Akademikere i politiet: Skal kriminelle være mere specialiserede end os?

KRONIK: De kriminelle opruster og bliver dygtigere. Der tilbydes overgreb på børn online, banderne og rockerne bliver mere og mere hårdkogte, og omrejsende kriminelle krydser dagligt grænsen. Skal dansk politi ikke være på omgangshøjde, spørger akademikernes formand i politiet.

Af Per-Martin Petersen
Formand for akademikerne i politiet

Sammenfaldet mellem nedskæringerne på hver sjette civilt ansatte i dansk politi og de igangsatte forhandlinger om et nyt politiforlig giver anledning til at bevæge sig op i helikopteren og overveje retningen for dansk politi.

Det er vores oplevelse, at alle medarbejdere i dansk politi uanset faglig baggrund brænder for at løse dansk politis opgave: at skabe tryghed og sikkerhed i vores land. Denne dedikation for opgaven er også det, der har gjort, at akademiske tillidsrepræsentanter på tværs af dansk politi sammen har skrevet denne kronik, som jeg står som afsender af.

Kriminalitet er ikke, hvad et har været
Der er i disse år et dobbeltpres på dansk politi. Som justitsministeren formulerer det, skal vi finde et balancepunkt mellem det nære og det svære.

Lad os bare starte med det sidste. Der er ikke meget Olsen-Bande-hygge over det 21. århundredes kriminalitetsbillede: Hensynsløs rocker- og bandekriminalitet, terror, omrejsende kriminelle, international økonomisk kriminalitet, et mørkt web med et marked for kriminalitet, hvor selv overgreb på børn kan bestilles for blot at nævne de værste.

Fælles for disse kriminalitetsformer er, at de er langt mere komplekse end tidligere. Det ses blandt andet af, at kriminaliteten i stigende grad er kreds- og grænseoverskridende, samt af at de kriminelles fremgangsmåde er kompleks og indebærer avanceret brug af it og finansielle konstruktioner. Der er intet, der tyder på, at denne udvikling har toppet, og vi har i dansk politi en konstant udfordring i at være på omgangshøjde med den tunge kriminalitet.  

På den nære side står det klart, at danskerne ønsker, at politiet er borgernært. Der er derfor blevet uddannet flere betjente, og der er blevet søsat initiativer som “bestil en betjent” og mobile politistationer. Det giver mening at reagere og gøre politiet mere borgernært.

Men verden er desværre ikke så simpel, at kriminalitet enten er nært eller svært. Indbrudssager og voldtægtssager kan tjene som eksempler.

I indbrudssagerne er det selvfølgelig vigtigt med hurtig og borgernær service ude hos indbrudsofferet. Men en stor og stigende del af indbrudskriminaliteten skyldes omrejsende kriminelle, og hvis vi skal give den bedste service, vi kan, nemlig at forebygge at der overhovedet sker indbrud, kræver det, at vi kan knække koden på en meget organiseret international kriminalitet.

I voldtægtssagerne har der været kritik fra voldtægtsanmeldere og fra blandt andet Amnesty International omkring politiets og retssystemets behandling af ofre. Der har fra politiets ledelses side været en vilje til at lytte til kritikken og blive bedre. Det er igen en borgernær kriminalitet, men samtidig er voldtægt en svær kriminalitetsform.

I voldtægtssager er teoretisk indsigt i ofres psykologi ikke i modsætning til god borgerbetjening, men er en forudsætning for den. Hermed har vi så også taget hul på diskussionen omkring, hvilke kompetencer vi har brug for i dansk politi.

En FBI-model til Danmark?
I dansk politi har vi brug for veluddannede politifolk. Det har været kernen i styrken og skal være det fremover. Det er dem, der fortsat skal fylde klart mest i den borgernære betjening, og de skal have en reel mulighed for at dygtiggøre sig til specialister.

For som udfordringerne for dansk politi viser, så har vi brug for specialiserede kompetencer i den nære og særligt den svære kriminalitet. Heri står dansk politi ikke alene, og der er mange løsninger på problemstillingen. I det amerikanske FBI er det en betingelse for ansættelse, at man har afsluttet en universitetsgrad, hvorefter man så bliver politimæssigt efteruddannet. I England har man i 2002 muliggjort, at universitetsuddannede specialister kan få en begrænset politimyndighed, ligesom man i Norge er begyndt at give den til civile.

