Boligaftale skal genforhandles

Det fastslår Det Radikale Venstre, efter at regeringen torsdag fremlagde sit finanslovsforslag, der skal fremrykke 3,7 mia. kr. til renovering af almene boliger.

"Vi vedgår arv og gæld. Den sag skal forhandles i forligskredsen," siger finansordfører Marianne Jelved (R) til Altinget | Bolig.

Så vi kommer til at se separate forhandlinger, hvor boligaftalen skal genforhandles?

"Ja."

Vi vil have ghetto-listen til at bestå, og vi vil stå fast på det, vi aftalte i boligforliget: helhedsplan, salg af almene boliger og nedrivning af almene boliger. Det vil vi have fortsætter, og så må vi overveje, om vi vil gøre mere

Louise Schack Elholm
Boligordfører, Venstre

Udmeldingen kom sent torsdag aften, efter Venstre havde anklaget regeringen for at begå forligsbrud. Radikale er nemlig - som det eneste parti i regeringen - bundet af det boligforlig, de indgik med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i november 2010.

Dengang aftalte partierne ekstraordinært at lade Landsbyggefonden renovere almene boliger for 2,5 mia. kr. i 2011, 1,5 mia. kr. i 2012 samt en mia. kr. i 2013. Alle de penge - plus tre mia. kr. ekstra - vil regeringen fremrykke og bruge i 2011 for at kickstarte dansk økonomi

Klik her for at få overblik over, hvordan pengene skulle udmøntes ifølge boligaftalen, og hvordan regeringen ønsker at bruge pengene

Men det kræver altså en genforhandling. Ellers ville der være tale om forligsbrud, bekræfter lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Robert Klemmensen, der har skrevet afhandling om netop forligsinstitutionen i Danmark.

"Hele forligsinstitutionen er en uformel institution, så man kan ikke få 20 dages hæfte for forligsbrud. Men det er et sæt spilleregler, hvor dem, der indgår forlig, plejer at aftale, at man skal mødes og tale sammen, hvis der skal ændres i de lovtekster, som forliget baserer sig på," siger han.

Venstre overvejer nye krav
Dermed er der åbnet for en ny politisk armlægning inden for boligpolitikken, for Venstre overvejer at bære nye krav til bordet.

"Vi vil have ghetto-listen til at bestå, og vi vil stå fast på det, vi aftalte i boligforliget: helhedsplan, salg af almene boliger og nedrivning af almene boliger. Det vil vi have fortsætter, og så må vi overveje, om vi vil gøre mere. Vi vil selvfølgelig se på, hvordan vi sikrer en styrket indsats mod ghettoproblemerne," siger boligordfører Louise Schack Elholm (V).

Klik her og læs hele boligaftalen fra 2010

Hun erklærer sig dog umiddelbart positiv over for ideen om at fremrykke de af regeringen fremlagte kickstart-milliarder.

Det samme gør Benedikte Kiær, boligordfører hos Konservative og socialminister, da boligaftalen blev forhandlet på plads sidste år.

"Den tidligere regering har selv haft et forslag om at fremrykke investeringer. Så det er da dejligt, at de genbruger noget af det, den tidligere regering foreslog," siger Benedikte Kiær med henvisning til planen "Holdbar Vækst", som den blå regering fremlagde kort før valget, og som indeholdt en fremrykning af renovering af almene boliger til en værdi af 2,5 mia. kr.

Win-win-situation
Alt i mens glæder boligselskaberne sig over, at regeringen vil have hurtigt gang i Landsbyggefondens milliarder - som er betalt af de lejere, der bor i almene boliger.

"Jeg er stærkt begejstret, for det gør det muligt at tage stort set alle de projekter, der står i kø, og få dem besluttet i slutningen af 2011 og i starten af 2012," siger Jesper Nygård, formand for Landsbyggefonden og direktør i landets største boligselskab, KAB.

Birgitta Gomez Nielsen, ph.d. og forsker i statslig boligpolitik ved Anvendt Kommunalforskning, vurderer, at fremrykkede investeringer vil skabe en "win-win-situation":

"Det koster ikke noget for regeringen lige nu at fremrykke den ramme, fordi det sker i regi af Landsbyggefonden og dermed for lejernes penge. Boligselskaber får mulighed for at renovere og gøre sine boliger tidssvarende, og endelig har lejerne mulighed for at få indflydelse via beboerdemokratiet," siger hun.

Advarer mod lavt grundbeløb
Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening, glæder sig også over regeringens tilsagn, men hæfter sig ved, at de fremrykkede investeringer ikke må betyde et lavere grundbeløb de efterfølgende år - sådan som det ellers er planen, at pengene skal udmøntes ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

"Nu skal vi hvert år gøre status og se på, hvor mange renoveringsprojekter, der står og venter på at komme til. Hvis der så på et tidspunkt opstår en ny kø, så forventer vi da, at der politisk bliver taget fat om det, så Landsbyggefondens ramme bliver øget," siger Bent Madsen.