Borgmestre klar til at hæve skatten og udløse statslig straf for over en kvart milliard

14 kommuner har fået lov til at hæve skatten med samlet 150 millioner kroner uden at blive modregnet fra staten. Men ønskerne er langt større, og flere borgmestre melder sig parate til at skrue mere op for skatten og udløse en statslig straf.

I Slagelse Kommune vil borgmester Knud Vincents (V) "kæmpe til det sidste" for at komme igennem med en skattestigning på over 100 millioner kroner mere, end regeringen har givet grønt lus til. Og han er ikke den eneste.
I Slagelse Kommune vil borgmester Knud Vincents (V) "kæmpe til det sidste" for at komme igennem med en skattestigning på over 100 millioner kroner mere, end regeringen har givet grønt lus til. Og han er ikke den eneste. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Landets kommuner styrer hovedkulds mod at sprænge det kommunale skatteloft med budgetterne for 2023.

Mandag oplyste Indenrigs- og Boligministeriet 14 kommuner, hvor meget de hver især kan få lov til at hæve skatten inden for en samlet ramme på 150 millioner kroner.

Men fra flere af kommunerne kunne borgmestrene allerede samme dag slå fast, at man har tænkt sig at hæve skatten med mere, end der er givet grønt lys til. Uanset at det vil udløse en statslig straf over dem og landets øvrige kommuner.

I Allerød har man søgt om at øge skatten med knap 66 millioner kroner, men har kun fået lov til at hæve med 8,4 millioner kroner. Og det er ikke nok lyder det fra kommunens borgmester Karsten Längerich (V).

”Vi kommer til at hæve skatten noget over det beløb, det kan jeg allerede nu sige,” siger han.

I Frederiksberg Kommune har borgmester Michael Vindfeldt (S) sammen med et stort flertal indgået aftale om en skattestigning på 170 millioner kroner. Men Indenrigsministeriet har kun givet grønt lys for 26,6 millioner kroner.

”Den skattestigning vi har vedtaget, er i forvejen på kanten af, hvad der er forsvarligt i forhold til den dårlige økonomiske situation Frederiksberg står i, og som vi skal have rettet op på,” siger borgmester Michael Vindfeldt (S).

Så den står fast?

”Ja. Der ligger et budgetforlig, hvor det er den skat, vi havnede på. Så det er meldingen.”

Klar til at kæmpe til det sidste

I Slagelse Kommune har man søgt om at hæve skatten med et procentpoint svarende til lidt over 130 millioner kroner. Men man har kun fået lov til at kradse yderligere 21,5 millioner kroner ind uden at blive straffet af staten.

Her holder borgmester Knud Vincents (V) ”i første omgang” fast på den fulde skattestigning trods udsigten til en sanktion.

”Jeg vil kæmpe til det sidste. For vi er meget, meget udfordret. Vi har været ude med besparelser for 300 millioner kroner næste år stigende til 400 millioner kroner i 2024. Og så vil det være ganske uansvarligt, hvis ikke vi sørger for at hæve vores indtægter. Ganske uansvarligt,” siger Knud Vincents.

Holder Slagelse fast på at hæve skatten med 130 millioner, mens Frederiksberg skruer 170 millioner kroner op, så vil de to kommuner alene kunne udløse en samlet skattesanktion på omkring 250 millioner kroner.

Vel og mærket forudsat at de 12 øvrige kommuner, som har søgt om del af regeringens skattepulje, holder sig til den ramme, de har fået udstukket fra Indenrigsministeriet.

Forhandlinger fortsætter om beløbets størrelse

Det kan man ikke i Allerød. Men borgmester Karsten Längerich kan endnu ikke sige, hvor meget mere man vil ende med at hæve skatten med, end man har fået lov til.

”Vi er ramt vanvittig hård med økonomiaftale. Vi mangler over 100 millioner kroner på faldende indtægter og stigende udgifter. Det er så stor en regning, at vi er nødt til at hæve skatten, men hvor meget kan jeg først sige, når budgetforhandlingerne er lukket,” siger han.

Kommuner der vil hæve skatten

(mio. kr.)
  Ansøgt  Tildelt
Frederiksberg 150 26,6
Glostrup 46,5 6,8
Furesø 32 9
Allerød 65,8 8,4
Køge 71,4 14,8
Slagelse 131,4 21,5
Vordingborg 80 12,5
Odense 7 7
Fanø 2,3 0,7
Vejen 42,6 9,8
Lemvig 12,6 4
Hedensted 32,2 10
Rebild 26,4 6,8
Hjørring 21,4 12,1
I alt 721,6 150

Også I Køge Kommune er der udsigt til, at skatten kan komme til at stige mere, end de godt 15 millioner kroner regeringen giver lov til.

Her har man søgt om at hæve skatten med lidt over 70 millioner kroner, men er endt med at indgå et budgetforlig med en stigning på 40 millioner kroner.

”Jeg kan ikke afvise, at vi kommer til at fastholde den skattestigning, vi har besluttet og derved kommer til at betale en sanktion for den del af beløber, der ligger udover, hvad vi har fået mulighed for,” siger kommunens borgmester Marie Stærke (S).

I Vordingborg Kommune har man endnu ikke indgået budgetforlig.

Her har man søgt om at kunne hæve skatten med et procentpoint svarende 80 millioner kroner og fået grønt lys for de 12,5 millioner kroner. Men hvor meget skatten ender med at stige, om overhovedet, er endnu ikke afgjort.

”Jeg tager til efterretning, at vi ikke er blevet imødekommet i særlig høj grad på vores ansøgning, og det indgår selvfølgelig i vores videre budgetforhandlinger. Så må vi jo se, hvor det lander i forhold til en eventuel skattestigning, og om den eventuelt bliver højere, end det vi har fået mulighed for,” siger Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed (S).

