Ansat hos EU-politiker anholdes grundet mistanke om kinesisk spionage
En medarbejder for Alternative für Deutschland anklages for at spionere for Kina.
Sigurd Lilmose Bech
RedaktionsassistentTysk politi arresterede mandag en ansat for EU-parlamentsmedlem grundet mistanke om at spionere for Kina.
Det skriver Euronews.
Det drejer sig om en 43-årig kinesisk statsborger med tysk statsborgerskab ved navn Jian Gul.
Han har været ansat for Maximilian Krah, som er valgt til Europa-Parlamentet for det højreorienterede tyske parti Alternative für Deutschland (AfD).
Maximilian Krah blev valgt til parlamentet i 2019 og er AfD's spidskandidat ved parlamentsvalget til juni.
Jian Gul har angiveligt været ansat i AfD, siden Krah blev valgt til Europa-Parlamentet.
Forbundsadvokatens kontor fortæller, at Gul er anklaget for at være "en medarbejder af den kinesiske efterretningstjeneste" samt "gentagne gange at have videregivet oplysninger om forhandlinger og beslutninger i Europa-Parlamentet til sin efterretningsklient," ifølge Euronews.
Anholdelsen af Guo er, ifølge Euronews, den fjerde indenfor de seneste uger, der involverer tyske statsborgere, der er anklaget for spionage for Kina.