Cepos: Regeringen kan for første gang i nyere historie gøre noget afgørende ved bureaukratiet

Jeg har en konkret og køreklar model for, hvordan regeringen og Folketinget kan få greb om det omfattende bureaukrati og reducere antallet af statslige regler i Danmark med 25 procent, skriver Jonas Herby.

Spørgsmålet er, om regeringen har viljen til for første gang i nyere historie at gøre noget afgørende ved bureaukratiet, skriver Jonas Herby. <br> — Spørgsmålet er, om regeringen har viljen til for første gang i nyere historie at gøre noget afgørende ved bureaukratiet, skriver Jonas Herby.
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Jonas Herby

Specialkonsulent, Cepos

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvad har Poul Schlüters ’Operation regelsanering’ fra 1982, Poul Nyrups ”Kampen mod bøvlet” fra 1995, Anders Foghs ”Kampagne mod Systemdanmark” fra 2002, Lars Løkkes ”Plan for statslig afbureaukratisering” fra 2010, Helle Thornings ”Virksomhedsforum for enklere regler” fra 2012, Lars Løkkes ”Færre regler – mindre bureaukrati” fra 2018 og Mette Frederiksens ”Danmark kan mere” fra 2021 til fælles?

Svaret er, at de alle har haft som erklæret formål at komme bureaukratiet til livs, men at ingen af dem opnåede det erklærede mål.

Siden Poul Schlüter var statsminister, er mængden af regulering tredoblet, og såvel danske virksomheder, offentligt ansatte og private danskere mødes dagligt af et omfattende bureaukrati.

Mange danskere undervurderer, hvor stor betydning bureaukrati og regulering har for vores samfund
Jonas Herby
Specialkonsulent, Cepos

Men næste gang kan det blive anderledes. Baseret på erfaringer fra blandt andet Canada og Danmark har jeg netop fremlagt en konkret og køreklar model for, hvordan regeringen og Folketinget kan reducere antallet af statslige regler i Danmark med 25 procent.

Jeg kalder modellen for et bureaukratiloft.

Erfaringerne fra blandt andet Canada og VK-regeringens mål for administrative byrder for erhvervslivet i 00’erne viser, at en forudsætning for at komme bureaukratiet til livs er, at man kan opgøre det systematisk.

En central del af bureaukratiloftet, som adskiller sig radikalt fra tidligere planer, er derfor netop, at det indeholder en metode til at opgøre antallet af statslige regler defineret som ”ethvert krav eller forbud, som staten stiller overfor borgere, virksomheder og ikke-statslige institutioner herunder kommuner og regioner”.

En opgørelse der skal forankres i Finansministeriets, mens Rigsrevisionen skal føre tilsyn med, at optællingen foregår ensartet på tværs af ministerier og styrelser.

Ambitionsniveauet

Målet om at reducere antallet af regler med 25 procent skal blandt andet opnås ved, at regeringens Økonomiudvalg fastsætter årlige regelbudgetter, mens der fra dag ét arbejdes med en ”en ind, to ud”-model, så enhver ny regel skal ”finansieres” ved at afskaffe (mindst) to eksisterende regler.

Er 25 procent for ambitiøst?

Ser vi på udviklingen i regelmængden, svarer 25 procent til, at vi ruller bureaukratiet tilbage til dengang, Lars Løkke blev statsminister første gang. Det betyder ikke, at det bliver nemt at reducere regelmængden med 25 procent, men det indikerer, at det bestemt er overkommeligt.

Læs også

Med Nicolai Wammen som statsminister kan SVM-regeringen overleve

Kommentar

Men er 25 procent så ambitiøst nok?

Som nævnt fremlagde Løkke ”Plan for statslig afbureaukratisering” i sin første periode som statsminister. Selv hvis vi fjerner 25 procent af bureaukratiet, vil vi altså sandsynligvis stadig mene, at der er for meget.

Skal vi helt tilbage til niveauet fra Poul Schlüters tid (hvor man også mente, at der var for meget bureaukrati), tyder opgørelsen af regelmængden på, at to ud af tre regler skal afskaffes. Man kan altså sagtens forsvare at være mere ambitiøs end 25 procent.

I sidste ende er det vigtigste at stoppe den årlige vækst i regelmængden. Kan vi det, tyder resultaterne fra internationale studier på, at der er potentiale til at øge Danmarks BNP med 58 milliarder kroner over ti år i forhold til et scenarie med fortsat regelvækst.

Bureaukratiets omfang

Selvom de fleste danskere udmærket kender til bureaukratiet, kan 58 milliarder kroner lyde af meget, for de fleste ser kun toppen af isbjerget. De fleste kender kun det bureaukrati, de selv slår sig på.

Og derfor er det min påstand, at mange danskere undervurderer, hvor stor betydning bureaukrati og regulering har for vores samfund.

Hver en krone, virksomhederne skal bruge på at håndtere bureaukratiet, bliver i sidste ende betalt af danske borgere
Jonas Herby
Specialkonsulent, Cepos

Vi ser ikke de 4.300 ansatte i finanssektoren, hvis primære formål er at sikre, at bankerne sender de rigtige oplysninger til myndighederne.

Vi ser ikke, hvad der svarer til 35.000 medarbejdere i SMV’erne, der arbejder med indberetninger til staten.

Vi ser ikke de 40-45 milliarder kroner, som dansk erhvervsliv snart bruger på at indsamle og indberette informationer til myndighederne. Og de fleste bemærker ikke fraværet af de store udenlandske supermarkeder, fraværet af fjernbusserne mellem København og Roskilde, fraværet af et billigt alternativ til taxien og så videre.

Men vi betaler for det. For hver en krone, virksomhederne skal bruge på at håndtere bureaukratiet, bliver i sidste ende betalt af danske borgere. Og reguleringen, der begrænser konkurrencen fra udenlandske supermarkeder, fjernbusser og Uber, fører i sidste ende til højere forbrugerpriser og dårligere produkter og services.

Med bureaukratiloftet får SVM-regeringen værktøjet, der kan få greb om det omfattende bureaukrati. Men ethvert værktøj kræver vilje for at udføre det nødvendige stykke arbejde.

Spørgsmålet er derfor, om regeringen har viljen til for første gang i nyere historie at gøre noget afgørende ved bureaukratiet.

Læs også