Lidt har også ret

Også i Furesø kommune er det endnu uvist, om man kan nøjes med den skattestigning, regeringen nu har givet lov til på ni millioner krone. Eller om man har brug for at komme tættere på de 32 millioner, man har søgt om.

Eller om man måske i sidste ende helt kan undgå at hæve skatten.

”Der er ikke konkluderet noget endnu,” siger Furesø-borgmester Ole Bondo Christensen (S).

Skatteloft, sanktioner og skattepulje

På grund af det kommunale skatteloft kan den enkelte kommune kun hæve skatten, så længe der er andre kommuner, der sænker deres skatteindtægter med et tilsvarende eller større beløb.

Fører enkeltkommuners skattestigninger omvendt til, at den samlede kommunale skatteudskrivning vokser, så vil kommunerne blive straffet med en 1:1 modregning.

I første omgang vil 75 procent af modregningen rammer de kommuner, som har hævet skatten, mens de sidste 25 procent vil blive modregnet i det generelle bloktilskud og dermed blive fordelt på alle kommuner.

Over de efterfølgende tre år aftrappes den individuelle modregning, mens den kollektivet modregning forøges, indtil det fulde beløb modregnes kollektivt.

Med økonomiaftalen for 2023 enedes regeringen og KL om en pulje på 150 millioner kroner til at kompensere kommuner, som sænker skatten for deres indtægtstab.

Får en kommune andel i puljen vil den kunne få kompenseret 75 procent af det pågældende beløb i det første budgetår, 50 procent de to efterfølgende år og 25 procent i det fjerde år. Herefter skal kommunen selv bære det fulde indtægtstab.

I forbindelse med fordelingen af den pulje har andre kommuner kunnet søge om at hæve skatten uden at blive sanktioneret for et tilsvarende beløb.


Kilde: Indenrigsministeriet

I Vejen Kommune har man søgt om at hæve skatten med 0,6 procentpoint svarende til små 43 millioner kroner. Det blev allerede aftalt med den konstitueringsaftale, der i november sidste år gjorde Frank Schmidt-Hansen (K) til borgmester.

Mandag sagde Indenrigsministeriet ok for, at skatten i Vejen kan hæves med omkring 10 millioner kroner i 2023.

”Nu fik vi så den første fjerdedel, så vil vi søge næste år igen. Det er et lille beløb, men lidt har også ret,” siger Frank Schmidt-Hansen.

Ifølge ham skal de ekstra penge bruges på at reducere en rammebesparelse, der ellers var lagt ind i budgettet for at styrke kassebeholdningen og til at styrke et kraftigt beskåret anlægsbudget en smule.

Større skattenedsættelser end forudsat

Samlet set synes der ikke at være nogen tvivl om, at det kommunale skatteloft bliver spræng i 2023. Men med hvor meget afhænger af flere forskellige forhold.

Det ene er, hvor mange der vil gøre som Frederiksberg og Allerød og hæve skatten, mere end Indenrigsministeriet har givet tilladelse til.

Det andet er, hvor meget andre kommuner rent faktisk ender med at sænke skatten for.

Indenrigsministeriets ramme bygger på, at der er afsat 150 millioner kroner til at kompensere kommuner, der ønsker at sænke skatten, for de indtægter de mister ved at gøre det.

Fire kommuner har søgt om at få skattenedsættelser for 180 millioner kroner. Altså 30 millioner kroner mere, end Indenrigsministeriet har givet andre kommuner lov til at hæve skatten.

Den forskel skyldes, at Københavns Kommune har søgt om at få dækket en skattenedsættelse for 130 millioner kroner, men kun vil få kompensation for lidt over 100 millioner kroner af sit indtægtstab. 

Kommuner der vil sænke skatten

(mio. kr.)

  Ansøgning Tilsagn
København 131,6  102,4
Fredericia 34 34
Ballerup 9,9 9,9 
Egedal 2
Læsø 1,7 1,7 
I alt 179,2 150 

Fastholder Københavns Kommune at sænke skatten med de 130 millioner kroner vil de kommunale skatter altså kunne stige med 30 millioner kroner mere, end Indenrigsministeriet har regnet med, uden at det vil udløse en statslig sanktion.

Samtidig er det ikke sikkert, at alle de kommuner, som har søgt om at hæve skatten også ender med at gøre det.

Blandt andet har økonomiudvalget i Rebild Kommune valgt at lægge op til, at byrådet arbejder videre med et budgetudkast, hvor der ikke indgår en skattestigning. Og det på trods af, at man har søgt om at hæve skatten med knap 27 millioner kroner og fået lov til at gøre det med syv millioner kroner.

I Allerød efterlyser borgmester Karsten Längerich mere klare linjer fra regeringen om, hvad der skal ske med eventuelle restbeløb og de skattenedsættelser, som ligger ud over 150 millioner kroner.

”Når der er kommuner, som vil sænke skatten for 180 millioner kroner, så er jeg forundret over, at man kun giver andre lov til at hæve med de 150 millioner. Og så har vi brug for at vide, hvad der vil ske, hvis der bliver en overskydende ramme fra kommuner, som ikke sætter skatten ned alligevel,” siger Karsten Längerich fra Allerød Kommune.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Vindfeldt

Borgmester (S), Frederiksberg Kommune

Karsten Längerich

Borgmester (V), Allerød Kommune, næstformand, KKR Hovedstaden
cand.polit. (Københavns Uni. 2000)

Marie Stærke

Borgmester (S), Køge Kommune, næstformand, Socialdemokratiet
BA i Historie, Dansk og Engelsk