Akutmedicinere: Vi nærmer os engelske tilstande i de danske akutmodtagelser

De sidste uger har man kunnet læse om krisen i det britiske NHS (National Health Service), hvor patienter venter i timevis i ambulancer udenfor overfyldte akutafdelinger og må erklæres døde på gulvet i venteværelset. Om end det kan virke utroligt, er det dog ikke første gang at forholdene i det britiske sundhedsvæsen er tæt på kollaps.

Vinter efter vinter har den britiske pendant til Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Royal College of Emergency Medicine (RCEM), gjort opmærksom på uholdbare og farlige forhold i de engelske akutafdelinger. Trods de gentagne advarsler negligerede landets politikere forholdene på akutområdet.

Akutafdelingernes udfordringer de senere år har, som kanariefuglen i kulminen, vist sig at dække over større, dybereliggende problemer i det engelske sundhedsvæsen, som nu står over for den måske værste krise i landets nyere historie på tværs af alle sektorer.

Overfyldte akutafdelinger øger dødeligheden
Sammenfaldende med den alvorlige situation i England har International Federation for Emergency Medicine (IFEM) i lyset af et globalt problem søsat en kampagne om konsekvenserne af overfyldte akutafdelinger. Når behovet for akut hjælp i kritisk grad overstiger akutafdelingens ressourcer – kaldet ”crowding” – er der beviseligt øget risiko for patientskade.

Personaleflugt og nedlægninger af sengeafsnit truer dog aktuelt kapaciteten på de danske sygehusafdelinger, der skal modtage patienter med behov for indlæggelse fra akutmodtagelsen

Henrik Ømark og Emil Ejersbo Iversen
Hhv. formand for Dansk Selskab for Akutmedicin og bestyrelsesmedlem i Yngre Danske Akutmedicinere

Et studie fra England i 2022 fandt at for hver 82 patienter, der venter mere end 6-8 timer i en britisk akutafdeling, sker der ét unødvendigt dødsfald. Det svarer til 2,5 gange så mange dødsfald, som der sker i trafikken i Storbritannien om året. Den største årsag til den øgede dødelighed var crowding.

Ligesom der er behov for tilstrækkeligt med respiratorpladser, er der behov for en seng i akutafdelingen, når patienter kommer ind med potentielt alvorlig akut sygdom.

Og for at vi kan sikre dette, kræves det, at der er:

1. En relevant primær og præhospital visitation til akutafdelingen af de patienter, der reelt har behov for akut hjælp på et hospital, mens de patienter, der bedst ses andre steder, gives andre tilbud.
2. Tilstrækkeligt med akutmedicinske speciallæger, akutsygeplejersker og ressourcer i akutafdelingen til effektivt og korrekt at kunne tilse og behandle patienter uden unødvendig ventetid.
3. Ubesværet adgang fra akutafdelingen til en hospitalsseng på den relevante sengeafdeling uden ikke-fagligt begrundet ventetid for de patienter, der har behov for indlæggelse.
4. En større ensartethed i organisationen af de danske akutafdelinger, hvor uddannede akutlæger og akutsygeplejersker er første led i patientforløbskæden med visitationsret til stamspecialer på hospitalet.

Danmark er endnu foran på mange punkter – men bagud på andre
I Danmark har vi traditionelt en stærk gatekeeper funktion gennem landets praktiserende læger og lægevagten, der visiterer og sørger for, at kun patienter med høj sandsynlighed for indlæggelse henvises til akutafdelingen, og at de, som ikke har akut behov, henvises til andre tilbud.

Men med forringede vilkår for akut patientvurdering og lange ventetider til specialambulatorier, tvinges de praktiserende læger imidlertid i mange tilfælde til at henvise flere patienter til akut hospitalsvurdering på mere løs baggrund end tidligere. Desuden må den igangværende delvise nedlæggelse af lægevagten i flere regioner forventes at føre til yderligere øget patientindtag på akutafdelingerne.

Danmark har flere hospitalssenge per indbygger end det trængte NHS med 2,5 mod 2,3 per 1000 indbyggere i 2021 ifølge WHO, og de kommunale tilbud til patienter med behov for yderligere hjælp efter udskrivelse her i landet er fortsat i stand til at overtage behandlingen fra sengeafdelingerne indenfor en rimelig tidsramme.

Nok er det akutmedicinske speciale i 2018 blevet anerkendt i Danmark, men de ressourcer, det kræver at skabe en helt ny og specialiseret tilgang til de akutte patienter, er ikke fulgt med

Henrik Ømark og Emil Ejersbo Iversen
Hhv. formand for Dansk Selskab for Akutmedicin og bestyrelsesmedlem i Yngre Danske Akutmedicinere

Dette i modsætning til England, hvor færdigbehandlede patienter spærrer en hospitalsseng, mens de venter længe på et kommunale plejetilbud.

