Bogaktuelle Mikkel Vedby: "Budgetbisserne har udspillet deres historiske rolle"

Én ting slog Mikkel Vedby Rasmussen, da han læste udredningen af, hvordan regeringen sidste forår håndterede coronaepidemien.

Den beskrev, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, før nedlukningen udfordrede Sundhedsstyrelsens monopol på den sundhedsfaglige rådgivning af regeringen.

Barbara Bertelsen advarede i mails mod, at styrelsen kommunikerede for optimistisk omkring coronatruslen og dens mulige konsekvenser for hospitalsvæsenet.

"Hun sætter sig selv i spil som en topembedsmand, der siger, at vi løser konkrete problemer. Det er ikke for at sige, at hun ikke interesserer sig for nationaløkonomi, men for at sige, at hun har fokus på løsningen af krisen, som man står i. Hun mener, at man skal mobilisere statens ressourcer til at gøre det nødvendige – og så kan man altid snakke om regningen bagefter," siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Departementschefens handlinger minder om, hvordan en af fremtidens embedsmænd – hvad Vedby Rasmussen kalder "krisekraten" – havde reageret.

I dag gør få embedsmænd karriere på at kunne håndtere kriser, men i fremtiden vil krisekraterne "have deres eget karrierespor". Krisekraterne foretrækker, at rammerne varierer efter handlingen, hvorimod handlingen skal variere efter rammerne for budgetbisserne, som typisk kommer fra Finansministeriet.

"En karriere i Justitsministeriet, som Barbara Bertelsen har haft, giver et andet syn end en karriere i Finansministeriet – også selvom hun kort afhoppede til Moderniseringsstyrelsen," siger han.

For Mikkel Vedby Rasmussen står det klart, hvad fremtiden bringer for krisekraterne:

"Krisekraterne overtager den ideelle djøffer".