Bertel Haarder: Grundlovens forældede syn på rigsfællesskabet kalder på en ændring

Mærkeligt er det, at færingerne nu taler mindre om selvstændighed, selv om øerne er blevet så rige, at de mageligt kunne klare sig uden tilskud fra Danmark.

Til gengæld taler grønlænderne mere og mere om selvstændighed, selv om de under ingen omstændigheder kan finansiere deres samfund selv. De modtager otte gange mere fra Danmark end Færøerne.

Forklaringen er elementær psykologi: Man har svært ved at tilgive dem, man er afhængig af og skylder noget. Hvortil kommer hele offertænkningen, som er en hæmsko for Grønlands udvikling, fordi der er risiko for, at nogle bruger den til at undskylde manglende indsats.

Vi danskere skal i alle forhold vise storsind og gøre alt, hvad vi kan, for at bevare rigsfællesskabet. Også selv om det koster penge. Det skylder vi de to broderfolk, og det skylder vi Nato og hele det nordiske sammenhold med Vesten.Loftet sænkede sig i Danmark, da Norge og Danmark blev adskilt i 1814. Det var en nødvendig udvikling, men desværre endte Danmark i en form for småstatsmentalitet, som vi lige siden har haft svært ved at komme ud af.

På samme måde vil loftet sænke sig, hvis rigsfællesskabet bryder op, så vi kun har lille Danmark tilbage med 42.000 kvadratmeter flad jord – og de andre rigsdele står alene med kun et halvt hundrede tusinde indbyggere hver.

De historiske og familiemæssige bånd er en vigtig del af identiteten i alle tre dele af rigsfællesskabet. Vi har et skæbnefællesskab og har brug for hinanden, hvis vi vil undgå at blive endnu svagere hver for sig.

Den danske grundlov er klart forældet, og vi kan slet ikke vente på, at den bliver ændret. Derfor må vi i Danmark allerede nu fjerne de sidste rester af den vane-kolonialistiske tænkning og adfærd, der gang på gang støder de andre rigsdele.

Grundloven forbyder jo ikke, at vi i Danmark opfører os, som om der var tale om tre ligeværdige lande, der har besluttet at løse vigtige opgaver i fællesskab.

Vi danskere skal i alle forhold vise storsind og gøre alt, hvad vi kan, for at bevare rigsfællesskabet.

Bertel Haarder

Det er fremtidens løsen, som først engang i fremtiden kan grundlovfæstes. Men det bør være vores adfærdskodeks allerede nu!

Der er heller intet i vejen for, at de to små folk allerede nu bliver ligeværdige medlemmer af Nordisk Ministerråd på de områder, de har overtaget ifølge selvstyrelovene.

Grønlænderne har jo fuldstændig ret i, at intet bør besluttes, der vedrører Grønland, uden at Grønland selv er med ved bordet. "Intet om os uden os", som Grønlands statsminister Múte B. Egede sagde forleden.

Det var for eksempel en helt unødvendig fejl, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tiltrådte Udenrigsministeriets anbefaling af en ny arktisk ambassadør uden at konsultere grønlænderne. Ubegribeligt, fordi Lars Løkke normalt er drevet af kærlighed og respekt for rigsfællesskabet. Han er tilmed gift med en færing!

Skulle grønlænderne finde på at insistere på, at fremtidige arktiske ambassadører bliver grønlændere, vil jeg finde det ret naturligt, da det er Grønland og ikke Danmark, der er et arktisk land. Men Udenrigsministeriet vil naturligvis stritte imod.

Udenrigsministeriets embedsmænd har vanemæssigt betragtet alle poster i diplomatiet som deres ejendom, jævnfør deres evige modvilje mod, at tidligere ministre kan blive ambassadører (senest bekræftet af tidligere direktør Friis Arne Petersen i Kurt Strands bog-portræt). Det er ren magttænkning og "territorie-afpisning".