Storbyborgmestre: Lad dog kommunerne effektivisere

Af Frank Jensen (S), Jacob Bundsgaard (S), Peter Rahbæk Juel (S) og Thomas Kastrup-Larsen (S)
Hhv. Overborgmester, København, borgmester, Aarhus, borgmester, Odense, borgmester, Aalborg

Udskiftning af gamle vinduer, så varmeregningen falder. Vedligehold af veje og bygninger, så renoveringsprisen ikke vokser. Køb af byggegrunde, så nye bydele kan få skoler, fodboldbaner og plejehjem.

De fleste vil kalde det oplagte investeringer i en tid, hvor dansk økonomi er ved at være fri af krisen. Men ikke hvis man spørger finansminister Kristian Jensen, som lige nu forhandler om kommunernes økonomi. Kommunerne skal spænde livremmen ind, siger han: anlægslofterne skal ned og velfærdsbudgetterne skal indstilles på minusvækst.

Kommunale konsekvenser
Konsekvensen vil være, at kommunerne må droppe netop den slags investeringer, der betaler sig på længere sigt, for eksempel i ny velfærdsteknologi og energirenoveringer. Eller slet og ret nødvendige investeringer, så borgerne kan modtage en ordentlig service: Når vi over de kommende år skal tage imod flere børn og flere ældre i vores byer, må der nødvendigvis følge investeringer i nye børnehaver, nye skoler og nye plejehjem med.

Når vores byer over de kommende år vokser i indbyggertal, skal infrastrukturen også udbygges.

Over hele landet kæmper kommunerne for at få budgetterne til at hænge sammen. Flere ældre, komplicerede sociale udfordringer og stigende sundhedsudgifter presser de kommunale økonomier. Vi har brug for ordentlige økonomiske rammer, hvis ikke den kommunale budgetlægning skal ende med brandslukning og kortsigtede besparelser, der kan vise sig at være en dyr fornøjelse i fremtiden.

Ubetalte parkeringsbøder og manglende børnebidrag må kommunerne se langt efter, fordi staten ikke har haft orden i eget hus. 

Frank Jensen (S), Jacob Bundsgaard (S), Peter Rahbæk Juel (S) og Thomas Kastrup-Larsen (S)
Overborgmester, København, borgmester, Aarhus, borgmester, Odense, borgmester, Aalborg

Behov for langsigtede løsninger
Derfor skal kommunerne have servicerammer med mulighed for at prioritere den nære velfærd. Derfor skal vi bevare finansieringstilskuddet, som sikrer lige muligheder for gode velfærdstilbud i alle dele af landet. Og derfor skal vi kunne foretage investeringer, der giver billigere drift, for eksempel vil det være oplagt at tage grundkøb ud af anlægsrammen.

Regeringen taler ofte om deres høje ambitioner for reformer, der skal få den offentlige sektor til at ”køre længere på literen”, som det så flot lyder, men når rammerne om for den kommunale økonomi skal fastlægges, er der tilsyneladende ikke længere plads til at tænke langsigtet. For nylig meddelte regeringen, at man vil afskrive en stor del af den gæld fra borgere til kommunerne, som SKAT ikke har formået at indkræve.

Ubetalte parkeringsbøder og manglende børnebidrag må kommunerne se langt efter, fordi staten ikke har haft orden i eget hus. Men når det kommer til den kommunale velfærd, er der ikke måde på nidkærheden. Må vi tillade os at efterlyse en anelse mere konsistens fra regeringens side.