Cepos: Grækenland og Danmark - hvor forskellige?

Jeg har netop været i Athen, inviteret til at tale på en konference om græsk økonomis dybe og akutte problemer. Det var en ret surrealistisk oplevelse.

Jeg fik ikke indtryk af en krisebevidsthed, som matchers situationens alvor. Det lige fra grækeren på gaden til finansminister Yanis Varoufakis, der også talte på konferencen. Man kan frygte, at mange får en slem opvågning, hvis krisen rigtig eskalerer.

Grækenland risikerer ikke bare at gå bankerot – hvad man reelt set allerede er – men også nærmest at gå i betalingsstandsning. Altså en situation, hvor staten ikke længere kan betale lønninger til sine ansatte eller pensionisterne, og andre betalinger i økonomien går i stå. Det kan føre uoverskueligt kaos med sig.

Umiddelbart kan Danmark og Grækenland synes så langt fra hinanden, som man kan tænke sig.

Spørgsmålet er, om ikke også vi risikerer at blive for ubekymrede. Valgkampen kan godt tyde på det. Den ligner i stigende grad en gavebod og en konkurrence om at love ikke at ville gennemføre udvalgte reformer.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

Vore offentlige finanser er mere end holdbare. Vi har gennemført strukturreformer gennem årtier. Vi har næsten ingen korruption og væsentligt friere markeder. Vi giver ikke udlandet skylden for alting. Og der er tilmed udsigt til, at den pengepolitiske lempelse, vi har importeret via fastkurspolitikken fra den europæiske centralbank, begynder at trække økonomien ud af stagnationen.

Alvorlig udfordring for dansk økonomi
Men spørgsmålet er, om ikke også vi risikerer at blive for ubekymrede. Valgkampen kan godt tyde på det. Den ligner i stigende grad en gavebod og en konkurrence om at love ikke at ville gennemføre udvalgte reformer.

Sagen er, at dansk økonomi står over for mindst én alvorlig udfordring. Udsigterne for den langsigtede vækst er svage. I USA er nogle økonomer bekymrede for såkaldt ”sekulær stagnation” – dvs. langvarig lavvækst – men risikoen er faktisk langt større hos os.

Produktiviteten vokser langsomt, og den meget omtalte aldring af befolkningen er gået i gang. Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder er begyndt at falde, og vi er i stigende grad afhængig af udenlandsk arbejdskraft, som imidlertid hverken er særlig velkommen eller – når den kommer via indvandring – er let at håndtere i et system, der omfordeler så meget som det danske.

Brat opvågning
Vi har en stor offentlig sektor uden økonomiske mekanismer til at sikre hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og dynamisk udvikling. 

I modsætning til grækerne risikerer vi nok ikke en pludselig og brat opvågning. Himmelen falder ikke pludseligt ned. Deri består både vores held og uheld. En brat opvågning kan være smertelig og kaotisk, men også en anledning til at fokusere opmærksomheden og handle.

Den økonomiske forskning viser, at lande i visse tilfælde har rejst sig overraskende hurtigt efter et chok som for eksempel en alvorlig naturkatastrofe. For Danmarks vedkommende er problemet snarere et gradvist, men med tiden markant efterslæb i levestandard og vækst.

Selv en lille mindrevækst bliver gennem rentes-rentemekanismen til store tal med tiden.

Reformer skaber velstand
Et træk, vi risikerer at komme til at dele med grækerne, er at se på økonomiske reformer som noget ubehageligt og fokusere på umiddelbare afsavn. Men hele pointen med reformer er dybest set det modsatte: At skabe mere velstand og – i ordets egentlige betydning – velfærd. At få mere ud af mindre. Økonomi er – som George Bernhad Shaw sagde – "kunsten at få mest muligt ud af livet".

Prisen for at negligere behovet for reformer er afsavn – i det græske tilfælde kan det blive enorme afsavn og usikkerhed.

Når politikere viger tilbage fra at gennemføre reformer, kan det hænge sammen med den såkaldte ”Junckers forbandelse”, opkaldt efter den nuværende EU-kommissionsformand.

Han udtalte som premierminister i 2007, "vi ved alle sammen, hvad vi skal gøre, men vi ved ikke, hvordan vi skal blive genvalgt, når vi har gjort det". Altså at vælgerne ikke belønner reformer. Forskningen viser heldigvis, at forbandelsen er en myte - reformpolitik bliver ikke straffet systematisk af vælgerne.

Og det netop overståede britiske valg leverer et frisk eksempel.

 ---
Otto Brøns-Petersen er analysechef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Hver anden uge skriver han klummer i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.