Folketingets Europaudvalg dækker mange sektorer. Hvordan fungerer arbejdet som udvalgssekretær, når politikkerne skal tage stilling til mange forskellige problematikker?

Det er rigtigt, at Europaudvalget somme tider på samme møde skal tage stilling til så forskellige ting som sanktioner mod Putin, CO2-reduktioner i byggesektoren og torskekvoter i Østersøen. Det kræver en stor spændvidde, og jeg er imponeret over EU-ordførernes viden og engagement.

Vi er en lille flok medarbejdere, der længe har arbejdet med EU, så der er altid en, der kan svare på selv de mest kringlede spørgsmål – også selvom EU-politik er så bredt.

Som udvalgssekretær er det vigtigt at sikre rimelige arbejdsvilkår for udvalget: Jeg hjælper med at finde vej i junglen af forordninger og procedurer, og insisterer på, at ministerierne overholder de aftalte tidsfrister, så medlemmerne har en chance for at læse på sagerne.

Du har tidligere været udsendt af Folketinget til EU. Hvilke forskelle oplever du i politikerbetjeningen mellem de to organisationer?

MEP’erne har hver især flere partiansatte omkring sig end MF’erne – både sekretærer til det praktiske arbejde og konsulenter til det politiske. Europa-Parlamentet har større udvalgssekretariater og en såkaldt tænketank med over 100 medarbejdere, der laver politisk neutral, faglig betjening. Det giver gode muligheder for at granske de detaljer, hvor djævlen ofte ligger begravet.

I Danmark har vi en god tradition for et politisk neutralt embedsværk i centraladministrationen. Derfor har man ikke set noget behov for et stort, parallelt embedsværk i Folketinget. For at styrke den parlamentariske kontrol bliver der dog langsomt afsat flere ressourcer til faglig betjening af de folkevalgte.

Hvis der var en del af EU-samarbejdet, som du ville ønske, danskerne forstod bedre, hvad ville det være?