Cepos: Flygter vælgerne fra Alternativet, når det kan koste?

KRONIK: På Frederiksberg mistede Alternativet næsten halvdelen af sine stemmer ved kommunalvalget. Det er der rationel forklaring på, mener Cepos

Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef i CEPOS

Der er to begrundelser for at stemme til et valg: Enten at få indflydelse eller for at udtrykke sig politisk. Den første begrundelse er eksponent for udfaldsorienteret vælgeradfærd, den anden ekspressiv.

Problemet med den udfaldsorienterede er, at sandsynligheden for at få indflydelse på et valg er meget lille. Problemet er omtalt her i forbindelse med bloggen Punditokraternes sommerserie om public choice. Det er kun, hvis ens stemme er tungen på vægtskålen, at det gør en forskel, hvordan man stemmer. Hvis vælgerne alene stemmer udfaldsorienteret, burde valgdeltagelsen være meget lav. Medmindre valget er meget tæt, eller vælgerne simpelthen systematisk overvurderer deres indflydelse.

Ekspressiv vælgeradfærd er ikke knyttet til udfaldet. Der kan være mange grunde til at stemme ekspressivt. Det kan være sjovt at være med – lidt ligesom det kan være sjovt at gå til en fodboldkamp. Det kan være et moralsk spørgsmål – altså at man anser det for en pligt at stemme. Det kan være et spørgsmål om at bekræfte ens selvopfattelse, hvori bl.a. politisk overbevisning indgår. Det kan være et spørgsmål om at være med i en bevægelse eller en moderetning.

Problemet ved ekspressiv stemmeafgivning er, at man ikke behøver tage hensyn til, om ens stemmeafgivning er særlig klog. Det påvirker alligevel ikke valgets udfald, om man er velinformeret eller ej. Hvis informationer koster, kan det ikke betale sig at samle særlig mange ind. Man kan også vælge at stemme på en måde, som reelt afviger fra, hvad man dybest set ønsker sig. Næppe mange af Enhedslistens vælgere ønsker sig reelt at leve som i Venezuela, men de kan tillade sig at være uinformerede eller ligeglade med konsekvensen af socialisme, så længe deres stemme ikke er afgørende.

Et interessant spørgsmål er, hvad der sker, hvis udfaldsorienterede og ekspressive motiver kommer på kollisionskurs. Som sagt er det sjældent, at der er nogen særlig sandsynlighed for at få indflydelse, så man behøver ikke tage hensyn til udfaldet.

Kommunalvalget i 2017 bød imidlertid på en interessant undtagelse. På Frederiksberg var der usikkerhed om udfaldet, og det endte med at blive under 200 stemmer, som adskilte blå og rød blok. Frederiksberg er samtidig den kommune, som er økonomisk set bedst drevet i Danmark. Et borgmesterskifte kunne ende med at øge skatterne betydeligt. I København var der derimod ikke udsigt til en tæt afgørelse. Spørgsmålet er nu, om det tætte løb på Frederiksberg fik vælgerne til at stemme mere udfaldsorienteret.

For at få en idé om det er det især interessant at se på Alternativets vælgere. Partiet fik både på Frederiksberg og i København et stærkt valg ved Folketingsvalget i 2015 – med henholdsvis 12,3 procent og 9,6 procent af stemmerne. Partiet er nyt, og derfor er der ikke så store lokale forskelle som på de etablerede partier. Endelig er der gode grunde til at formode, at Alternativets vælgere netop appellerer til meget ekspressive vælgere. Partiet har nærmest gjort en dyd ud af ikke at have en færdig, sammenhængende politik.

 

Og hvordan gik det så for partiet til kommunevalget? Billedet er meget tydeligt. Prøv at se ovenstående figur, som viser Alternativets stemmer til henholdsvis folketingsvalget i 2015 (x-aksen) og det netop afholdte kommunalvalg (y-aksen). De er fordelt på valgsteder i København og Frederiksberg kommuner. De røde er København, mens de blå er Frederiksberg.

Alt andet lige fik Alternativet færre kommunale stemmer på de frederiksbergske valgsteder i forhold til de københavnske, når vi sammenholder med folketingsvalget. En mere formel statistisk analyse bekræfter billedet. Den viser, at Alternativet mistede 24,2 procent flere af deres folketingsvalgsstemmer på Frederiksberg end i København.

Samlet set gik Alternativet fra 12,3 procent ved folketingsvalget til 10,5 procent ved kommunalvalget i København. På Frederiksberg var der tale om næsten en halvering af stemmeandelen fra 9,6 procent ved folketingsvalget i 2015 til 5,5 procent ved kommunalvalget i år.

