Biolog: Du kan ikke beskrive havmiljøets tilstand uden at nævne landbruget med et ord, Mads Fuglede
FIK DU LÆST: Mads Fuglede mener, at kritikere tegner et for alvorligt billede af den danske fiskebestand, men hans argument falder til jorden, når han kortlægger det danske havs udfordringer uden at nævne det største problem med et ord, skriver Alexander Holm.
Alexander Holm
Biolog med speciale i naturbeskyttelse, radiovært, debattør og foredragsholderIndlægget blev bragt første gang 13. marts, da Mads Fuglede var fiskeriordfører for Venstre.
11. marts skriver Mads Fuglede (V) her i Altinget, at der fortsat er liv i de danske have, og han giver udtryk for, at kritikerne tegner et "forkert billede" af fiskebestandene, når de siger, at de danske fiskebestande ikke har det godt.
Her må man vende den om og spørge Mads Fuglede, om han mener, det er udtryk for sunde fiskebestande og bæredygtigt fiskeri, når de totale landinger i fiskeriet er reduceret med cirka to tredjedele over blot et par årtier?
I 1999 landede de danske fiskere 1.404.800 ton – i 2022 landede de blot 454.000 ton. Ja, det kan være, at der er enkelte fiskearter, der oplever små isolerede stigninger i bestanden, men er det alene det, Mads Fuglede baserer det på, når han kalder havet "levende"?
Det kunne være, vi skulle overveje vores egne aktiviteter som mennesker, inden vi foreslår at regulere naturen.
Alexander Holm
Naturformidler, Den Dyriske Time
Desuden nævner Mads Fuglede, at torskebestanden synes at "være fornuftig" i Nordsøen, men hvornår sammenligner han med? I 1996 landede danske fartøjer mere end 20.000 ton torsk fra Nordsøen - i 2022 landede de blot 1722 ton. Hvordan er det fornuftigt?
Det er os mennesker, der skal ændre adfærd
Vi kan sagtens shifte baselines, og vi kan sagtens sammenligne fiskeriet nu med fiskeriet for en time siden, for så at konkludere, at intet har ændret sig til det værre.
Det er dog ikke særligt konstruktivt, hvis vi på denne måde maler et skønbillede, der skåner fiskeriet for en kritik, som måske kunne føre til en mere bæredygtig udnyttelse af havet.
Og når der foreslås løsninger på at ændre tendensen for de fiskebestande – ål, stenbider, torsken i Østersøen – som Fuglede medgiver ikke er i favorabel tilstand, nævnes skovrejsning til lands (hvilket kan bedre klimakrisen: Det kommer havet til gode) og regulering af "voldsomme rovdyr".
Men hvad med at påtale det faktum, at danske fiskere har bundtrawlet mere end halvdelen af den danske havbund over de sidste 13 år? Eller at fiskeriministeren sætter bifangstkvoter, der faciliterer statsautoriseret overfiskeri?
Fuglede bør overveje det faktum, at landbrugets gigantiske kvælstofudledninger gør større skade på havet end naturligt forekommende dyr.
Alexander Holm
Naturformidler, Den Dyriske Time
Det kunne trods alt være, vi skulle overveje vores egne aktiviteter som mennesker, inden vi foreslår at regulere naturen (altså skarv og sæl) selv.
Fuglede glemmer det vigtigste
Måske Fuglede også kunne overveje det faktum, at landbrugets gigantiske kvælstofudledninger gør større skade på havet end naturligt forekommende dyr, såsom de skarver og sæler, han giver en disproportionalt stor del af skylden for udfordringerne i dansk fiskeri.
At den største presfaktor på havet (landbrugets kvælstofudledninger) ikke bliver fremhævet i et indlæg, der langt hen ad vejen handler om presfaktorer på havet, gør det mangelfuldt.
Så ja, Mads Fuglede – vi kan godt finde små lyspunkter i forhold til enkelte danske fiskebestande, hvis vi virkelig finder zoomlinsen frem, men det betyder ikke, at "kritikerne" tager fejl, når de påpeger, at landingerne i dansk fiskeri er faldet med mere end 42.000 ton i gennemsnit per år siden 1996.
Ej heller betyder det, at de tager fejl, hvis de siger, at det har signifikante og negative konsekvenser for havmiljøet, at vi vælger at være en trawlnation med gigantiske kvælstofudledninger fra et landbrug der drives på bekostning af fiskeriet.