Børns Vilkår: 12-talspigerne skal ikke bare lære at slappe af

DEBAT: Hverken 12-talspigerne, skoletrætte drenge eller svage unge kan løse de problemer, som er årsag til deres situation. Det er politikere og embedsmænd, der skal slække på deres iver efter at få de unge hurtigst muligt gennem systemet, skriver Rasmus Kjeldahl.

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

I den offentlige debat tales der ofte, og som noget negativt, om '12-talspigerne'. Det betegner piger, der udadtil klarer sig godt: får gode karakterer, ser godt ud, har venner og smarte profiler på Instagram. Men bag facaden er de presset af egne og omgivelsernes krav og i risiko for at udvikle angst, stress og måske depression.

En hyppigt foreslået løsning er, at pigerne bare skal slappe lidt af. Karakterer er ikke alt. De skal lære at hvile mere i sig selv og tro på, at de er gode nok – præcis, som de er, inklusiv undtagelsesvise 7-taller og deller på lårene. Ansvaret for løsningen lægges altså hos pigerne selv.

Så har vi en gruppe unge, der har svært ved at følge med i skolen. De har dårlig opbakning hjemmefra, har højt fravær, måske en diagnose og er ofte socialt isolerede. Mange politiske tiltag over for denne gruppe baseres på pisk frem for gulerod. Disse unge og deres familier kan bare tage sig sammen. Man kan gøre, hvad man sætter sig for. Blive, hvad man vil.

Skal løses politisk
Men: Det er hverken 12-talspigerne eller de svage unge, som kan løse de strukturelle problemer, som er årsag til deres situation. Det er politikerne og embedsmændene, der bør slække på tiltag, der er sat i værk i konkurrencestatens iver efter at få de unge hurtigst muligt gennem uddannelsessystemet med stærke kompetencer. De mange test, krav og de social mediers rige muligheder for at konfrontere med andres selviscenesatte succes presser mange børn og unge – nogle i så høj grad, at de får ondt i livet.

Det giver os et stort og voksende problem i Danmark. På bare syv år er andelen af børn og unge, der får en diagnose, mere end fordoblet, så ni procent af alle børn og unge sidste år havde en psykiatrisk diagnose. Stadig flere får rådgivning og hjælp på BørneTelefonen, hvor knap hver tredje henvendelse i 2017 handlede om psykiske problemer. Børnene fortæller, at de er ensomme og udbrændte. De føler, de ikke er noget værd og går rundt med en knude i maven, der kun bliver mindre, når de skærer i sig selv.

Skoletræthed og udmattelse
Der findes ingen enkle forklaringer på denne bekymrende udvikling. Men ser man på skolen, der er et billede på samfundet, er der en tydelig tendens: Børn skal gå flere timer i skole. Målet var en mere spændende og varieret skoledag, men har de fået det? Der er indført ti nationale test i 2.-8.-klasse i folkeskolen, og flere fag er blevet eksamensfag. Der er øget vægt på karakterer på de videregående uddannelser, fra 2019 er der indført adgangskrav på ungdomsuddannelserne, og fjumreåret er afskaffet med fremdriftsreform og en SU-reform.

Det er alt sammen velmente tiltag, men gavner et stigende fokus på test og præstationer børnenes og de unges udvikling på lang sigt? Ifølge Center for Ungdomsforskning peger forskning på, at en stærk præstationsorienteret læringskultur både producerer skoleudmattelse og skoletræthed.

Tiden er inde til at se på, hvordan vi i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne kan øge fokus på en sund læringskultur. Hvor børnene og de unge har plads til at være nysgerrige, lege og eksperimentere og modnes gennem det at lave fejl og fjumre. Vælge livet i et tempo, der passer til personlighed, evner og ambitioner. Og hvor udsatte børn får sammenhængende hjælp tidligt, før problemerne eskalerer og fraværet tårner sig op.

Et nyt uddannelsessystem
Udfordringen angår politikerne på Christiansborg såvel som dem i kommunerne samt den enkelte skoleleder og lærer.

