Alternativet har mistet terræn siden valget – men kan gå smilende til landsmøde, vurderer analytikere

Trods et flot valg står Alternativet over for udfordringer med vælgere, der kigger andetsteds hen, og minimal politisk indflydelse. "Alternativet skal virkelig oppe sig, hvis partiet skal have en chance ved næste valg," siger politisk kommentator. I weekender holder Alternativet landsmøde.

Franciska Rosenkilde har været forperson for Alternativet siden november 2020, hvor hun overtog posten efter Josephine Fock.
Franciska Rosenkilde har været forperson for Alternativet siden november 2020, hvor hun overtog posten efter Josephine Fock.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Line Høvik SøbyPeter Ingemann Nielsen

Der var jubel, rockmusik og udsolgte kikærteboller, da Alternativet 1. november i overfyldte lokaler i Kødbyen fejrede et valgresultat, der gik over manges forventninger.

Alternativet blev valgt til Folketinget med seks mandater, selvom partiet i flere år måtte friste en tilværelse langt under spærregrænsen i målingerne.

Og da mandatfordelingen på valgaftenen viste et knebent rødt flertal, tænkte de festende alternativister i Kødbyen, at partiet nu stod over for en fremtid med stor politisk indflydelse.

Men sådan skulle det ikke gå.

En midterregering blev dannet, og det grønne parti endte derfor milevidt fra parlamentarisk indflydelse.

Siden har Alternativet oplevet en lille tilbagegang i målingerne. I Altingets seneste snit af målinger ligger partiet til 2,9 procent af stemmerne – hvilket er 0,4 procentpoint lavere end valgresultatet.

Der er dog ingen grund til at male fanden på væggen, inden Alternativet afholder landsmøde i weekenden. Sådan lyder vurderingen fra professor og valgforsker Kasper Møller Hansen.

"Jeg tror bestemt, at Alternativet stadig vil kunne gå ind til landsmødet med en masse positivitet. Partiet var jo dømt ude. Det var mildt sagt en lang ørkenvandring," siger Kasper Møller Hansen og uddyber:

"Man skal huske på, at Alternativet har været markant under spærregrænsen, så det var en succeshistorie, at partiet klarede cuttet til folketingsvalget."

Jeg tror bestemt, at Alternativet stadig vil kunne gå ind til landsmødet med en masse positivitet. Partiet var jo dømt ude.

Kasper Møller Hansen
Professor og valgforsker

Han bakkes op af Altingets politiske kommentator, Erik Holstein – som også roser den politiske leder.

"Alternativet klarede den over spærregrænsen med støtte fra de andre små partier – og med hjælp fra Franciska Rosenkilde, der blev en god frontfigur i en ekstremt svær tid for partiet," siger Erik Holstein.

Når Alternativet i weekenden afholder landsmøde i Odense, er der lagt op til en stor fejring af partiets 10-årsjubilæum. Her er der blandt meget andet 'samtalemanifest', 'narrativ terapi' og politiske taler fra ølkassen på programmet.

Hård konkurrence på venstrefløjen

Alternativet har mistet omtrent 32.000 vælgere siden valget.

Det viser i hvert fald en analyse af vælgervandringer, som professor Kasper Møller Hansen har udført for Altinget på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion.

Vælgerne er i langt overvejende grad gået til Enhedslisten og SF.

Ifølge Kasper Møller Hansen er vælgerne vandret, fordi de to røde partier nu også sætter sig hårdt på klimapolitikken, og der derfor er kamp om klimastemmerne på venstrefløjen.

"Det er centralt, at vælgerne får et billede af, at man får mest klima for sit kryds hos Alternativet. Ligesom hvis man skal have lavest mulige skatter for sit kryds, er det Liberal Alliance," siger valgforskeren og uddyber:

"Det her med at være ekstrem - og det skal ikke forstås negativt - er vigtigt, fordi mange vælgere stemmer efter, hvilken retning de vil have politikken i. Det er en god strategi for små partier."

Men der kan også være andre forklaringer på vælgernes vægelsind, vurderer Erik Holstein.

"Alternativet fik mange stemmer ved valget, som egentlig ikke hørte hjemme hos Alternativet. Partiet har fået en række stemmer til låns, som der leveres tilbage nu," siger den politiske kommentator.

Læs også

Ifølge ham regnede ingen af de røde partier med, at Mette Frederiksen rent faktisk ville danne en midterregering efter valget. Derfor nærmest opfordrede de vælgerne til at stemme på Alternativet, så der kom flere partier fra rød blok ind i Folketinget, og der dermed kunne dannes en rød regering igen.

Op til valget tweetede Enhedslistens Pelle Dragsted sågar: "Hvis de små grønne partier laver et liste-samarbejde, og dermed undgår stemmespild, ville rød blok kunne vinde valget."

Og det er absolut ikke hverdagskost i dansk politik, at partier ikke kun kører kampagne for sig selv under en valgkamp, fremhæver Erik Holstein.

"Det er en meget usædvanlig situation, når man får hjælp af andre partier på den måde. Men det gjorde man op til valget, og det gav Alternativet det sidste skub over spærregrænsen," siger han.

Burde ligge til højrebenet

Det næste skub, Alternativet har brug for, er, at klima kommer til at fylde mere på den politiske dagsorden.

"Klimadebatten har ikke stået øverst i de diskussioner, der har været i foråret. Det har været forsvar, store bededag, uddannelse og andre ting. Jo mere klima der bliver diskuteret, jo bedre er det for Alternativet," siger professor Kasper Møller Hansen.

Erik Holstein er enig og fremhæver debatterne om store bededag og seniorpension som eksempler på to dagsordner, Alternativet ikke har markeret sig synderligt på, trods deres oprindelige mærkesager om et mere fleksibelt arbejdsmarked med blandt andet en 30-timers arbejdsuge.

"De dagsordner, der har været siden valget, burde ligge til højrebenet for Alternativet. Man burde have gjort sig selv mere gældende, end man har formået."

Tror du, at deres vælgere er skuffede over, at de ikke har sat sig på de dagsordener?

"Jeg tror, deres vælgere synes, at de har været lige lovligt tavse omkring det," siger Erik Holstein og fremhæver sagen om Theresa Scavenius' flyrejser som det, der har givet Alternativet mest opmærksomhed.

Kort efter valget afslørede mediet Frihedsbrevet, at Alternativets klimaordfører Theresa Scavenius – som forresten også er klimaforsker – havde rejst med fly 24 gange på fem år.

"I stedet for at erkende, at det ikke var så smart, går hun til modangreb. Det var en meget bizar sag, og det tror jeg heller ikke har gavnet Alternativet," siger Erik Holstein.

Det er essentielt for Alternativets overlevelse, at partiet sætter sig tungt på nogle dagsordner og byder ind i dansk politik – for der er måske ikke meget hjælp at hente i fremtiden, siger Erik Holstein.

"Alternativet skal virkeligt oppe sig, hvis partiet skal have en chance ved næste valg. Alternativet kan ikke forvente at få hjælp fra de andre venstreorienterede partier igen."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Franciska Rosenkilde

MF, politisk leder (ALT)
cand.scient.geo. (Københavns Uni. 2015), BA i Sundhed og Ernæring (Metropol Suhrs, 2010)

Pelle Dragsted

Politisk ordfører, MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001), master i retorik og formidling (Aarhus Uni. 2016)

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

0:000:00