En mulig udlægning af udviklingen er som sagt, at den enkelte vælgers omkostning ved at stemme på Alternativet ved kommunalvalget var større på Frederiksberg end i København. På Frederiksberg var der en højere risiko for, at ens stemme rent faktisk fik indflydelse – og vælgerne var tilsyneladende ikke parat til at betale denne pris. Man ønskede sig ikke at se den politik, man ekspressivt ”gik ind for”, ført ud i livet.

Det illustrerer generelt public choice-problem ved vælgerhandlinger – nemlig et stort kollektivt handlingsproblem. Den enkelte vælger har normalt et meget lille incitament til at stemme med hovedet. Modsat handlinger i det private rum er det alt overvejende de andre vælgere, som bærer omkostningen, når den enkelte opfører sig irrationelt, emotionelt, politisk korrekt, uinformeret, moderigtigt og selvbedragerisk. En privat beslutning om at købe et for dyrt hus eller indgå i et dårligt ægteskab rammer primært én selv.

En vigtig tilføjelse: Det var oplagt at se på Alternativet af de grunde, jeg nævnte ovenfor. Men vi kan ikke definitivt se af tallene, at Alternativets tidligere vælgere også var med til at sikre det blå flertal på Frederiksberg. Frafaldet kan i stedet være sket til andre partier i rød blok. Vi kan kun se, at folketingsvælgere fra rød blok under ét er gået til blå blok. For at afdække det præcise mønster er det nødvendigt med vælgervandringsanalyser, hvor man spørger vælgerne om, hvordan de skiftede og hvorfor. Men mønstret i Alternativets stemmer er alligevel slående…

Forrige artikel Alternativet-kandidat giver op: Partiet er pubertært og privilegeret Alternativet-kandidat giver op: Partiet er pubertært og privilegeret Næste artikel Erhvervsleder: Social arv fodrer bandemiljøet med rekrutter Erhvervsleder: Social arv fodrer bandemiljøet med rekrutter
  • Anmeld

    Ole Kofod · Selvstændig

    Underholdende, men ikke oplysende analyse

    Jeg antager, at CEPOS har en målsætning om at blive taget seriøs. Det hjælper denne "analyse" bare ikke til, tværtimod.
    At tage én kommune og lave en generel betragtning udfra denne og derudover med en meget lukket "indflydelse eller signal"-tolkning er en induktiv fejlslutning af pinlig grad.
    For det første ved alle (normalt hader jeg den retoriske vending, men her er det altså fuldt dækkende), at der er stor forskel på folketings- og kommunalvalg. Eksemplerne er legio, jeg vil blot nøjes med at henvise til de 20 kommuner (fordobling i.f.t. sidst) , hvor ét parti har absolut flertal.
    For det andet har de lokale kandidater indflydelse på valget. Jeg kender ikke de seks kandidater fra Alternativet på Frederiksberg, men bortset fra datteren af en forfatter, der holdt af hverdage, er det vist ret ukendte personer (jeg undskylder meget, hvis det i virkeligheden er gode, engagerede ildsjæle, som dagligt gør Frederiksberg til et bedre sted - det gælder jo for mange af Alternativets kandidater rundt omkring).
    For det tredje må jeg tilstå, at jeg trods et vist engagement i politik og et relativt højt informationsniveau aldrig har hørt om "ekspressiv eller udfaldsorienteret"-dikotomien før, men den kan muligvis forklare det store antal stemmer på DF, der ikke vil tage regeringsansvar, men blot stemmer for forringelser for danske ældre, en eller anden symbolsk stramning af flygtningepolitikken.
    Hvis man endelig skal zoome ind på Frederiksberg, vil det nok være relevant at se på konsekvenserne af, at de Radikale efter 24 års samarbejde i august trak støtten til Konservative og drejede mod venstre. Du går bare i gang, Otto.

  • Anmeld

    Janus Munck Adamsne · cand scient pol

    Alternativ forklaring

    Kære Otto
    Dit statistiske grundlag er lidt tyndt i forholdt til de konklusioner du drager.
    Nogen kunne fx opkaste en konkurrerende hypotese, der ser på, hvordan det gik ALT på landsplan ved KV17 (3,0 pct.) sammenlignet med FV15 (4,8 pct.). Så er det pludselig mindre klart, at ALT-Frb. underpræsterede ved KV17. Faktisk kunne man mene, at det tværtimod var ALT-Kbh., der OVERpræsterede ved KV17. Når man samtidig ser på, at RV-Kbh. med Anna Mee-sagen lavede en nedsmeltning i valgkampen, og tænker lidt over, hvor RVs vælgere kunne tænkes at gå hen, er vi ved at have en fortælling, der kan hænge sammen.