Der er afprøvet forsøg med karakterfrihed i 1.g på Øregaard Gymnasium. I stedet for karakterer modtog eleverne masser af feedback. Idéen var, at de skulle koncentrere sig om lysten til at lære og mindre om et tal. Forsøget gav gode resultater for klassens trivsel, motivation og lyst til at lære – og sluttelig gode resultater ved årsprøver.

Vi bør lade os inspirere mere af forsøg som dette. Lægge os i selen for, at de længere skoledage bliver mere varierede. Skabe et uddannelsessystem, der fungerer som otte-sporet motorvej med plads til alle – ikke en smal sti brolagt med test og karakterer. Vores institutioner og skoler bør fra første færd inspirere, motivere og ruste børn og unge til livet frem for at presse dem, så de taber pusten.

Forrige artikel Autist-formand: Mislykket inklusion ender i vold og overgreb Autist-formand: Mislykket inklusion ender i vold og overgreb Næste artikel Gymnasier: Karakterer betyder mindre, end mange unge tror Gymnasier: Karakterer betyder mindre, end mange unge tror
  • Anmeld

    Sheela Kirpekar

    Rigtgt set - råb højt

    Kære Rasmus Kjeldahl

    Tak for dit indlæg. Jeg tror, at du har ret i dine overvejelser. Vi har fået indført et system, hvor børn og unge hele tiden vurderes og sammenlignes med hinanden - til skade for lysten til at lære.

  • Anmeld

    Berit Nørgaard Olesen

    Godt brølt !

    Tak for dette nødvendige opråb. Mine erfaringer siger mig, at hele systemet med fokus på effektivisering og optimering er gået voldsomt for sig i skolerne - og særlig i gymnasierne, hvor de unge oplever, at der ikke er plads til at lave fejl i dagligdagen - eller vælge forkert ift. valg af fremtidige uddannelse.

    Der er 10 år mellem min yngste og ældste datter, og forskellen mellem de krav min ældste og yngste oplever er både overraskende og voldsomme og jeg kan se, at det skaber utryghed og bekymring for ikke at slå til, så hjemme hos os bruger vi meget tid på at tale om dannelse for dannelsens skyld, om retten til at holde fri og stirre ud i luften. Og så taler vi en del om at turde lave fejl - at Edison ikke lavede flere hundrede fejlslagne forsøg før han opfandt glødepæren, men selv beskrev det som nødvendige erfaringer, han kunne bruge for netop at nå i mål med sin opfindelse, da alt var afprøvet.

    For vi må ikke glemme, at uddannelse handler om netop dannelse - af det enkelte menneske og af samfundet. Når eleverne i gymnasiet lærer, at fejl bør undgås, og at de derfor bør vælge den sikre løsning - så skaber vi ikke nysgerrige og kreative unge, der tror på sig selv og deres egen evne til at finde vej i livet og selv finde løsninger. Og det er jo paradoksalt, for ikke nok med at de unge så åbenlyst ikke trives, men vi fravælger som samfund også de egenskaber hos de unge, som de fleste fremtidsforskere, politikere, erhvervsledere o.a. er enige om, bliver en af de vigtigste kompetencer i fremtiden, nemlig nysgerrighed, åbenhed, mod til at tænke skævt og anderledes.

  • Anmeld

    Kasper · Økonom

    Korrelation eller kausalitet?

    Selvom det naturligvis er rigtigt, at man fra politisk side ønsker dygtigere arbejdere, studerende og mennesker i det hele taget - er det selvfølgelig ikke ens betydende med, at alt politik der bliver implementeret virker efter hensigten.

    Men... Forældrene har også en kæmpe rolle. Jeg kan se en helt klar linje mellem dem fra før årgang 98/99 of efter. De er dårligere opdraget (forældrene har haft for travlt med deres karriere) og brugt en meget større mængde tid foran en iPad og sociale medier. De opfører sig dårligt over for deres undervisere, trænere etc. (har selv været tilkaldevikar og træner) samtidig med, at de fagligt halter bagud.

