Kommentar af 
Morten Reimar

Theresa Scavenius skammer sig ikke over at være et almindeligt menneske – og det kan blive en game changer

Der er mange eksempler på grønne politikere, der ender med at undskylde for hykleri. Men Scavenius bruger en mere offensiv strategi, hvor hun hæver sig over debatten. Det er hammergodt set og kan blive enden på udskamningen af grønne politikere, skriver Morten Reimar. 

Uden at gå ind i en diskussion af, om man skal leve som man prædiker, og om ændringer i privatforbruget kommer til at være afgørende for at få CO2-forbruget ned, så tager Scavenius en vigtig kamp for alle grønne politikere, skriver Morten Reimar. 
Uden at gå ind i en diskussion af, om man skal leve som man prædiker, og om ændringer i privatforbruget kommer til at være afgørende for at få CO2-forbruget ned, så tager Scavenius en vigtig kamp for alle grønne politikere, skriver Morten Reimar.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Reimar
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

'Søvndal kører 12 km på literen.' Sådan lyder overskriften på en artikel i Jyllands-Posten fra starten af 2007. En af mange i stort set samtlige medier, der handler om den daværende SF-formand Villy Søvndals bil: En rød Rover 620 Ti fra 1995.

Interessen for bilen grundede i, at SF dengang - som i dag - slog sig op på at være et grønt parti, og formandens benzinsluger harmonerede dårligt med et politisk program, der talte om mindre privatbilisme, miljøbelastning og CO2-udslip.

Først forsøgte Søvndal at tage mediestormen med et smil. Han forklarede, at det var en dejlig bil, som han var rigtig glad for. Men hurtigt blev hans tone mere beklagende, og han undskyldte i et interview i sin bil med, at han næppe kørte mere end 5000 kilometer om året i den. Kort efter ændrede han til 3000 kilometer og endelig endte han med at sælge bilen under stor mediebevågenhed.

Sådan er der mange eksempler på grønne politikere, der bliver taget i hykleri og har måtte undskylde for at gøre ligesom alle andre.

Lad os tage et andet eksempel, nemlig Uffe Elbæk, der i 2018 gik fra interview til interview for at undskyldte sine flyture og lovede, at han ville flyve meget mindre i fremtiden. Han endte så meget i defensiven, at han i december samme år gik i medierne og fortalte, at de hjemme hos ham hverken skulle have juletræ eller gaver i det år af hensyn til klimaet.

Scavenius undskylder ikke denne gang. Og det kan være starten på noget helt nyt for klimapolitikere. 

Morten Reimar

Måske som modvægt og for at vise, at han skam stadig var grønnere end grøn. Uanset hvad, endte det nærmest komisk. Desuden lukkede det ikke effektivt ned for kritikken, for tværtimod ender undskyldninger og høje heste ofte med at blive en udfordring til at prøve at finde endnu mere klimasvineri.

Nu er turen kommet til Alternativets nyvalgte folketingsmedlem og klimaordfører Theresa Scavenius, der er blevet taget i at flyve indenrigsfly og køre meget i taxa. Historier, der også kom frem under forrige valg, men fordi hun nu er kommet i Folketinget, er de blevet noget mere interessante. Men siden sidste gang har hun lært, det i sådanne tilfælde ikke nytter at beklage.

Scavenius undskylder ikke denne gang. Og det kan være starten på noget helt nyt for klimapolitikere. For hvor straksreaktionen altid har været at lægge sig fladt ned, undskylde og love bod og bedring, så går hun i offensiven. Hun angriber præmissen for forargelsen, hun angriber journalisterne for manglende udsyn og debatten for at være forkert og fordummende.

På Twitter har hun delt en sms, hun har fået fra en journalist, der efter historien med flyturene er kommet frem, gerne vil høre om Scavenius’ taxature. Som følgetekst skriver Scavenius

"Det stopper aldrig. Selvom jeg aldrig havde fløjet, så havde medierne fundet noget andet at udskamme. Taxature, plastikstrips til valgplakater, kød, bil, bolig, børn, osv. Det er derfor, jeg insisterer på at hæve niveauet og at politikere skal være almindelige mennesker."

Det er hammergodt set.

