Ældre forsikrer sig mod huller i den offentlige velfærd
Tryg melder om stor interesse for ny omsorgsforsikring. Andre forsikrings- og pensionsselskaber flirter også med tanken. Omsorgsforsikringer kan underminere den universielle velfærdsstat, advarer professor. Tværtimod, mener brancheorganisation, som opfordrer regeringen til at etablere velfærdspartnerskaber.
Søren Elkrog Friis
Velfærdspolitisk journalist, Mandag MorgenÆldrepleje er noget, som vi alle sammen betaler til over skatten, og som det offentlige normalt tager sig af.
Det ændrede sig i november sidste år, da Tryg lancerede en omsorgsforsikring for ældre, og som det første forsikringsselskab krydsede grænsen til et af velfærdsstatens bedst indhegnede domæner.
Fire måneder efter lanceringen melder Tryg om stor interesse for de nye omsorgsforsikringer.
"Senior Omsorg har fået en god modtagelse i markedet, og kunderne viser stor interesse for det nye produkt," skriver Thomas Klærke, der er direktør for pris- og produktudvikling i Tryg, i en mail til Altinget.
Stor interesse for at supplere offentlige ydelser
Senior Omsorg - som den nye forsikring hedder, kombinerer elementer fra sundheds- og ulykkesforsikringer med en helt ny type omsorgsforsikring, som blandt andet dækker hjemmepleje og rengøringshjælp efter hospitalsophold, transport til behandling efter sygdom og tilskud til take-away mad efter indlæggelse.
Der er altså langt fra tale om en komplet forsikring mod plejebehov i alderdommen, men dog et første skridt i retning af en mere forsikringsbaseret ældrepleje.
"Vi oplever generelt stor interesse for at supplere de ydelser, der kommer fra det offentlige," skriver Thomas Klærke.
Altinget har efterspurgt tal på salg af de nye omsorgsforsikringer, men ifølge Tryg er det på grund af tekniske vanskeligheder aktuelt ikke muligt at trække det konkrete data.
"Vi har endnu ikke gjort så meget for at markedsføre produktet, men er alligevel lykkedes med at sælge ganske pænt allerede. Modsat vores forventninger er det dog primært de ældre selv, der køber forsikringen," skriver Thomas Klærke.
Første skridt i ny megatrend
Den nye forsikring koster i gennemsnit 190 kroner om måneden, og er målrettet personer over 70 år. Markedsføringen har dog oprindeligt været rettet mod voksne børn, som vil sikre sig, at deres forældre får den nødvendige pleje og omsorg i alderdommen. Men nu viser det sig altså, at det primært er de ældre selv, som har appetit på den nye forsikring.
Vi oplever generelt stor interesse for at supplere de ydelser, der kommer fra det offentlige.
Thomas Klærke
Direktør for pris- og produktudvikling, Tryg
Ifølge koncerndirektør i Tryg, Johan Kirstein Brammer, er den nye omsorgsforsikring første skridt ind i en megatrend, hvor folk går fra at forsikre cykler og Bilka-buler til at forsikre velfærd.
"Vi tror på, at velfærdsforsikringer er fremtidens marked. Og det er første gang, vi dypper tæerne i denne her form for velfærdsforsikring," udtalte han til Berlingske i efteråret.
Flere andre forsikrings- og pensionsselskaber har også tilkendegivet, at de holder døren åben for omsorgsforsikringer for ældre, men Tryg er indtil videre de eneste på markedet.
Hos pensionsselskabet PFA har man også noteret sig, at der er en bevægelse i retning af, at flere efterspørger mere velfærd, end det offentlige kan levere.
"Det er en del af vores rådgivning i dag, at man skal have en buffer til uforudsete udgifter, og at man i den buffer skal tage højde for, at dit behov for omsorg og hjemmehjælp med stor sandsynlighed er højere end det, som det offentlige kan levere," siger Jesper Brask Fischer, der er programchef i PFA.
Seniorboliger med mulighed for tilkøb af pleje
PFA leverer i dag private sundhedsforsikringer, som er koblet til de overenskomstbestemte arbejdsmarkedspensioner. Der er dog foreløbigt ingen planer om, at pensionskunder også vil kunne sætte flueben ud for en omsorgsforsikring.
"Det tror jeg ikke er den langsigtede vej for os som pensionsselskab, men vi kommer til at arbejde med, om vi kan hjælpe vores kunder med rådgivning om, hvordan man tilkøber ekstra omsorg," siger Jesper Brask Fischer.
I seniorboliger og på friplejehjem vil man kunne tilkøbe pleje og hjælp. Så man kan sige, at vores vej ind i det her som pensionsselskab har været via boligen.
Jesper Brask Fischer
Programchef, PFA
Den selvfinansierede ældreomsorg har dog fundet vej ind i PFA's investeringer i friplejehjem og seniorboliger. Sammen med engelske Audley Group er PFA på vej til at opføre 10 ejendomme med plads til 2.600 servicerede seniorboliger i Aarhus og København, og derudover har pensionsgiganten i partnerskab med OK-fonden kastet 2,5 milliard kroner efter 10 friplejehjem.
