Befamlede bryster og skjult kamera i brusekabinen: Rekordmange anmelder krænkelser i Forsvaret

"Det er positivt, at vi nu ser, at flere kvinder anmelder de krænkelser, de bliver udsat for," siger Christine Svop, der er bestyrelsesmedlem i Kvindelige Veteraner. 

Målet kan aldrig være at nå nul anmeldelser, mener hun. Det er slet ikke realistisk.  

I stedet må målet være, at de krænkelser, der finder sted, bliver anmeldt og håndteret godt af både Auditørkorpset og de lokale ledelser rundt omkring i Forsvaret. 

"Flere anmeldelser kan være et tegn på, at vi gør noget, der virker. At kvinderne derude nu ved, at der er mulighed for at melde krænkelserne og få dem sanktioneret," pointerer Christine Svop.   

Et langt, sejt træk 

Hos Forsvarskommandoen deler man Kvindelige Veteraners opfattelse.  

"Det er helt centralt, at sagerne kommer frem i lyset, så de kan blive håndteret. Det er årsberetningen et udtryk for, at de i stigende grad bliver," skriver viceforsvarschef, generalløjtnant Kenneth Pedersen i en kommentar til Altinget.

Han så gerne, at omfanget af sager faldt med det samme. Men det er lettere sagt end gjort:  

"Vores indsats handler om kulturforandring, håndtering og sanktioner. I forhold til vores håndtering og sanktioner er vi nået langt. Men kulturforandringen er et langt, sejt træk. Det tager tid. Og det kan man også se på tallene," skriver han.  

Nu skal alle tiltagene – fra undervisning til sanktionsværktøjer – have tid til at virke. Hvorvidt Forsvaret skal gøre mere, vil Kenneth Pedersen og hans kolleger løbende vurdere.  

Forsvaret er en sort boks 

Når det kommer til håndteringen af krænkelsessager, kommer Forsvaret dog stadig til kort i Christine Svops øjne.  

For der er ingen gennemsigtighed i forhold til de sager, som ikke kan forfølges strafferetsligt af Auditørkorpset, men i stedet bliver til disciplinærsager. Eller de sager, som må droppes, eksempelvis fordi det er påstand mod påstand, som det er tilfældet for en voldtægtsanmeldelse fra 2023.  

"For mig at se er Forsvaret i dag en sort boks. Der er ingen rapporter om det, ingen statistik eller spørgeskemaer," siger Christine Svop og fortsætter:

"Vi vil gerne vide mere om det, for det er faktisk den væsentligste del af det her spørgsmål: Hvordan bliver sagerne håndteret lokalt i enhederne? Det er der, hvor det virkelig kan gøre en forskel for de krænkede."

Kulturforandringen er et langt, sejt træk. Det tager tid. Og det kan man også se på tallene

Generalløjtnant Kenneth Pedersen
Viceforsvarschef

Kvinderne siger op 

Risikoen er, at især de krænkede kvinder siger op og forlader Forsvaret, hvis ikke der også lokalt bliver taget hånd om en krænkelse.  

"Vi hører om chefer, der tror, at hvis der er faldet en straf, så er det håndteret. At man kan vende tilbage til business as usual," fortæller Christine Svop.  

Det betyder, at offer og krænker igen skal arbejde sammen, som om intet er hændt.  

"Det hjælper ikke en person, der er blevet krænket, at overgrebsmanden får en bøde, som det ofte er tilfældet," pointerer hun.  

I stedet bør man for eksempel se på, om den ene part skal flyttes til en anden stilling eller enhed, så de begge kan komme videre – også fra snak i krogene i enheden.  

"Ellers ser vi, at kvinden forlader sit arbejde indenfor en kort periode, for det kan man ikke være i," siger Christine Svop. 

Altinget har spurgt, hvordan Forsvaret forholder sig til sager, der ikke kan forfølges strafferetsligt: Hvad betyder det for det fremtidige arbejdsliv for både offer og den anklagede? 

Dette spørgsmål har generalløjtnant Kenneth Pedersen ikke adresseret.