Det er en politisk beslutning, om en FBI-model er det rigtige for Danmark, men de, der argumenterer for, at løsninger på politiets udfordringer er at sende flere betjente på gaden, skylder svar på, hvordan de så vil løse den svære kriminalitet?

Professor Peter Nedergaard har sat det på spidsen: “Mange folk og politikere ser gerne flere politifolk i uniformer. De skal spadsere rundt mellem menneskemængderne for at fylde dem med tryghedsfølelser... Vi må lægge den ydre uniformsfascination til side til fordel for ansættelse af politifolk, hvor politiarbejdet udelukkende sker mellem ørerne”.

Det hidtidige bud i en lang række vestlige lande, og herunder Danmark, har været at arbejde analyse- og vidensbaseret. Der er således i dansk politi taget skridt i retning af en efterretningsbaseret politimodel, og der er investeret betydelige beløb i avancerede analyseplatforme. Men modellen afhænger i høj grad af et samarbejde mellem specialiseret akademisk personale og politifaglige specialister.

Her melder sig en bekymring for politiets evne til fremover at håndtere kompleks kriminalitet. I pressemeddelelsen om nedskæringerne i dansk politi argumenteres med, at man nu kan fjerne civile stillinger, fordi der i den mellemliggende periode er nye betjente, der har afsluttet den 2-årige beredskabsorienterede politibasisuddannelse.

Samtidigt hører vi fra politisk hold, at Rigspolitiet skal slankes. Men vi mangler som samfundsborgere svar på, hvordan nyuddannede politibetjente kan afløse specialiseret personale i Rigspolitiet? 

For billedet af akademikere i politiet som en samling af strategipapirsforfattere med kolde hænder og hjerter er misvisende. Moderne politiarbejde laves også af akademikere:

- Vi er operative analytikere, der forhindrer terror og efterforsker proaktivt.

- Vi er psykologer, der hjælper kriseramte borgere og betjente.

- Vi er undervisere, der sørger for, at politifolk uddannes i tidssvarende viden.

- Vi er specialiserede kriminalteknikkere, der analyserer tekniske spor, herunder avancerede it-spor til brug for efterforskningen.

- Vi er it- specialister, der udvikler nye efterforsknings- eller sagsbehandlingsmetoder og sørger for, at politiets it-systemer virker.

- Vi er analytikere, der arbejder med forebyggelse af alt fra partnervold og digitale sexkrænkelser til hadforbrydelser.

Og ja, vi er også jurister, økonomer og HR-konsulenter. Men er det egentlig ikke meget godt, at der er styr på lovgivning, økonomi og ansættelsesprocesser? Sporene fra uovervejede nedskæringer skræmmer, spørg bare i Skat.

Vil politiet fortsat kunne tiltrække de bedste?
Det er forhåbentligt klart, at vores formål med denne kronik ikke er at grave grøfter i dansk politi. Politifaglighed er ikke i modsætning til akademisk faglighed, men understøttes og udvikles af den.

Vi skal fremad, og vi er enige om vigtigheden af politiets opgave. Om at der er et behov for at gøre op med overdreven styring fra ”new public management”-hylden. Men det er ikke de ansatte i Rigspolitiet, der er ophav til denne styring. Den er politisk bestemt.

Med de målrettede nedskæringer i dansk politi er der sendt et kraftigt signal om, at det entydigt er de civilt ansatte, der skal bære byrden ved usikkerhed om ændrede politiske prioriteringer og økonomiske udfordringer i dansk politi.

Med det signal frygter vi, at politiet fremover vil få svært ved at rekruttere og fastholde højt specialiserede kompetencer, hvis ikke der fra såvel politisk som ledelsesmæssigt hold ændres retorik og praksis ift. højtuddannede.

Forrige artikel Lederne: Frafald skal begrænses med individuel karrierevejledning Lederne: Frafald skal begrænses med individuel karrierevejledning Næste artikel DFU-formand: Nej, Johanne Dalgaard, udflytninger er ikke katastrofale DFU-formand: Nej, Johanne Dalgaard, udflytninger er ikke katastrofale
Live: Heunicke vil have alle Hovedstadens unge testet inden juleaften

Live: Heunicke vil have alle Hovedstadens unge testet inden juleaften

STORBYSMITTE: Nu intensiveres tiltagene for at bekæmpe coronasmitten i Hovedstadsområdet. Magnus Heunicke (S) vil præsentere de nye restriktioner sammen med en række myndigheder og lokale politikere, herunder Københavns nye Overborgmester, Lars Weiss (S). Se med klokken 16.00.