Børns Vilkår: 12-talspigerne skal ikke bare lære at slappe af

DEBAT: Hverken 12-talspigerne, skoletrætte drenge eller svage unge kan løse de problemer, som er årsag til deres situation. Det er politikere og embedsmænd, der skal slække på deres iver efter at få de unge hurtigst muligt gennem systemet, skriver Rasmus Kjeldahl.

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

I den offentlige debat tales der ofte, og som noget negativt, om '12-talspigerne'. Det betegner piger, der udadtil klarer sig godt: får gode karakterer, ser godt ud, har venner og smarte profiler på Instagram. Men bag facaden er de presset af egne og omgivelsernes krav og i risiko for at udvikle angst, stress og måske depression.

En hyppigt foreslået løsning er, at pigerne bare skal slappe lidt af. Karakterer er ikke alt. De skal lære at hvile mere i sig selv og tro på, at de er gode nok – præcis, som de er, inklusiv undtagelsesvise 7-taller og deller på lårene. Ansvaret for løsningen lægges altså hos pigerne selv.

Så har vi en gruppe unge, der har svært ved at følge med i skolen. De har dårlig opbakning hjemmefra, har højt fravær, måske en diagnose og er ofte socialt isolerede. Mange politiske tiltag over for denne gruppe baseres på pisk frem for gulerod. Disse unge og deres familier kan bare tage sig sammen. Man kan gøre, hvad man sætter sig for. Blive, hvad man vil.

Skal løses politisk
Men: Det er hverken 12-talspigerne eller de svage unge, som kan løse de strukturelle problemer, som er årsag til deres situation. Det er politikerne og embedsmændene, der bør slække på tiltag, der er sat i værk i konkurrencestatens iver efter at få de unge hurtigst muligt gennem uddannelsessystemet med stærke kompetencer. De mange test, krav og de social mediers rige muligheder for at konfrontere med andres selviscenesatte succes presser mange børn og unge – nogle i så høj grad, at de får ondt i livet.

Det giver os et stort og voksende problem i Danmark. På bare syv år er andelen af børn og unge, der får en diagnose, mere end fordoblet, så ni procent af alle børn og unge sidste år havde en psykiatrisk diagnose. Stadig flere får rådgivning og hjælp på BørneTelefonen, hvor knap hver tredje henvendelse i 2017 handlede om psykiske problemer. Børnene fortæller, at de er ensomme og udbrændte. De føler, de ikke er noget værd og går rundt med en knude i maven, der kun bliver mindre, når de skærer i sig selv.

Skoletræthed og udmattelse
Der findes ingen enkle forklaringer på denne bekymrende udvikling. Men ser man på skolen, der er et billede på samfundet, er der en tydelig tendens: Børn skal gå flere timer i skole. Målet var en mere spændende og varieret skoledag, men har de fået det? Der er indført ti nationale test i 2.-8.-klasse i folkeskolen, og flere fag er blevet eksamensfag. Der er øget vægt på karakterer på de videregående uddannelser, fra 2019 er der indført adgangskrav på ungdomsuddannelserne, og fjumreåret er afskaffet med fremdriftsreform og en SU-reform.

Det er alt sammen velmente tiltag, men gavner et stigende fokus på test og præstationer børnenes og de unges udvikling på lang sigt? Ifølge Center for Ungdomsforskning peger forskning på, at en stærk præstationsorienteret læringskultur både producerer skoleudmattelse og skoletræthed.

Tiden er inde til at se på, hvordan vi i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne kan øge fokus på en sund læringskultur. Hvor børnene og de unge har plads til at være nysgerrige, lege og eksperimentere og modnes gennem det at lave fejl og fjumre. Vælge livet i et tempo, der passer til personlighed, evner og ambitioner. Og hvor udsatte børn får sammenhængende hjælp tidligt, før problemerne eskalerer og fraværet tårner sig op.

Et nyt uddannelsessystem
Udfordringen angår politikerne på Christiansborg såvel som dem i kommunerne samt den enkelte skoleleder og lærer.

Der er afprøvet forsøg med karakterfrihed i 1.g på Øregaard Gymnasium. I stedet for karakterer modtog eleverne masser af feedback. Idéen var, at de skulle koncentrere sig om lysten til at lære og mindre om et tal. Forsøget gav gode resultater for klassens trivsel, motivation og lyst til at lære – og sluttelig gode resultater ved årsprøver.

Vi bør lade os inspirere mere af forsøg som dette. Lægge os i selen for, at de længere skoledage bliver mere varierede. Skabe et uddannelsessystem, der fungerer som otte-sporet motorvej med plads til alle – ikke en smal sti brolagt med test og karakterer. Vores institutioner og skoler bør fra første færd inspirere, motivere og ruste børn og unge til livet frem for at presse dem, så de taber pusten.

Forrige artikel Autist-formand: Mislykket inklusion ender i vold og overgreb Autist-formand: Mislykket inklusion ender i vold og overgreb Næste artikel Dansk Metal: Giv os en værdig seniorpolitik på arbejdsmarkedet Dansk Metal: Giv os en værdig seniorpolitik på arbejdsmarkedet