  • Anmeld

    Jens Lysdal

    En hjemmestrikket "æv bæv-analyse"

    "Næppe mange af Enhedslistens vælgere ønsker sig reelt at leve som i Venezuela, men de kan tillade sig at være uinformerede eller ligeglade med konsekvensen af socialisme, så længe deres stemme ikke er afgørende". Så er det man blir voldsomt meget mindre interesseret i at læse resten af "analysen". Hvor fladpandet og irrelevant.

  • Anmeld

    Peter Ussing · It arkitekt

    Useriøs analyse - er det hvad Analysechefen I CEPOS kan drive det til?

    Det er ud fra teksten i denne kronik klart, at konklusionen er baseret på en blanding af postulater og store usikkerhed. Konklusionen ligner således ikke resultatet af en analyse - men et forsøg på at markedsføre et (for CEPOS) politisk opportunt gæt. Særligt denne analytiske bemærkning om Alternativet synes jeg var sjov "...Partiet er nyt, og derfor er der ikke så store lokale forskelle som på de etablerede partier..." . Her blev så, på et par linjer, gjort op med den sædvanlige grundsætning for kommunalvalg. Nemlig at valgene er lokale - og at variationerne i partiernes stemmetal skal ses i den lokale kontekst Jeg lavede for sjov skyld en tilsvarende "analyse" af de tilsvarende resultater i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner nord for København. Disse kommuner er interessante fordi de i mange år har haft borgerlige borgmestre - ligesom Frederiksberg. Jeg sprang valgstederne i analysen over da de data der præsenteres for dem i praksis ikke benyttes i kronikken.

    Stemmetallene for Alternativet i disse kommuner ser således ud.
    Lyngby-Taarbæk Rudersdal
    FT2015 1.956 2,284
    KV2017 1.067 828

    Her forskellene begge steder større end dem fra både København og Frederiksberg. I Rudersdal fik Alternativet ved kommunevalget faktisk kun omkring 40% af det stemmetal de fik ved folketingsvalget. I Lyngby-Taarbæk fik de lidt over 50% af det stemmetallet i 2015. Spørgsmålet er så om den konklusion CEPOS drager for Frederiksberg også valid her - at vælgerne i disse kommuner her er er endnu mere bange for at kommuneskatten stiger? Rudersdal kommune har den laveste kommuneskat i landet. Den politiske situation her er helt forskellig fra Frederiksberg - men Alternativet har alligevel tabt flere stemmer begge steder. Til gengæld har valget i Rudersdal styrket venstrefløjen. relativt - de borgerlige partier har stadig flertal sammen. Konservative har taget et mandat fra Venstre, Radikale har vundet et mandat mens DF gled ud og endelige har Lokallisten tabt et mandat mens Socialdemokratiet har vundet et. Det ligner ikke frygt for skatetstigninger.
    Min egen konklusíon på disse tal er, at vælgerne i disse kommuner ikke ser ud til at være påvirket af frygt for stigende skatter. Men at forskellene snarere skyldes at valgene er lokale - og at variationerne mellem partiernes stemmetal skal ses i den lokale kontekst Det tror jeg også gælder i København og på Frederiksberg.


  • Anmeld

    jacob mathiesen · Butikschef

    Sammenligning for LA med samme valg tal

    Vi laver så lige samme sammenligning for LA. Altså folketingsvalg vs. kommunalvalg.

    Med samme kandidat tabte LA 2/3 dele af deres stemmer og gik fra 10,7% til 3,6 %

  • Anmeld

    Peter Bøttger · Journalist

    Fladpandet og irrelevant

    Tak for din kommentar, Lysdal. Så kort kan det siges. Citatet fra OBPs kronik rummer godtnok en del uudtalte præmisser og dermed masser af potentiale for motivforskning og ustyrlige følgeslutninger, men lad det være sagt med dine ord: fladpandet og irrelevant.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    CEPOS, ØH,BØH.

    Nu ved jeg ikke hvem, der finansierer CEPOS, men de får godt nok ikke meget for pengene.
    Ellers kan jeg nøjes med at henvise til ovenstående. Kommentarer.

