5 A’er: Københavners rundrejse i det danske landbrug skaber nuancer i en ellers sort-hvid debat

Vi står midt i en tid præget af kriser. Biodiversiteten svinder, klimakrisen truer, og miljøkriserne hærger.

FN’s klimapanel maler et dystert billede af vores planets tilstand.

Rasmus Dalland opridser denne beskrivelse af kriserne og træder derfra ind i landbrugsdebatten med sin seneste bog "Jordbundet", der kort og præcist tegner et billede af landbrugets egen syn på kriserne, samt hvordan samfundet og landbruget bør agere.

Landbrugsidyl

Bogen starter med at give et historisk og idyllisk billede af, hvordan landbruget så ud på forfatterens bedsteforældres tid.

Dalland konstaterer, at hans egen tilknytning til landbruget mest af alt er løbet ud i sandet og maksimalt drejer sig om valget i supermarkedet mellem de forskellige fødevarer

Magnus Garden
Studerende, jordbrugsøkonomi, Københavns Universitet

Dengang var der grise, kalve, køer, høns, ænder og heste på alle gårdene. Der var storke på markerne, og folk kørte med hestevogn.

Han beskriver, hvordan hele samfundet var en del af landbrugskulturen, og hvordan landbrugskulturen var en del af samfundet.

Hvordan højskolebevægelsen i starten var præget af landbrugskulturen, og hvordan lokale foreninger, drevet af folk på landet, var med til at holde gang i de små byer.

Dalland konstaterer, at hans egen tilknytning til landbruget mest af alt er løbet ud i sandet og maksimalt drejer sig om valget i supermarkedet mellem de forskellige fødevarer.

Han bruger dette som optakt til den nysgerrighed, bogens stof er gjort af: forståelsen for landbrugskulturen og genskabelsen af en brudt forbindelse.  

Fra idealer til business

Dalland går ydmygt til værks og giver taletid til alt fra idealistiske landmænd, der driver småbrug, og hvor blandt andet dyrevelfærd og kulstofoptag i jorden er i fokus.

Til business-landmænd, der driver stordrift og koncentrerer sig om at optimere alle arbejdsprocesserne og ressourcerne på gården.

Han lader læseren forstå, at han er på dybt vand, men nysgerrig på at forstå landbrugets kompleksitet

Magnus Garden
Studerende, jordbrugsøkonomi, Københavns Universitet

Han favoriserer hverken den lille eller store bonde, men prøver så vidt muligt at forstå deres bedrift og tanker om produktionen.

Dalland bruger sig selv som eksempel flere gange i løbet af bogen uden dog at gøre sig selv til hovedperson.

Han erkender også sin egen baggrund som københavner uden forudsætninger for at forstå landbrugets kompleksitet og giver flere gange i løbet af bogen udtryk for sin ”byvinkel”.

Dette tilfører bogen en autentisk dimension. Eksempelvis beskriver han, hvordan han til dyrskue i Herning på en maskinstand spørger sælgeren, om deres udstillede skårlægger (en maskine til at slå græs, red.) er en slags plov.

Folk fra landet vil nok trække en smule for smilebåndet over denne misforståelse, men Dalland formår derved at give bogen et selvironisk, personligt præg; han lader læseren forstå, at han er på dybt vand, men nysgerrig på at forstå landbrugets kompleksitet.