Debat

Cepos: Danmark er det nye Sverige

KLUMME: Før var det Sverige, som alle andre ville lære af. Nu er det Danmark. Men vi er ikke blevet velstående, fordi vi en dag besluttede at have høje skatter og stor omfordeling. Tværtimod, skriver Otto Brøns-Petersen fra Cepos.

Før var Sverige gerne "modelland" for alverden - hvor man trods et højt skattetryk syntes at have økonomisk succes. Men nu er det altså Danmark, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. 
Før var Sverige gerne "modelland" for alverden - hvor man trods et højt skattetryk syntes at have økonomisk succes. Men nu er det altså Danmark, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. Foto: Colourbox
Otto Brøns-Petersen

Otto Brøns-Petersen er analysechef i CEPOS og har været ansat siden 2013. Han beskæftiger sig primært med den finansielle sektor, skatte- og afgiftspolitik, produktivitet og reformer samt energipolitik bl.a. i relation til klimaspørgsmål.

Otto har tidligere været direktør i Skatteministeriet, kontorchef i Økonomiministeriet samt ekstern lektor på Københavns Universitet. Han er uddannet cand.polit. fra KU.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er pludselig blevet in. Vi er begyndt at få den opmærksomhed, som plejede at blive svenskerne til del.

Før var Sverige gerne "modelland" for alverden - hvor man trods et højt skattetryk syntes at have økonomisk succes. Men nu er det altså Danmark. Ikke alene har vi overtaget den svenske førsteplads som landet med højst skattetryk. Vi bliver til stadighed fremhævet som mønsterland. Fra Syriza i Grækenland til den amerikanske Demokratiske præsidentkandidat, Bernie Saunders, udråbes vi til ideal.

Det er selvfølgelig smigrende. Men der er grund til at minde både os selv og andre om, hvad historien om den danske velfærdsstat egentlig er.

For det første er vores velstand ikke af nyere dato. Danmark - og i endnu højere grad Sverige - havde en markant økonomisk vækst i perioden fra sidst i 1800-tallet frem til 1960erne. Hvor vi i år 1900 havde omtrent samme BNP per indbygger som andre vesteuropæiske lande*), lå vi i 1950erne omkring 20 procent højere.

Velstanden kom altså først, og de høje skatter og offentlige udgifter bagefter. Velfærdsstaten har ikke skabt velstanden.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

I forhold til USA gik vi fra 70 procent af amerikanernes BNP per indbygger i 1900 til omkring 85 procent i begyndelsen af 1970erne. I dag er forspringet til de andre vesteuropæiske lande skrumpet til under 10 procent, og vi har igen næsten samme gab til USA som i 1900. Den relative velstand toppede altså godt midt i sidste århundrede.

Historisk lavskatteland
Derimod er det høje skattetryk kommet til langt senere. Det kan være svært at forestille sig i dag, men Danmark var historisk set et lavskatteland. Frem til 1960 var skattetrykket i Danmark på niveau med det amerikanske og under det britiske.

Når vi trods alt fortsat er relativt velstående i Danmark, er det altså ikke en modsigelse af, at velstand og liberalt økonomisk klima hænger sammen. Vi har omtrent den velstand, som følger med vores økonomiske klima.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

I 1960 lå alle tre lande på omkring 25 procent i skattetryk (dvs. skatteprovenuet i forhold til BNP). Eksplosionen i det danske skattetryk kom primært i anden halvdel af 1960erne - først under det "røde kabinet" og så under den borgerlige VKR-regering. I løbet af denne periode sprang skattetrykket med over 10 procentpoint – eller mere end en tredjedel. Skattetrykket toppede i 2005 på godt 48 procent (hvis man vel at mærke ser bort fra 2014, hvor engangsindtægter fra omlægning af pensionsbeskatningen bragte det over 50 pct.).

Velstanden kom altså først, og de høje skatter og offentlige udgifter bagefter. Velfærdsstaten har ikke skabt velstanden.

Finanspolitisk konsolidering
Det er også værd at huske på, at den voldsomme stigning i skatter og offentlige udgifter ikke var smertefri, hverken økonomisk eller politisk. Udbygningen af velfærdsstaten og den internationale krise medførte accelererende underskud på de offentlige finanser og gæld i løbet af 1970erne, som også blev præget af skatteoprøret ikke mindst ved jordskredsvalget i 1973 og politisk ustabilitet.

Når de offentlige finanser i dag er teknisk set holdbare og med rette misundes os i de fleste lande, skyldes det, at samtlige regeringer siden 1980erne har ført finanspolitisk konsolidering. Det har været et meget langt, sejt træk.

Og samtlige regeringer siden 80erne har gennemført strukturreformer, som har været nødvendige for at rette op på de betydelige incitamentsproblemer skabt af velfærdsstatens overførsler og forvridende skatter. Trods en menneskealder med reformer er der endda fortsat betydelige udfordringer.

Det hører også med til at bruge den danske velfærdsstat som forbillede, at de danske overførselsordninger hurtigt ville blive økonomisk uholdbare i eksempelvis et indvandringsland som USA. Selv i Danmark med mere beskeden indvandring er ordningerne kommet under pres, og problemerne fylder godt på den politiske dagsorden.

Liberal økonomi
Endelig kan der være grund til at reflektere over, at Danmark nok har høje skatter og offentlige udgifter, men i andre henseender faktisk er en relativt liberal økonomi med høj beskyttelse af privat ejendom, få statsejede industrier, tradition for frihandel og mindre regulering end i mange andre lande.

Danmark er nummer fire på Verdensbankens liste over, hvor lempelig erhvervsreguleringen er. Der offentliggøres endvidere to indeks for graden af økonomisk frihed internationalt, og her ligger Danmark relativt højt: Henholdsvis nummer 11 på Heritage Foundations indeks og 22 på listen fra Fraser m.fl. Indeksene er en sammenvejning af ikke blot beskatningsniveau, men også faktorer så som reguleringsbyrden - og opgøres for alle verdens lande. 

Når vi trods alt fortsat er relativt velstående i Danmark, er det altså ikke en modsigelse af, at velstand og liberalt økonomisk klima hænger sammen. Vi har omtrent den velstand, som følger med vores økonomiske klima.

Ironisk at Danmark fremhæves
Egentlig er Danmark ikke noget dårligt land for andre at lære af. Det er bare vigtigt at kende historien. Danmark blev ikke velstående, fordi vi en dag besluttede at have høje skatter, stor omfordeling og stort kollektivt konsum.

Tværtimod fulgte der først betydelige økonomiske problemer og dernæst mange års konsolidering samt økonomiske strukturreformer i kølvandet på de politiske eksperimenter i anden del af 1960erne.

Derfor er det ironisk at se Danmark fremhævet som modelland af udenlandske politikere, som netop kvier sig ved at konsolidere de offentlige finanser og gennemføre strukturreformer.

---
Otto Brøns-Petersen er analysechef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Hver anden torsdag skriver han klummer i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

*) Opgørelsen bygger på Maddison: ”The World Economy: Historical Statistics”. De vesteuropæiske lande i opgørelsen omfatter de skandinaviske, Finland, Tyskland, UK, Frankrig, Italien, Østrig, Schweiz, Holland, Belgien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00