Magtudredningen skal turde tage fat om demokratiets ømme tæer

Folketinget har besluttet at lave en ny magtudredning.

Det er en rigtig god idé, for selvom det ikke engang er 20 år siden, at den seneste magtudredning så dagens lys, så er der sket rigtig meget i vores demokrati siden 2003.

Den offentlige debat – og politiske udmeldinger – er i stigende grad rykket mod sociale medier, som slet ikke fandtes for 20 år siden. Spindoktorer er blevet hver ministers eje. Den politiske svingdør er kommet i hyppig rotation, og hemmelige penge er begyndt at strømme til partierne gennem et nyt fænomen: Erhvervsklubber.

Samtidig er flere kommuner begyndt at eksperimentere med nye former for borgerinddragelse i form af borgersamlinger. Erhvervsdemokrati er kommet på dagsordenen. Det er blevet muligt at stille borgerforslag til Folketinget. Og efter #MeToo er tiden ikke længere til grænseoverskridende chefer og overgreb ved julefrokosten – for bare at nævne et par af de ting, der har ændret sig siden årtusindeskiftet.

Det er en god og modig beslutning at få lavet en ny magtudredning, der analyserer magtforholdene i Danmark og tager temperaturen på demokratiet. Men hvis magtudredningen skal blive til mere end en skrivebordsøvelse for statskundskabere, er det afgørende, at styregruppen sammensættes, så den afspejler et bredt spektrum af fagligheder og indsigter.

Det er afgørende, at mandatet er bredt, så der er plads til at behandle såvel demokratiets ømme tæer som nye spirende initiativer. Og det er afgørende, at der er politisk vilje til at se fremad og bruge udredningen til at udvikle demokratiet.

Inddrag nye metoder

Selvom den seneste magtudredning havde blik for flere forskellige typer af magt, så var den relativt fokuseret på politik og forvaltning, den parlamentariske styringskæde og i det hele taget: Statskundskabsudgaven af magtanalyse.

Arbejdet med den nye magtudredning bør sammensættes, så det trækker på et bredt sæt af fagligheder og metoder. Det vil reducere de blinde vinkler og give den mest perspektivrige analyse

Sarah Steinitz
Partner, Analyse & Tal

Det er bestemt ikke uvæsentligt at undersøge magtforholdene i det politiske system, men det vil styrke en ny magtudredning at inddrage flere forskellige fagligheder, metoder og perspektiver. For eksempel har social netværksanalyse vundet indpas i den sociologiske magtforskning i de senere år og tilført nye forståelser af relationer og netværk.

Mens den tidligere magtudredning konkluderede, at der ikke var særligt stærke forbindelser mellem samfundets eliter, viste de sociologiske forskere Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen 12 år senere, at toppen af erhvervsliv, politik, stat og fagbevægelse har meget tætte forbindelser, idet de mødes jævnligt i bestyrelser, råd, udvalg og andre formelle fora. Det vil være brandærgerligt at udelade disse nye og internationalt anerkendte metoder til at kortlægge magtelitens relationelle forbindelser i en ny magtudredning.

Ny udredning bør trække på flere fagligheder

En ny magtudredning må også have blik for mere underliggende og usynlige magtformer som diskurser, økonomiske regnemodeller og algoritmer.

Professor i nationaløkonomi, Nina Smith, er i øjeblikket ved at udvide regnemodellerne, så de kan vise arbejdsudbudseffekter af flere typer af politiske tiltag som for eksempel at indføre flere praktiske fag i Folkeskolen.

For kan man vise effekter på arbejdsudbud, er en politik pludselig meget mere værd, når der skal afsættes penge i en finanslov. Hvad siger det om regnemodellernes magt?

Mens knap 40 procent af danskere i dag får nyheder fra sociale medier, så er det techgiganternes algoritmer, der bestemmer, hvad vi ser og ikke ser, når vi scroller gennem vores feeds. Hvilke nyheder og opfattelser får lov at blive stående? Hvilke bliver forbigået?

Magten til at filtrere, udvælge og frasortere information er en ikke ubetydelig magtfaktor i et informationssamfund. Og hertil kommer – som den amerikanske professor Shoshana Zuboff har skrevet en mursten af en bog om – techgiganternes magt til at påvirke vores fremtidige valg og adfærd gennem målrettede visninger af opslag og annoncer. Hvad betyder denne magt for vores ret til at være selvstændige individer med en fri vilje i en demokratisk orden?

Den sidste magtudredning var et omfattende forskningsprojekt, der forløb over cirka seks år og førte til en lang række publikationer. Hvis den nye magtudredning får samme ambitiøse rammer, er der mulighed for at komme vidt omkring.

Derfor bør arbejdet med den nye magtudredning sammensættes, så den trækker på et bredt sæt af fagligheder og metoder. Det vil reducere de blinde vinkler og give den mest perspektivrige analyse.

Fat om de ømme tæer

I forskellige demokrati- og korruptionsmålinger kommer Danmark ofte ud som verdens duks.

Og det er da også dejligt, at vi stadig har høj valgdeltagelse, at tilliden til institutionerne generelt er høj, og at den offentlige sektor opfattes som meget lidt korrupt i spørgeskemaundersøgelser.

Men hvis magtudredningen skal rykke noget, er det ikke nok at sole sig i statistikkerne om Danmark som verdens mindst korrupte og mest tillidsfulde land. Magtudredningen må også forholde sig til den kritik, som Europarådets antikorruptionsenhed, Greco, og Transparency International med jævne mellemrum fremsætter.

Det gælder for eksempel kritikken af den skjulte partistøtte, den usynlige lobbyisme og den politiske svingdør, som i Danmark er undsluppet nogen form for regulering.

#MeToo-bevægelsen gjorde det tydeligt, at vi har et strukturelt problem med sexistisk magtmisbrug på rigtig mange arbejdspladser. Mon tilsvarende strukturelle forhold gør, at diversitet på magtens etage også er en mangelvare, når det kommer til etnicitet og uddannelsesbaggrund?

Politikerne skal finde modet

Det kræver politisk mod at formulere et bredt mandat, der tillader, at magtudredningen får beføjelser til også at nulre og nørde demokratiets ømme tæer. Men det er nødvendigt, hvis magtudredningen skal blive relevant og gøre en forskel.

Det mest ærgerlige vil være, hvis den nye magtudredning bliver en stor, flot rapport til skuffen. Grundig analyse og kortlægning er vigtig – men analyser får først for alvor værdi, når de møder virkeligheden.

I det politiske forslag til en ny magtudredning er der foreløbig lagt op til, at et udvalg skal analysere magtforholdene og tage temperaturen på demokratiet. Jeg håber, at politikerne også finder modet til at lade udvalget inspirere og se fremad.

Magtudredningen vil få mest værdi for os allesammen, hvis det politiske system er villig til at bruge magtudredningen til aktivt at udvikle og forbedre demokratiet.