6 A'er: Fremragende bog om ytringsfrihed er et rødt kort til politikere, der vil regulere sociale medier
Jacob Mchangamas 'Free Speech' er nødvendig pligtlæsning for politikerne, som lige nu står på kanten til afgørende beslutninger om regulering af ytringsfriheden på de mange sociale platforme, skriver Lisbeth Knudsen.
Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand for Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
Han kunne sådan set ikke have valgt et bedre tidspunkt end lige nu til at servere den mest gennemgribende og tankevækkende gennemgang af ytringsfrihedens omtumlede historie fra Sokrates til virkeligheden på de sociale medier i dag.
Lyder titlen lidt kedelig og lærebogsagtig? Det er det ikke. Jacob Mchangama leverer et både underholdende, udfordrende, ironisk, provokerende og indsigtsfuldt rødt kort til dem, der lige nu er i gang med at ville lovgive og regulere indholdet på de sociale platforme.
Med bogen 'Free Speech' leverer juristen, samfundsdebattøren og stifteren af tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, den nødvendige pligtlæsning for politikerne både herhjemme og i EU-regi, som lige nu står på kanten til afgørende beslutninger om regulering af ytringsfriheden i de globale forsamlingshuse – de mange sociale platforme, som nu er der, hvor meget af den demokratiske samtale foregår.
Eliten og magthavernes frygt for ytringsfrihed
Med historien som dokumentation viser Mchangama, at eliten og magthavere altid har haft bekymringer ved ytringsfriheden og tanken om, at den brede offentlighed kunne komme frit til orde. Og han beskriver, hvordan autoritære regimer gennem tiderne helt frem til vores århundrede netop har kompromitteret ytringsfriheden af samme grund.
De problemer, som ytringsfriheden kan skabe – hvad enten vi taler muhammedtegninger eller nazistiske manifester fra ekstremister – er lige så relevante i dag som for 2.500 år siden, erfarer man gennem Mchangamas omfangsrige historiske gennemgang med et godt blik for ironien i, at historien synes at gentage sig mange gange.
Og begrundelserne for begrænsninger af ytringsfriheden i det 21. århundrede har mere tilfælles med dem, der blev brugt mange århundreder før, end vi har lyst til at indrømme, konstaterer han.
Hvad vi ser lige nu, er et globalt tilbageslag for ytringsfriheden, som også udbredes til de liberale demokratier i vesten, hvor vi ellers gerne tager patent på, at netop det frie ord har været et stolt levn fra oplysningstiden.
Nu bekymrer vi os om konsekvensen af disinformation og hadefuld tale på de sociale platforme, hvad enten de hedder Facebook, Instagram, YouTube, TikTok eller Snapchat.
Ytringsfrihedens guldalder
Ytringsfriheden er blevet et våben vendt imod demokratiet selv. Vi er egentlig i ytringshedens guldalder med internettet, der skulle demokratisere netop den frihedsværdi og udbrede den til alle. Og samtidig er den vigtige landvinding nu ved at gå i forfald.
Jacob Mchangama tager et særligt opgør i bogen med elitens bekymringer for udviklingen på de sociale medier med stærk adresse til den aktuelle politiske situation både i EU og i Danmark
Lisbeth Knudsen
Liberale demokratier må indse den kendsgerning, at man ikke kan beskytte borgerne og demokratiets institutioner fra fjendtlig propaganda, hadefuldt indhold og disinformation uden at kompromittere principperne om ligeværdighed og de liberale, demokratiske grundværdier, konstaterer Jacob Mchangama nøgternt og præcist.
Vi forventer, at techgiganterne med deres enorme økonomiske ressourcer og teknologiske indsigt mellem milliarder af daglige opslag kan finde netop dem, der indeholder disinformation og hadefuld tale og som er ulovlige ifølge henholdsvis dansk, britisk, fransk, ungarsk eller polsk lovgivning. For nu blot at nævne nogle eksempler.
Men ytringer kan ikke sættes på en etisk formel, og domstolene kan have svært ved at afgøre sådanne sager i den analoge verden. Nu vil vi have techgiganternes algoritmer til at klare opgaven på få timer.
Vi må finde andre veje til at kæmpe med frustrationen og utrygheden ved det problematiske indhold på de sociale platforme end ved at lægge en regulering ned over indholdet, som gør techgiganterne og deres algoritmer til de tvivlsomme forvaltere af vores ytringsfrihed, skriver Mchangama.
Angreb det bedste forsvar
Et robust forsvar for ytringsfriheden bør være en del af løsningen på forureningen af vores informationsmiljø i stedet for at ytringsfriheden bliver betragtet som et ideal, der hører hjemme på historiens mødding, hedder det i bogen.
Mchangama henviser til, at demokratiske aktivister i Hong Kong, Myanmar, Rusland, Belarus, Venezuela og Egypten samt mange andre steder er afhængige af ytringsfriheden på nettet, og det paradoksale er, at autoritære regimer netop bruger de vestlige demokratiers bekymringer for og ønsker om at regulere disinformation, propaganda og hadtale på nettet til at argumentere for præcis at begrænse den politiske ytringsfrihed i deres lande.
