Almene lejere skal betale for elite-ungdomsboliger

Landsbyggefonden, som består af de almene lejeres opsparede penge, skal nemlig betale 10 procent af byggeprisen, svarende til mere end 50 millioner kroner.

Regeringen har på forhånd opbakning fra Socialdemokraterne til sit lovforslag, som både Landsbyggefonden og Dansk Folkeparti anser for at være dybt socialt uretfærdigt.

Socialt uretfærdigt
"Det er en god ide at lave campusboliger i Danmark. Men det er uretfærdigt, at de almene lejeres penge i Landsbyggefonden skal bruges til det. Der er ikke nogen social anvisningsret til de boliger, og derfor er der ikke nogen social balance i det forslag. Når boligerne ikke er for alle, må det være en opgave for staten og universiteterne selv at betale hele gildet," siger Jesper Nygård, der er formand for Landsbyggefonden og direktør i landet største almene boligselskab KAB.

Landsbyggefonden er i det hele taget modstandere af, at regeringen siden 2002 har brugt fondens penge på nybyggeri i stedet for renoveringer af de menneskers boliger, som har opsparet pengene.

"Vi ser det her, som endnu et sugerør ned i Landsbyggefondens kasse. Det er dybt problematisk, at man bliver ved med at tage af fondens penge, for der er i virkeligheden langt mere brug for dem til noget andet. Eksempelvis renoveringer i de udsatte boligområder," siger Jesper Nygård.

Ingen social anvisningsret 
Men tilfældet med universiteternes nye ungdomsboliger er ifølge Landsbyggefonden ekstra grelt, fordi der i realiteten er tale om eliteboliger.

Det sociale sigte forsvinder, og det er ellers det, der er meningen med almenboliglovgivningen. Jeg bryder mig ikke om den måde at finansiere eliteboliger på. For eliteboliger er, hvad det er.

Anita Knakkergaard (DF)
Boligordfører

Halvdelen af boligerne er reserveret til udenlandske studerende, mens den anden halvdel kan søges af øvrige studerende.

Men modsat andre ungdomsboliger har kommunerne ingen social anvisningsret på 25 procent af boligerne, og kommunerne skal heller ikke være med til at betale for ungdomsboligerne med såkaldt grundkapital på 7 procent af byggeprisen.

Dansk Folkeparti deler kritikken af lovforslaget, selv om partiet sammen med de Radikale er med i det forlig, som sikrer, at Landsbyggefondens midler kan bruges til nybyggeri. Men det har aldrig været meningen, at pengene skulle bruges til eliteungdomsboliger, mener DF.

DF: Eliteboliger uden socialt sigte
"Det skal ikke være de almene lejere, der skal betale boliger til udenlandske studerende. Det sociale sigte forsvinder, og det er ellers det, der er meningen med almenboliglovgivningen. Jeg bryder mig ikke om den måde at finansiere eliteboliger på. For eliteboliger er, hvad det er," siger boligordfører Anita Knakkergaard (DF).

Hun kan ikke stemme for det nuværende lovforslag fra videnskabsministeren. Og hun beskylder Socialdemokraterne for dobbeltmoral. S har således været en af de skarpeste kritikere af at bruge Landsbyggefondens midler til nybyggeri.

"Jeg fatter ikke, at Socialdemokraterne vil lade Landsbyggefonden betale boliger til udenlandske studerende, når de tidligere har afvist, at Landsbyggefonden skal give tilskud til friplejeboliger til svage ældre," siger Anita Knakkergaard.

Socialdemokraterne har på forhånd givet regeringen tilsagn om, at partiet vil stemme for forslaget. Men tilsyneladende har partiet ikke været opmærksom på finansieringen.

S i tænkeboks
Videnskabsordfører Kirsten Brosbøl (S) er partiets ordfører på forslaget, og hun er nu gået i tænkeboks.

"Det er noget, vi må have afklaret i udvalgsarbejdet. Hidtil har det været min opfattelse, at Landsbyggefonden ikke skulle være med til at betale," siger Kirsten Brosbøl.

Hos de Radikale bakker boligordfører Jørgen Poulsen dog regeringens forslag fuldt op.

"Kollegieboliger er til studerende, og hvilken nationalitet de så har, er ikke så relevant. Vi synes, de skal støttes af Landsbyggefonden," siger Jørgen Poulsen.