Debat

Cepos: Afgiftssystemet er overbelastet

KLUMME: I jagten på penge til indkomstskattelettelser er afgifterne kommet for højt op. Nogle er faldet for den misforståelse, at afgifter ikke er en skat på arbejde. Men afgifterne virker på samme måde, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. 

"Nogle eksterne omkostninger bliver overbeskattet. Det gælder ikke mindst for personbiler. Her taler beskatning efter eksterne omkostninger for at afskaffe registreringsafgiften og nøjes med afgifterne på benzin, diesel og løbende ejerskab," skriver Otto Brøns-Petersen. 
"Nogle eksterne omkostninger bliver overbeskattet. Det gælder ikke mindst for personbiler. Her taler beskatning efter eksterne omkostninger for at afskaffe registreringsafgiften og nøjes med afgifterne på benzin, diesel og løbende ejerskab," skriver Otto Brøns-Petersen. Foto: Altinget.dk
Otto Brøns-Petersen

Otto Brøns-Petersen er analysechef i CEPOS og har været ansat siden 2013. Han beskæftiger sig primært med den finansielle sektor, skatte- og afgiftspolitik, produktivitet og reformer samt energipolitik bl.a. i relation til klimaspørgsmål.

Otto har tidligere været direktør i Skatteministeriet, kontorchef i Økonomiministeriet samt ekstern lektor på Københavns Universitet. Han er uddannet cand.polit. fra KU.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den nye regering har fundet et beskedent råderum på knap 2 milliarder kroner på sit første finanslovsforslag, der kom i denne uge. En del af pengene – knap en halv milliard – skal bruges på afgiftslettelser.

Men er det nu smart? Ville det ikke være bedre at bruge pengene på lavere skat på arbejde?

Hæmmer arbejdsudbuddet
Faktisk er det særdeles tiltrængt at gøre noget ved afgiftssystemet - omend man kan kritisere regeringens udmøntning. Afgiftssystemet er stærkt overbelastet. Satserne overstiger mange steder, hvad der er samfundsøkonomisk grundlag for. Paradoksalt nok er det hidtidige fokus på at lempe skatten på arbejde en del af forklaringen på overbelastningen. I jagten på penge til indkomstskattelettelser er afgifterne kommet for højt op.

Nogle er således faldet for den misforståelse, at afgifter ikke er en skat på arbejde. Indkomstskatterne hæmmer incitamentet til at arbejde, idet der er mindre tilovers af lønnen at købe for. Afgifterne virker på samme måde.

At politikerne har svært ved at holde igen med udgifterne, er ikke et argument for at bruge dårligere finansieringskilder end nødvendigt!

Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

Enten udhuler de lønnens købekraft. Eller også rammer de virksomhederne, som bliver mindre produktive og ikke kan betale så høje lønninger. Slutresultatet er, at både indkomstskatter og afgifter hæmmer arbejdsudbuddet.

Afgifter kan være berettigede
Men udover at hæmme arbejdsudbuddet skaber afgifter en ekstra forvridning. Afgifter forvrider også forbrugssammensætningen. Populært sagt forvrider afgifter to gange, hvor indkomstskatter kun forvrider én.

Det er særdeles tiltrængt at gøre noget ved afgiftssystemet - omend man kan kritisere regeringens udmøntning. Afgiftssystemet er stærkt overbelastet. Satserne overstiger mange steder, hvad der er samfundsøkonomisk grundlag for.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

Har afgifter da slet ingen berettigelse? Jo, afgifter kan godt begrundes, når der foreligger en såkaldt ekstern omkostning.

Der kan i så fald også være en ønskelig adfærdseffekt. F.eks. kan det være hensigtsmæssigt at få bilisterne til at tage hensyn til de omkostninger, de påfører andre i form af støj, trængsel, luftforurening og ulykker. Økonomisk skatteteori tilsiger således, at afgifter kan være berettigede, når der foreligger eksterne omkostninger, og at afgiftssatsen svarer til skadesvirkningen. I nogle tilfælde, f.eks. når afgifter også skaber grænsehandel, skal afgifterne dog være mindre.

Afgifterne i Danmark afviger imidlertid på en del områder betydeligt fra de eksterne omkostninger. En række afgifter kan slet ikke begrundes med eksterne omkostninger, men er ofte historiske levn fra en tid, hvor der blev ført fordelingspolitik ved at beskatte luksusartikler som kaffe, te og chokolade.

Afskaf registreringsafgiften
Nogle eksterne omkostninger bliver overbeskattet. Det gælder ikke mindst for personbiler. Her taler beskatning efter eksterne omkostninger for at afskaffe registreringsafgiften og nøjes med afgifterne på benzin, diesel og løbende ejerskab.

En tilpasning af afgiftssystemet til de eksterne omkostninger vil kræve, at politikerne finder finansiering på godt 20 milliarder kroner. Hertil kommer den såkaldte PSO-afgift (på el), der heller ikke kan begrundes med andet end statens behov for indtægter. Og som i øvrigt er blevet kendt EU-stridig.

I det lys er de 0,4 milliarder kroner afsat til afgiftslettelser på finanslovsforslaget et yderst beskedent beløb. Konkret foreslår regeringen at sløjfe den reklameafgift, det ellers var vedtaget skulle komme i 2016. Samtidig vil regeringen afskaffe afgiften på NOx. Her går man imidlertid for langt, fordi der rent faktisk er en ekstern skadevirkning af NOx-udledninger. Det taler for en nedsættelse med 60 pct. i stedet for en fuld afskaffelse.

Staten har brug for penge
Et argument for at beholde de for høje afgifter er, at staten har brug for pengene. Og et eller andet sted skal de jo komme fra, ikke sandt? Det er bare ikke noget godt argument. Hvis politikerne endelig vil opkræve pengene via skattesystemet, bør de benytte de skattekilder, som er mindst forvridende. Og det er som sagt ikke afgifterne.

At politikerne har svært ved at holde igen med udgifterne, er ikke et argument for at bruge dårligere finansieringskilder end nødvendigt!

Ingen forventer naturligvis, at regeringen fikser afgiftssystemet på sin allerførste finanslov. Men der kommer flere lejligheder til at gøre noget ved det: Håndteringen af det nødlidende PSO-system, den annoncerede reform af bilafgifterne, den kommende afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet og de kommende skattereformforhandlinger. Og finansloven er et godt sted at begynde ved at holde igen med udgifterne.

---

Otto Brøns-Petersen er analysechef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Hver anden torsdag skriver han klummer i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00