Den amerikanske forhenværende præsident, Barack Obama, kaldte i 2020 de sociale medier, som netop havde hjulpet ham til at vinde stort i 2008, for den største trussel mod demokratiet. Hans efterfølger, Donald Trump, brugte mere end nogen anden politiker de sociale medier til at skabe en enorm folkelig, politisk platform til at orkestrere et massivt opgør med eliten, eksperterne, kommentatorerne og journalisterne i de professionelle medier.
Efter stormen på Kongressen i januar 2021 blev han udelukket fra de store sociale platforme og udelukket fra kontakten til sine 120 millioner fans og følgere, men det har ikke lukket ned for polariseringen og antiscience-bevægelsen, vaccinemodstanderne og de ekstreme typer, der angreb Kongressen. De er blot gået andre steder hen på nettet.
De svære dilemmaer
Fraværet af ytringsfrihed på de sociale medier er en medvirkende faktor til andre steder i verden at holde præsidenter ved magten.
Jacob Mchangama stiller spørgsmålet, om vi bliver mere trygge og sikre, hvis vi fjerner dissidenter og bringer farlige meninger og kontroversielle synspunkter til tavshed, end hvis vi får den slags frem i lyset og kan fordømme dem, der udtrykker de ekstreme synspunkter, og reagere på dem inden for demokratiets rammer.
Hele vejen gennem bogen 'Free Speech' bliver læseren ført frem og tilbage mellem historiske eksempler og nutidens svære dilemmaer, når det kommer til håndteringen af ytringsfriheden
Lisbeth Knudsen
Hele vejen gennem bogen 'Free Speech' bliver læseren ført frem og tilbage mellem historiske eksempler og nutidens svære dilemmaer, når det kommer til håndteringen af ytringsfriheden.
Det giver et levende og nærværende perspektiv på tingene, når vi i dag hele tiden koncentrerer debatten om, hvad vi gør ved nogle techgiganter og nogle algoritmer og teknologier for at få det ubehagelige til at gå væk. For sagen handler dybest set om, hvordan vi gerne vil have, at vores demokratiske værdier skal udfolde sig.
Jacob Mchangama tager et særligt opgør i bogen med elitens bekymringer for udviklingen på de sociale medier med stærk adresse til den aktuelle politiske situation både i EU og i Danmark.
Han drager paralleller i historien mellem det moderne demokratis beskyttertrang og de privilegerede klassers nervøse trækninger i tidligere århundreder, når masserne fik adgang til potentielt radikale og udfordrende ideer. Han stiller det provokerende spørgsmål, om det er den rigtige vej at gå, hvis vi tror på vores evne til at leve sammen og lade meninger brydes frit i et stærkt demokrati.
Når vi sidder med de konkrete eksempler på, at terrorister også benytter internettet og de sociale medier til at sende grænseoverskridende videoer til familierne til deres ofre. Når vi sidder og iagttager, hvad en offentlig person kan blive udsat for af hadefulde angreb helt ud til det grænseoverskridende med dødstrusler. Når man iagttager, hvor meget sludder og vrøvl der deles, og hvor meget der manipuleres og propaganderes på de sociale platforme, så kan det mildt sagt være svært at holde det store helikopterblik på tingene.
Men Jacob Mchangamas bog prøver at holde os i helikopteren og i det store perspektiv på ytringsfriheden som en umistelig værdi, der ikke kun skal ejes af eliten, men af alle.
Ytringsfrihed som eksperiment
Techgiganterne har ikke været upåvirkede af elitens og politikernes bekymrede reaktioner.
Fra at bære ytringsfrihedens frihedsfakkel som neutrale distributionskanaler af data er de begyndt i stort omfang at lade deres algoritmer gennemgå brugernes indhold for hadtale og disinformation. I 2020 fjernede Facebook ifølge bogen 26,9 millioner opslag for hadtale, og 97 procent af dem blev fjernet af algoritmer.
Så kan man så tænke over, hvordan disse algoritmer er trænet, hvilke bias de måtte have, og om de er neutrale i deres valg. En interessant pointe til den aktuelle situation, hvor politikerne vil lovgive om, at techgiganterne generelt skal kunne finde og fjerne direkte ulovligt indhold inden for 24 timer, medmindre særlige forhold taler for en længere frist.
Ytringsfrihed er et eksperiment og kampen for ytringsfrihed bliver aldrig ultimativt vundet eller tabt, noterer Mchangama. Ingen kan garantere resultatet af frie og lige muligheder for at komme til orde og det at give billioner af mennesker en øjeblikkelig stemme.
"På trods af alle mangler vil en verden uden ytringsfrihed blive mindre tolerant, mindre demokratisk, mindre oplyst, mindre innovativ, fri og underholdende," konstaterer Jacob Mchangama i sine afsluttende ord i bogen.
'Free Speech' er en vigtig bog og et helt igennem nødvendigt perspektiverende bidrag til den aktuelle debat om indholdsregulering på nettet.
Man er aldrig i tvivl om forfatterens holdning som frihedskæmper for ytringsfriheden, men uanset om man er helt eller delvis enig eller uenig med Mchangama, bliver man klogere af at læse hans bog.