Personaleflugt og nedlægninger af sengeafsnit truer dog aktuelt kapaciteten på de danske sygehusafdelinger, der skal modtage patienter med behov for indlæggelse fra akutmodtagelsen.

Ressourcerne er ikke fulgt med
Den måske største forskel på de danske og engelske forudsætninger for et robust akutområde er dog at finde i selve akutafdelingen. I England har man i 50 år haft særligt uddannede akutmedicinske speciallæger med kompetence i at modtage, stabilisere og udrede patienter med uafklarede symptomer og igangsætte den relevante behandling. Det har formentlig sikret akutsystemets modstandsdygtighed indtil nu, hvor det altså ikke er tilstrækkeligt længere.

Nok er det akutmedicinske speciale i 2018 blevet anerkendt i Danmark, men de ressourcer, det kræver at skabe en helt ny og specialiseret tilgang til de akutte patienter, er ikke fulgt med.

Organiseringen af akutafdelingerne har været vidt forskellig fra region til region, men én ting går igen: Akutafdelingerne er generelt underbudgetterede og undernormerede til trods for, at de siden indførelsen af det akutmedicinske speciale har påtaget sig stadigt flere opgaver, der tidligere blev håndteret andre steder i sundhedsvæsenet, uden kompensation.

Mange steder bemandes akutafdelingerne fortsat af læger fra andre specialer uden særlig uddannelse i akut modtagelse. Med Sundhedsstyrelsens nuværende lægedimensionering vil det tage 20-30 år at uddanne de 700 akutmedicinske speciallæger, som landets 21 akutafdelinger har behov for.

De akutte patienter har alt for længe været overset
Selvom de akutte patienter udgør Danmarks største patientgruppe, har den historisk været underprioriteret og underrepræsenteret. Cirka hver femte dansker har et akut sygehusforløb om året, hvoraf nogle har flere - i alt omkring 1,8 millioner patientforløb årligt.

En nylig spørgeskemaundersøgelse viste, at 55 procent af lægerne i landets akutafdelinger føler sig helt eller delvist udbrændte på grund af arbejdspresset

Henrik Ømark og Emil Ejersbo Iversen
Hhv. formand for Dansk Selskab for Akutmedicin og bestyrelsesmedlem i Yngre Danske Akutmedicinere

De har ingen patientforening til at tale deres sag. Frem til oprettelsen af det akutmedicinske speciale i 2018 har gruppen af akutte patienter været overladt til sig selv og den yngste læge fra et tilfældigt lægefagligt speciale, som nu engang havde vagt i modtagelsen den dag.

Vi taler om dig og mig. På et tidspunkt i vores liv får vi alle brug for akut hjælp til os selv eller vores pårørende, og det er kun rimeligt, at vi kan forvente samme høje faglige kvalitet i behandlingen som hvis vi eksempelvis har fået konstateret kræft- eller hjertesygdom.

I januar gjorde en samlet gruppe af speciallæger og overlæger fra akutafdelingen i Gødstrup i en bekymringshenvendelse til hospitalsdirektionen opmærksom på uholdbare og patientfarlige forhold, som på nogle måder kan minde om dem, der aktuelt udspiller sig i England.

Regionshospitalet Gødstrup kan måske vise sig at være Danmarks kanariefugl i kulminen. I resten af landet er ventetiderne også uacceptabelt lange, og en nylig spørgeskemaundersøgelse viste, at 55 procent af lægerne i landets akutafdelinger føler sig helt eller delvist udbrændte på grund af arbejdspresset.

Handling nu kan betyde et bæredygtigt akutområde i Danmark
Men med en fokuseret indsats har vi bestemt gode muligheder for at undgå engelske tilstande i Danmark, selvom sundhedsvæsenet står foran store udfordringer.

I dag er organiseringen af de 21 danske akutmodtagelser løst lokalt og meget forskelligt, uden en overordnet anbefalet struktur, der understøtter et moderne akutkoncept. Men der er imidlertid brug for akutmodtagelser drevet akutmedicinsk, der arbejder tæt sammen med hospitalets øvrige specialer, de praktiserende læger og de kommunale akutteams under forhold, der understøtter, at hvert enkelt led kan udføre sin afgørende funktion for sundhedsvæsenets sammenhængskraft.

Den nye SVM-regering har annonceret en akutplan på 2 milliarder kroner og nedsat en robusthedskommission med det formål at “robustgøre” akutmodtagelserne og nedbringe ventelisterne. Et bæredygtigt dansk akutområde vil kræve nationale standarder for en ensartet struktur og organisering samt langsigtede investeringer målrettet forholdene på landets akutafdelinger. Vi bidrager gerne med viden og løsningsforslag.