    Den må falde tilbage på forældrene. Man skal ikke skyde skylden på politikerne fordi man ikke vil se indad. Forældre skal tage sig sammen og stille krav til deres børn i stedet for at stikke dem et stykke elektronik og bilde sig selv ind, at de er verdens bedste. Det er de ikke.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pns. lærer

    ?? Vanrøgt, omsorgssvigt, ....Tag dig sammen....Det er din egen skyld ??

    Tak, Rasmus Kjeldahl, fordi du griber pennen og så indsigtsfuldt anskueliggør de meget alvorlige problemstillinger, jeg absolut ...desværre....kan nikke genkendende til.
    Det kan ikke formuleres bedre.
    Håbet er så, at de meget ansvarlige politikere tager deres tillidsposter og ansvar alvorligt og søger viden og indsigt hos den store erfarne og indsigtsfulde vidensbank, vi har i Danmark. Ellers kan det gå rigtigt, rigtigt galt for de opvoksende generationer.
    I øjeblikket må børn og unge føle sig krævende iagttaget og kontrolleret som den person, der stærkt iagttaget og kontrolleret er nødt til uden at snuble at passere et stort, åbent rum, hvor dommerne med projektørlys, kameraer og stopure kontrollerer hastigheden, enhver bevægelse,....og kvaliteten. af fremtoningen.
    **DET skaber angst og stress......hos vores børn og unge ""
    ....
    **Det er de ledende politikere på Christiansborg, der til enhver tid har ansvaret for, at borgerne uanset alder har de bedst mulige rammer og betingelser at trives og udvikle sig ii. **
    De har det absolut endelige ansvar for lovgivningen og driften af samfundet. Det er dem, der har mulighed for at prioritere og muliggøre rammerne, trivslen og udviklingen.
    ....
    Når børnenes forældre selv skal leve op til kravene i pressede arbejdsmiljøer med kontroller, tests samt effektivitets- og kvalitetskrav
    og
    når man trækker de samme stramme kontrollerende krav ned over børn og unge i alle aldre uden at give dem mulighed for pauser

    Får vi et stresset samfund, hvor børnene mases, kan mistrives ..og gå i stå i deres udvikling.
    Gad vide, om "Dyrenes Beskyttelse" ville tie, hvis man isatte for mange dyrebørn i for snævre, fysiske rammer, tvangsfodrede dem efter kontrol- og effektivitetssystemer....som vi pt gør med børnene?
    ** Vil vi have burhøns eller fritgående høns, der drages omsorg for og derfor udvikler sig i takt med deres egne genetiske forudsætninger?**
    Vi er igang med at forlange, at små børn, skolebørn og unge skal udvikle sig hurtigst muligt uden tænkepauser efter centralt opstillede skemaer, kontroller, normer, mønstre og stramme krav. om restriktioner og konsekvenser for dem, hvis det ikke lykkes for..... samt beskyldninger for, at det er deres egen skyld. "De skal blot tage sig sammen" !
    Det er simpelthen omsorgssvigt, så det batter.
    Har vi ikke set ensrettede massemarcher og opvisninger nok i tidens løb....senest fra Nordkorea?
    Er heldigvis gået på pension efter et dejligt arbejdsliv med børn og unge. Godt, I råber vagt i gevær i "Børns vilkår".
    Håber, at forældrebestyrelserne i børneinstitutionerne, skolerne og bag de unge på ungdomsuddannelserne vil slå sig sammen og henvende sig til de ansvarlige, stærkt kontrollerende politikere, så der kan genskabes ordentlige udviklingsbetingelser for vores allesammens børn og unge . De skal ikke nedprioriteres, presses sammen og kontrolleres i h.... og r.. .
    Der skal stilles relevante forventninger i øjenhøjde, og være mulighed for gode voksenrelationer, så de kan stimuleres og udvikles i øjenhøjde.
    Alt andet er stort ressourcespil menneskeligt og samfundsøkonomisk.