Kommentar af 
Bente Boserup

Det er håbløst at tro, vi kan straffe os til en bedre skole

Vores børn bør blive mødt af et moderne børnesyn i folkeskolen. Men det får vi desværre ikke med den nye folkeskoleaftale, skriver formand for Børnerådet, Bente Boserup, der ønsker at se et højere ambitionsniveau blandt politikerne.

Hvis vi skal efterleve et moderne børnesyn i skolen, skal vi væk fra en vilkårlig fraværsregistrering med opdeling af lovligt og ulovligt fravær og væk fra økonomisk straf, skriver Bente Boserup.
Hvis vi skal efterleve et moderne børnesyn i skolen, skal vi væk fra en vilkårlig fraværsregistrering med opdeling af lovligt og ulovligt fravær og væk fra økonomisk straf, skriver Bente Boserup.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Bente Boserup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ud fra mantraet "Folkeskolen skal sættes fri" har vi nu fået en ny folkeskoleaftale. Hvis man som jeg håbede på, at aftalen ville sætte folkeskolen fri fra de anakronistiske rester af en skole med et børnesyn styret af kæft, trit og retning og i stedet indføre et moderne børnesyn, ja så blev man skuffet.

Ambitionen er, at skolen skal frisættes ved at give øget magt til forældrene og lokale kræfter, forstår jeg. Men hvad med skoleelevernes ret til medindflydelse, styrket handlekompetence og demokratisk dannelse?

Elevernes rolle i skolebestyrelsesarbejdet og alle elevers indflydelse på eget skoleliv- og fællesskab er slet ikke nævnt i aftalen. Det er en åbenlys mangel, og det bør vi selvfølgelig gøre bedre.

Selvom vi i Børnerådet har været skeptiske over for elementer af Barnets Lov bifalder vi, at vi for første gang i historien ser et lovgrundlag, som står som en manifestation på, at vi er gået fra gammelt til nyt børnesyn. Nu skal vi have folkeskolelovgivningen med.

Langt hovedparten af vores børn går i folkeskolen. Det er derfor et oplagt sted at starte. Folkeskolen er grundlæggende til for børnene, og de bør mødes af et moderne børnesyn samt deres ret til en god skole.

Vi mangler stadig at se højere ambitioner og nye initiativer, hvis vores politikere deler ønsket om, at skolen skal tilpasse sig et moderne børnesyn.

Bente Boserup
Forperson, Børnerådet

Men hvad betyder det? Det betyder blandt andet en skole, som udvikler børns muligheder i relation til personlighed, evner, psykiske og fysiske formåen. En skole som forbereder børn til et ansvarligt liv i et frit samfund – og det i en ånd af forståelse og tolerance. En skole som udvikler børns respekt for det naturlige miljø og menneskerettighederne. For blot at nævne nogle af de elementer, som Børnekonventionens artikel 29 adresserer. 

Det præger desværre ikke den nye folkeskoleaftale. Vi mangler stadig at se højere ambitioner og nye initiativer, hvis vores politikere deler ønsket om, at skolen skal tilpasse sig et moderne børnesyn og de børn, som den skal rumme.

Min anke går ikke kun på mangler i den nye folkeskoleaftale. For nylig er det også blevet klart, at regeringen vil videreføre regler for tilbageholdelse af børne- og ungeydelse for forældre til børn med højt skolefravær.

Den økonomiske fraværsstraf har ellers været kritiseret massivt af børneorganisationer og uddannelses- og skoleforskere.

Ministeriets egen evaluering viser også, at loven håndhæves vilkårligt. Blandt andet fordi praksis for fraværsregistrering er forskellig fra skole til skole, og at sanktionen kan have direkte negative konsekvenser for de tværprofessionelle indsatser og samarbejder, der ofte er brug for, når børn har højt fravær.

Læs også

Hvis vi skal efterleve et moderne børnesyn i skolen, skal vi væk fra en vilkårlig fraværsregistrering med opdeling af lovligt og ulovligt fravær og væk fra økonomisk straf.

Fravær er fravær og tid væk fra skolefællesskabet. Vi skal gøre os umage med at forstå årsagerne og hjælpe børn tilbage i fællesskabet.

Det kan være en større eller mindre opgave afhængigt af, om barnet har været på jordomrejse, har været indlagt med benbrud på hospitalet, har det svært derhjemme eller på anden vis ikke er i trivsel og har mistet skoletilhøret.

Men det er de voksnes ansvar i samarbejde med barnet at finde de rigtige greb til, hvordan barnet igen oplever at høre til. Det er håbløst at tro, at vi kan straffe os til øget skoletilhør.

Et bedaget børnesyn har også præget det politiske efterspil på mediernes dækning af sager om krænkende adfærd blandt elever på en række folkeskoler.

Vi løser ikke problemer i børnemiljøer ved blot at fjerne børn med uhensigtsmæssig adfærd.

Bente Boserup
Forperson, Børnerådet

Det skal være muligt at smide børn helt ud af folkeskolen, mener en række af partierne på Christiansborg. Abonnerer man på et moderne børnesyn er det selvfølgelig den gale vej.

I den nuværende lovgivning hersker der allerede en forfejlet tro på, at vi kan få børn i udvikling og trivsel med eftersidninger, hjemsendelse i op til flere dage eller ultimativt ved at fjerne børn og unge fra deres skolefællesskab og flytte dem til en anden skole i kommunen. 

Men vi løser ikke problemer i børnemiljøer ved blot at fjerne børn med uhensigtsmæssig adfærd. Det hjælper ikke nødvendigvis barnet, og det hjælper ikke en usund kultur i fællesskabet. Det ved vi alt om fra forskning om mobning.

De børn, der udviser krænkende adfærd er blevet svigtet af voksne omkring dem og har brug for støtte til at indgå på en positiv måde i skolens fællesskaber. Det er de voksnes ansvar, at det sker.

Heldigvis ved vi godt, hvad der skal til. Vi ved nemlig utroligt meget om, hvordan vi kan tage børn og unges ret til en god skole alvorligt, og hvad der skal til, for at vi lovgivnings- og ressourcemæssigt kan understøtte, at børn mødes af et tidssvarende børnesyn.

Læs også

Jeg ser sådan frem til den dag, hvor vi for alvor begynder at lytte til børnefagligheden og sætter børnenes behov og perspektiver i centrum i udviklingen af deres skole.

Heldigvis gør rigtig mange ledere, lærere og pædagoger hver eneste dag deres ypperste for netop det. Og rigtig mange lykkes. Men det er for det meste på trods af – og ikke på grund af – det børnesyn, de lovgivningsmæssigt arbejder under.

Chancen for, at vi kan indrette en skole, hvor børn aldrig opfattes som ufærdige voksne, men altid anerkendes i egen ret optimeres, hvis kultur og lovgivning går, i hånd i hånd.

Det er i sidste ende et spørgsmål om politisk vilje til at investere i vores fremtid. Viljen til at ville vores børn det bedste. Viljen til at lytte til børnefagligheden og indføre et tidssvarende børnesyn.

Et børnesyn, hvor børn ikke skal tilrettes, men lyttes til, forstås og aktivt inddrages og engageres i indretningen af deres eget skoleliv. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Boserup

Forperson, Børnerådet, fhv. chef, Børnetelefonen
lærer, familieterapeut









0:000:00