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    CEPOS har en vigtig funktion og betydningsfuld opgave

    Tak for de mange indsigtsfulde kommentarer til Analysechef Otto Brøns-Petersens “analyse”. Gad vide, hvor længe det store erhvervsliv vil finansiere den slags?
    CEPOS’ hovedformål er bestandigt at propagandere for den falske trickle-down-teori, og villige journalister står i kø for at hjælp dem med det.
    Se følgende eksempel:
    4/11 er Information på fornavn med dansk presses førende økonomiske orakel, Mads (Lundby Hansen), CEPOS-cheføkonomen, som er journalisternes foretrukne, når tildragelser i pengeverdenen skal kommenteres, typisk af 2-3 “eksperter”. Denne gang skal han udlægge de enorme skattelettelser til USA’s rigeste:
    “.. når man har en lavere selskabsskat, så investerer virksomhederne mere, og så stiger lønningerne.” Sådan argumenterer Donald (Trump), og argumentationen gentages af Mads.
    Men denne sammenhæng eksisterer ikke i den virkelige verden. Virksomhederne investerer ikke, fordi de får flere penge til rådighed. Virksomheder investerer kun, hvis de øjner et afkast af investeringen, og det forudsætter en efterspørgsel. Kun ved større efterspørgsel, der retter sig mod, hvad virksomheden producerer, investerer den mere. Og har den udsigt til fortjeneste, investerer den, hvad enten den skattelettes eller ej. Skattelettelser vil typisk gå til ekstra forgyldning af aktionærer og topledelse.
    Mads og Donald bygger på liberalisternes yndlingsteori, at når rigdomme drysses ud over de rige, så siver det nedad til de andre. Denne teori, “Trickle-down”, har forlængst vist sig ikke at holde; uligheden vokser. I årtier har USA's middelklasse stået i stampe; mens overklassen skraber til sig.
    Det er svært at forstå, at OGSÅ Information går til den førende, hjemlige Trickle-down-fortaler, når netop et Trickle-down-udspil skal kommenteres. Det er vist ikke “mindst ringe”.
    Skamløst bliver det, når Information nægter at korrigere vrøvlet.

  • Anmeld

    Helle Wium · Ph.D.

    Om Alternativets valg...

    Alternativet havde målsætning om, at få 10-20 kandidater valgt ind i kommu nerne. Dette mål blev opfyldt. Flot! Tillykke! Det er særligt flot set i lyset af den massive pressehetz/heksejagt, der fandt sted i de sidste få dage op til regions- og kommunalvalget.

    CEPOS kunne også vælge at kommentere på:
    1) Hvordan pressen forvalter dens mulighed for at påvirke et valg de sidste få dage op til et valg. Og dermed saboterer hunderedevis af lokalt hårdtarbejdende frivilliges arbejde for at deltage i vores danske demokrati - f.eks. på baggrund af 1 intern mail sendt i Alternativetet. Mon der er grænser for, hvad den danske presse ønsker at lægge navn til? Tager pressen dermed ansvar for hvordan pressen med deres sensationslyst sit bidrag til niveau af politikerlede i befolkningen?

    2) Hvordan Dansk Folkeparti's opnåede antal stemmer er vidt forskelligt på nationalt og lokalt plan. Hvad skyldes det mon?

    3) Hvordan Socialdemokratiet's højredrejning indenfor udlændingsområdet, har påvirket deres resultat på lokalt plan. Lykkedes taktikken på lokal plan med at få vælgere fra Dansk Folkeparti?

  • Anmeld

    Peter Adolfsen Løhmann

    Gik Alternativet overhovedet til valg på at ville sænke skatten?

    Alternativet, i hvert fald i København, gik ikke til valg på en højere skatteprocent (https://www.b.dk/nationalt/alternativet-klar-med-sin-store-plan-for-koebenhavn-vi-skal-arbejde-mindre-og). At man så kan anføre, at det vil være en naturlig følge af den politik, de ønsker at føre, er noget andet. Men hvis præmissen for debatindlægget her er, at vælgerne på Frederiksberg fravalgte Alternativet af angst for skattestigninger, så er det vel et problem, at partiet ikke har haft det som politik og propaganderet aktivt for en højere kommuneskat på Frederiksberg?

    Hvis præmissen om, at vælgere motiveres af angst for skattestigning - og derudover i højere grad deltager, når deres stemme mere sandsynligt kunne være afgørende - så burde man vel også have set en væsentlig stigning i stemmeprocenten også? Den steg på Frederiksberg fra 70,34% til 71,21% (relativt 1,2%). Ikke noget overvældende indicie, og selv i København, hvor debatindlægget anfører vælgerne ikke havde noget på spil, steg stemmeprocenten (fra 61,20% til 61,87%, relativt 1,1%).

    Hvis forklaringen om udfaldsorienteret stemmeafgivning skulle holde, ville man så i øvrigt ikke se et lignende mønster ved valg i andre kommuner, hvor det var kendt forud for afstemningsdagen, at udfaldet kunne blive tæt?

