer, at hun er med på at håndtere den økonomiske ulighed i USA, men tilføjer: "we are not Denmark. We are the United States of America."    

Så USA bliver altså ikke Danmark. USA bliver aldrig lige så højtbeskattet et land. USA indfører ikke proportionalvalg som Danmark og får mange små partier, som fører konsensuspolitik på midten.  

USA bliver ved med at have en grundlovssikret ret til at båre våben, selvom jeg dog ved gud – sammen med Kretz – også ville ønske, at USA's politikere i det mindste kunne blive enige om begrænsninger på visse våbentyper som AR-15.  

Sådanne begrænsninger har der været tidligere. Og alle os som har haft børn i amerikanske skoler har også levet med frygten for de rædselsfulde og meningsløse skoleskyderier.

Fremtidens USA

I de sidste kapitler kommer vi til præsident Bidens præsidentperiode og det interessante skisma mellem hans 'ordinary Joe'-tilgang, hvor hans rolige facon står i kontrast til Trumps kaospolitik, og hans radikale "FDR-politik" med økonomisk omfordeling – men også en fortsættelse af Trump, når det gælder "Made in America".

Biden vil dog i stedet for Trumps kul- og stålgenrejsning få USA til at producere computerchips og bæredygtig energi. Det kommer til at påvirke dansk erhvervsliv i årene fremover, at der skal produceres i USA til det amerikanske marked.

Kretz afslutter med at pege fremad mod 2024-præsidentvalget som et eksistentielt valg. Næsten alle præsidentvalg omtales som 'historiske' eller epokegørende, men klichéen kan vise sig sand næste år.  

Der er ekstraordinært meget på spil for alle amerikanere, for deres demokrati og for resten af verden.  

Vi har med Trump en kandidat med klare personlige autoritære tilbøjeligheder, som derudover gerne vil neddrosle eller sløjfe USA's medlemskab af Nato, og som vil trække stikket på militærstøtten til Ukraines heroiske kamp mod Ruslands invasionshær. Begge mulige beslutninger med enorm effekt på dansk politik.  

Der er god grund til at følge med i amerikansk politik – også med en vis ængstelse. Et godt sted at starte er med Steffen Kretz' nye bog.