"Både i seniorboliger og på friplejehjem vil man kunne tilkøbe pleje og hjælp. Så man kan sige, at vores vej ind i det her som pensionsselskab har været via boligen," siger Jesper Brask Fischer.
Ekspert advarer mod uheldig glidebane
Brancheorganisationen Forsikring og Pension forventer, at omsorgsforsikringen fra Tryg er den første af mange på et spirende marked.
Administrerende direktør Kent Damsgaard henviser til, at der om 10 år vil være 400.000 flere borgere over 65 år.
"Der er ingen tvivl om, at de mange borgere, som krydser pensionsalderen i de næste årtier, stiller betydelige krav til den offentlige velfærd. Så det er vores klare forventning, at vi kommer til at se mere af det her," siger han.
De nye omsorgsforsikringer er en uheldig tendens, mener Tine Rostgaard, der er professor på RUC og forsker i ældrevelfærd.
"På sigt kan det underminere den universielle velfærdsmodel, hvis flere og flere tilkøber sig sådan nogen ordninger. Det vil være et brud med princippet om, at vi har adgang til den samme offentlige service og omsorg, uanset om man er rig eller fattig," siger hun.
Risikerer at skabe stigma
Omsorgsforsikringer i forskellige afskygninger kendes fra udlandet. Tine Rostgaard fremhæver England som skræmmeeksempel, hvor den offentlige ældrepleje består af minimumsydelser for dem, som ikke selv har råd til at tilkøbe det.
"I Danmarks har vi enormt meget fokus på, at ældreplejen skal være af god kvalitet, fordi vi alle sammen har en mor, onkel eller bedsteforælder, som er afhængig af hjælp fra systemet. Men hvis den offentlige ældrepleje bliver en ydelse til dem, der ikke har de økonomiske ressourcer til for eksempel at købe en omsorgsforsikring, mister vi den berøring. Vi risikerer, at der skabes et stigma om, at man er fattig, hvis man får hjælp fra kommunen," siger hun.
Tine Rostgaard er dog ikke overrasket over hverken kundernes eller forsikringsselskabernes interesse for omsorgsforsikringer.
Vi risikerer, at der skabes et stigma om, at man er fattig, hvis man får hjælp fra kommunen.
Tine Rostgaard
Professor og forsker i ældrevelfærd, RUC
Undersøgelser har vist, at mange personer over 50 år tvivler på, at den fremtidige velfærdsmodel kan sikre dem tilstrækkeligt ældrepleje.
"Den her nye forsikring rammer ned i en manglende tillid til, at man kan få den hjælp, man har behov for. Samtidig taler det også til de pårørende, som føler sig presset, fordi vi har en samfundsmodel, hvor folk i den arbejdsdygtige alder forventes at være på arbejdsmarkedet og ikke holde fri for at passe deres gamle mor eller far," siger hun.
Sidste år viste en undersøgelse, som Tine Rostgaard selv var med til at udarbejde, at færre og færre får den hjemmehjælp, de selv mener, de har behov for.
"For mig at se handler det om, at kommunerne har skruet ned for blusset og koncentrerer sig mest om den personlige pleje og i mindre grad hjælp i hjemmet. Så der er helt sikkert et behov og sikkert også et marked for den type forsikringer," siger RUC-professoren.
Branchedirektør: Forsikringer beskytter kernevelfærden
Hos Forsikring og Pension deler Kent Damsgaard ikke forskerens bekymring.
"Vi ser som branche ikke efterspørgslen som en kritik af den offentlige velfærd, vi det mere som udtryk for en bredere efterspørgsel i yderkanten af det offentlige serviceområde. Ordninger, som kan lukke den efterspørgsel, udgør snarere en beskyttelse af kernevelfærden," siger han.
Betingelsen for en stærk offentlig velfærd er, at der findes nye måder at løfte opgaver i yderkanten af velfærdsområdet, mener Kent Damsgaard.
"Jeg tror, at vi kommer til at diskutere, hvordan man styrker den offentlige velfærd på kerneområderne. Men hvis vi skal have råd til det, kan vi ikke samtidig brede den offentlige velfærd ud på stadig flere områder," siger han.
Velfærdsforsikringer er ikke en erstatning for den offentlige kernevelfærd, men et supplement. Men vi skal ikke have et a- og et b-hold, vi skal have alle med på a-holdet.
Kent Damsgaard
Adm. direktør, Forsikring og Pension
Branchedirektøren opfordrer derfor regeringen til at etablere velfærdspartnerskaber med inspiration fra klimapartnerskaberne.
"Velfærdsforsikringer er ikke en erstatning for den offentlige kernevelfærd, men et supplement. Men vi skal ikke have et a- og et b-hold, vi skal have alle med på a-holdet," siger han.
Kent Damsgaard henviser til arbejdsmarkedspensionerne, som blev etableret i 1980'erne.
"Det er lykkedes at skabe et system, hvor alle på arbejdsmarkedet nu har et supplement til den offentlige folkepension. Det vil være oplagt at tænke noget i samme dur," slutter han.