    TV2 havde forud for valget udpeget 10 kommuner, hvor udfaldet var usikkert (http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-11-14-10-kommuner-og-en-region-her-er-valgets-helt-store-kamppladser). Udover Frederiksberg var det Slagelse, Randers, Guldborgsund, Faaborg-Midtfyn, Esbjerg, Thisted, Viborg, Stevns, Svendborg.

    Her er ændringen i Alternativets andel af stemmerne fra Folketingsvalg 2015 til Kommunalvalg 2017:
    Frederiksberg -42,7%
    Slagelse -53,3%
    Randers -60,4%
    Guldborgssund -60,7%
    Faaborg-Midtfyn 12,5%
    Esbjerg -11,7%
    Thisted 40,9%
    Viborg -35,2%
    Stevns (Å ikke opstillet ved KV17)
    Svendborg -47,6%

    Som man kan se er der slet ikke noget særligt mønster i udviklingen i Alternativets stemmeandel i de kommuner, hvor der før valget var berettiget usikkerhed om udfaldet: I to kommuner steg Alternativets andel af stemmerne og i 4 af kommunerne faldt andelen mere end på Frederiksberg, så Frederiksbergs udvikling placerer sig lige i midten af feltet af disse "usikre" kommuner.

    I hele landet faldt Alternativets stemmeandel med 37,5%, dvs. stort set svarende til på Frederiksberg, og det samme gør sig gældende med antal vælgere (-45% i hele landet mod -48% på Frederiksberg).

    Debatindlægget virker derfor som et underligt forsøg på at rehabilitere en teoriretning indenfor vælgeradfærd, public choice, som det igen og igen er vist ikke kan stå alene som forklaringen på danske vælgeres adfærd.

    Mon ikke forklaringerne i fx denne artikel har mere kød på sig, bl.a. at 30% af vælgerne, der stemmer anderledes til kommunalvalg end folketingsvalg, angiver, at de er mere enigt med det andet parti kommunalpolitisk..? http://www.kl.dk/Momentum/Hver-tredje-skifter-parti-fra-folketingsvalg-til-kommunal-id228941/?n=0&section=29800

  • Anmeld

    Thomas Vestergaard · Byrådskandidat Herning Kommune

    Alternativet svigter ikke vælgerne

    Når man gennemgår resultater fra KV17 for Alternativet er det godkendt.
    Vi kunne ønske at vi blev repræsenteret i flere kommuner, men vi har fået masse af erfaring og det er vigtigt næste gang vi opstiller.
    Der har været mange kloge åger der ligesom Cepos mener at Alternativet ikke vil tage ansvar. Intet kunne være mere forkert. Vi har en politik der på alle måder tager ansvar for udviklingen i Danmark. Hvor andre partier mener at de har alle svarene på vælgerenes problemer har vi åbent sagt at svarene til den fremtidige udvikling i kommunerne er en dialog mellem vægeren og kommunalbestyrelsen. Det kan godt være svært for et Cepos at vi godt som noget nyt i politik prøver at være mere ærlige i vores politik, men seriøst det er det der skal til for vi ender som levebrødspolitikere der bare hvert 4 år skal forny deres mandat.

  • Anmeld

    Søren Have

    Fair spørgsmål, men hvorfor kun til Alternativet?

    Som ovenstående glimrende kommentarer viser, er det - set i forhold til Otto Brøns' vanlige indspil i debatten - en usædvanligt tyndbenet analyse, som forekommer tendentiøs.

    Jeg stillede selv op for Alternativet på Frederiksberg, så jeg kan i sagens natur ikke komme med nogen objektiv analyse, men her er hvad jeg tænker:

    1. Spørgsmålet som Otto stiller er på en måde fair nok: Vil folk den grønne omstilling nok til at det også godt må koste noget (ikke nødvendigvis penge, men forandring og/eller usikkerhed)? Min tese er at de af vores potentielle vælgere som måtte falde fra her, ikke går til konservative, men fx til S eller R. Så jeg tror ikke frafald af Alternativet-vælgere på denne konto har gjort udslaget mht. de 168 stemmer.

    2. Det kunne derimod være mere interessant at vide hvor mange af de 615 frafaldne S-vælgere der potentielt er gået til K, af den grund som artiklen nævner.

    Og så vil jeg godt lige rette den misforståelse at vi ikke havde en klar politik. Det havde vi, og den kunne alle læse på vores hjemmeside. Og det kan man stadig: https://frederiksberg.alternativet.dk/politik/partiprogram