Scavenius tager en vigtig kamp for alle grønne politikere

Morten Reimar

Uden at gå ind i en diskussion af, om man skal leve som man prædiker, og om ændringer i privatforbruget kommer til at være afgørende for at få CO2-forbruget ned, så tager Scavenius en vigtig kamp for alle grønne politikere.

Og på den måde ender det med at handle om det ene fly, Scavenius sidder i, i stedet for de tusind andre, der flyver rundt. Om den ene taxatur i stedet for en komplet omstilling til eldrevne biler. Desuden har hun fuldstændig ret i, hvad hun skriver i sit tweet: var det ikke fly- og taxature, så havde det været noget andet.

Så havde det været flæskestegen til jul, nytårsraketter, for mange par sko eller noget fjerde. Derfor er det langt bedre at tage kampen med det samme. Både for hendes egen og for andre politikeres skyld. Hvis vi forventer, at vores klimapolitikere er ufejlbarlige, ender vi med ikke at have klimapolitikere. Hvis vi skal diskutere personsager, misser vi det store billede.

Det virker til at være kommet bag på mange, at hun ikke overgiver sig, sådan som de plejer at gøre. Tværtimod har hun været aktiv på sociale medier, hun har taget tv- og radiointerview og har skrevet debatindlæg. Og hun bøjer ikke af.

Læs også

Særligt seværdigt er hendes debat i Deadline, hvor hun sidder overfor Politikens kronikredaktør Marcus Rubin. Han har forud for programmet skrevet ’Skam dig, Theresa Scavenius’ i avisen, og i løbet af deres debat sidder han tilbage som Jantelovens opretholder, der igen og igen vil have Scavenius til at bryde sammen og bekende sine fejl. Det gør hun bare ikke. Hun hæver sig over ham og selve præmissen.

Helt grotekst bliver det, da Rubin pludseligt af studieværten bliver bedt stå på mål for Politikens journalisters egne flyture – og han begynder at beklage.

Parallelt med alt det her har debatten om hendes flyture taget en besynderlig drejning, hvor man nu er begyndt at diskutere, om det overhovedet er så syndigt at flyve indenrigs, som vi går og tror, og hvor lang tid det tager at køre tog fra København til Aalborg, og det er efterhånden bizart. Hvilket er godt for Scavenius’ sag. Jo mere åndssvag, debatten bliver, jo nemmere vil det være for hende at hæve sig over den.

Et råd herfra til hende vil derfor være at time et stærkt statement til lige nøjagtigt dér, hvor hele debatten er på sit dummeste. Der kunne hun lave enten en video til SoMe eller en stor kronik til et dagblad (for eksempel Politiken), der hæver sig over alt det her pladder.

Scavenius’ modoffensiv e nødvendig, hvis klimapolitikere vil undgå offentlig gabestok igen og igen. Det gør ondt nu. Det er frustrerende og pisse hårdt. Men holder hun kursen, kan det ende med at være en game changer.

Morten Reimar

Noget i stil med "imens vi har diskuteret, hvor mange taxature, der er passende, er X antal dyrearter blevet udryddet. X kvadratkilometer af regnskoven er ryddet. Danmark har eksporteret X svin, og folketinget har ikke vedtaget en eneste lov på klimaområdet. Vi er nødt til at hæve niveauet og give os i kast med den her kæmpemæssige udfordring i stedet for at brænde krudtet af på pjat."

Naturligvis må der være en grænse for hykleri og det er god skik og brug, at man lever som man prædiker. Kan en klimaordfører flyve ligeså tosset, hun vil? Kan Enhedslistens antikapitalistiske chefstrateg købe en spansk ferielejlighed med afdragsfrie lån i sin og kollektivets Frederiksberg-villa? Kan en socialdemokrat have sine børn på privatskole? Grænsen må gå et sted.

Alligevel er Scavenius’ modoffensiv nødvendig, hvis klimapolitikere vil undgå offentlig gabestok igen og igen. Det gør ondt nu. Det er frustrerende og pisse hårdt. Men holder hun kursen, kan det ende med at være en game changer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Theresa Scavenius

MF (ALT), klimapolitisk forsker, lektor, Aalborg Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)