Anne Sofie Allarp: Skal en 22-årig afgøre tvangsfjernelser af børn?
KOMMENTAR: En penibel sag fra Hørsholm, hvor en 22-årig socialdemokrat er blevet formand for Børn- og Ungeudvalget, viser, hvorfor vi må have anbringelser af børn ud af kommunalt regi.
Anne Sofie Allarp
Kronikredaktør, Berlingske, forfatterEn afgørelse skal ikke bare være retfærdig, den skal også opfattes af de berørte som værende retfærdig.
Står du overfor en dommer, så har du krav på ikke at tvivle på vedrørendes uvildighed.
Det sker ikke så tit, at Danmark bliver dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. En af de mest berømte sager er en sag fra 1989. Det var en straffesag imod Mogens Hauschildt, som var blevet idømt fem års fængsel for bedrageri efter at have været varetægtsfængslet i en længere periode. Varetægtsfængslingen var blevet forlænget hver fjerde uge ud fra en særlig bestyrket mistanke imod Hauschildt af den samme dommer som endte med at pådømme selve sagen.
Menneskerettighedsdomstolen mente, at Hauschildt havde ret til en retssag, som for ham virkede fair. Det vil sige, at helt uafhængigt af hvor grundigt og fair sagen faktisk behandles, skal processen også forekomme fair. Sagen førte til en lovændring herhjemme, for man skal kunne have tillid til en domstolsproces som tiltalt.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Men hvad med processen omkring anbringelser af børn? Et statsligt indgreb, der i alvor og konsekvens for det enkelte liv, er langt alvorligere og mere skæbnesvangert end frihedsberøvelse? Ja, det er det man taler om i krogene i Hørsholm Kommune i øjeblikket, efter formandsposten for det magtfulde Børne- og Ungeudvalg er gået til en 22-årig socialdemokrat.
Det er i sig selv ikke overraskende. De politiske ungdomsorganisationer er i al deres ufuldkommenhed desværre den væsentligste rekrutteringsplatform for de politiske partier, og kommunalpolitik er et godt sted at starte for en ambitiøs politiker, for et mandat er relativt billigt, og det er en god læreplads.
Ingen er i tvivl i kommunen om den unge formands grundighed eller dygtighed. Men hvordan ser det ud for dem, hvis liv potentielt bliver ødelagt af processen i udvalget, at den, der leder den, har ganske ringe livserfaring?
Anne Sofie Allarp
Men kan en 22-årig studerende sidde for bordenden og træffe de tunge og dramatiske, og potentielt uoprettelige indgreb i private borgeres liv? Det er det, der tales om i krogene i Hørsholm Kommune. Har sådan et ungt menneske den livserfaring der skal til?
Ingen er i tvivl i kommunen om den unge formands grundighed eller dygtighed. Men hvordan ser det ud for dem, hvis liv potentielt bliver ødelagt af processen i udvalget, at den, der leder den, har ganske ringe livserfaring? Blandt andet ligger kompetencen til at træffe akutte afgørelser om tvangsanbringelse i første omgang hos formanden for Børn- og Ungeudvalget, og i dette tilfælde altså hos et 22-årigt kommunalbestyrelsesmedlem. Det er kun ca. halvdelen af disse formandsafgørelser i de akutte sager, der stadfæstes i Ankestyrelsen.
Men det, de gode folk i Hørsholm og alle vi andre burde spørge om, er noget helt andet: Kan man have tillid til processen, når der sidder en person for enden af bordet, hvis parti og statsminister har en erklæret politik og målsætning om at få fjernet flere børn og få fjernet dem tidligere?
Det vil sige: Uagtet grundigheden og sagligheden i processen, kan de berørte have tillid til at en repræsentant for et parti, der har den ambition, ikke skæver til partiets politik i sine afgørelser? For processen skal ikke bare være retfærdig, men også ses og opleves som værende retfærdig, jævnfør principperne og læren af Hauschildt-sagen.
Det er det, man bør overveje, ikke bare i Hørsholm, men i alle andre kommuner i Danmark. Og man bør i samme åndedrag spørge sig selv om området, så skandaliseret, fejlbehæftet og rets-usikkert det i forvejen er, ikke skal helt ud af kommunalt regi, og ind i en ny regional eller statslig struktur, således som foreslået af tænketanken Justitia, som har arbejdet indgående med området?
I en tid, hvor loven og retssikkerheden måske endelig er ved at være en lille smule moderne, tigger området for børneanbringelser om en reform til sikring af både små og store borgeres rettigheder.
-----
Anne Sofie Allarp (født 1972) er jurist og forfatter og har i en årrække arbejdet som journalist, blandt andet som vært og international redaktør på Radio24syv. Hun er i dag tilknyttet flere medier som vært, kommentator og skribent.