Debat

Cevea: Valgkamp om løn

KLUMME: Et kontanthjælpsloft åbner op for en lavtlønsspiral. Tyskland er et skræmmende kig i krystalkuglen: En lavere kontanthjælp har betydet lavere lønninger generelt. Er det det, vi ønsker i Danmark?, spørger Ceveas Kristian Weise. 

Kontanthjælpen sætter en bund under lønningerne, og lavere kontanthjælp vil derfor presse de laveste lønninger i Danmark, skriver Ceveas Kristian Weise. 
Kontanthjælpen sætter en bund under lønningerne, og lavere kontanthjælp vil derfor presse de laveste lønninger i Danmark, skriver Ceveas Kristian Weise. Foto: Colourbox
Kristian Weise

Kristian Weise er direktør for Tænketanken Cevea.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Valgkampens første uge har i høj grad handlet om arbejdsmarkedet. Kan det altid betale sig at arbejde i Danmark, hvor mange job er der blevet skabt de senere år, og hvor meget udenlandsk arbejdskraft har vi brug for i Danmark?

Under sagerne om Panaroma-manden og kreativ talgymnastik er det spørgsmålene, som Helle Thorning-Schmidt (S), Lars Løkke (V) og resten har duelleret over.

Hovedspørgsmålet, som udfordreren – oppositionen – har præsenteret, er grundlæggende, om det sociale sikkerhedsnet i Danmark forhindrer en gruppe af danskere i at komme i arbejde.

Lav kontanthjælp presser lønninger
Det mener man i den borgerlige lejr. Derfor vil man svække sikkerhedsnettet ved at reducere en række offentlige ydelser, ikke mindst kontanthjælpen.

Hvis kontanthjælpen sænkes, vil de laveste lønninger også blive presset nedad. En lavere kontanthjælp og deraf lavere lønninger vil således skabe et nyt marked af lavtlønsjob.

Kristian Weise
Direktør, Cevea

Men ydelser som dagpenge og kontanthjælp er ikke bare noget, der vedrører folk, der i perioder står uden job. Det er, hvad man i samfundsvidenskaberne kalder ’arbejdsmarkedsinstitutioner’. De påvirker således også situationen for dem, der er i arbejde. Særligt deres lønniveau.

Kontanthjælpen sætter en bund under lønningerne, og lavere kontanthjælp vil derfor presse de laveste lønninger i Danmark.

Det har Cevea de seneste måneder påpeget i flere omgange. Og i denne uge var formændene for to af Danmarks største fagforbund ude med riven efter Venstre. Med kontanthjælpsloftet vil Venstre presse de laveste lønninger ned, mener Per Christensen og Dennis Kristensen, formand for henholdsvis 3F og FOA.

Det, som de og mange andre påpeger, er, at de laveste lønninger påvirkes af de laveste overførselsindkomster. Hvis kontanthjælpen sænkes, vil de laveste lønninger også blive presset nedad. En lavere kontanthjælp og deraf lavere lønninger vil således skabe et nyt af marked af lavtlønsjob.

Det er det, som vi advarer mod. Og som flere på højrefløjen argumenterer for.

Åbner for lavtlønsspiral
En lavere løn vil gøre det muligt for virksomhederne at tilbyde lavtlønnede job. Men en lavtlønsspiral vil åbne op for job på ringere løn- og arbejdsvilkår, end vi ellers kender til i Danmark. Konsekvenserne heraf vil være ringere levevilkår for de mennesker, der arbejder til de laveste lønninger, og flere fattige.

Måske endda arbejdende fattige. Altså mennesker, der arbejder og hver dag bidrager til det danske samfund, men reelt set ikke har råd til at leve i det.

Vi behøver blot at kigge til vores naboland til syd for at se konsekvenserne af lavere overførselsindkomster og lavere lønninger udfolde sig i fuldt flor.

I Tyskland har man sænket sit svar på kontanthjælp, og det har betydet, at en stor del af den tyske befolkning har oplevet lønnedgang. Fra 1994 til 2010 blev den tyske udgave af kontanthjælpen sænket med 15 procent. Samtidig så man et fald i lønningerne for de 10 procent af tyskerne, der tjener mindst. De lavtlønnede tyskeres lønninger faldt således med 37,8 procent fra 1994 til 2010. Det viser beregninger, Cevea har foretaget.

Et skræmmende kig i krystalkuglen
Forskellen mellem at være på kontanthjælp og i lavtlønsjob er altså ikke blevet større, som det ellers var hensigten i Tyskland. I 1994 fik en tysker 111,8 procent mere om året ud af at tage et lavtlønsjob end at være på kontanthjælp. I 2010 var dette tal faldet til 55,1 procent. Gevinsten ved at tage et lavtlønnet job i Tyskland er altså blevet halveret, i takt med at det tyske kontanthjælpsniveau er blevet sænket.    

Udviklingen i Tyskland fungerer som et skræmmende kig i krystalkuglen: En lavere kontanthjælp har betydet lavere lønninger generelt, særligt for dem med de laveste lønninger. Er det det, vi ønsker i Danmark?  

Dansk økonomis styrke blev ikke bygget på lave lønninger. Tværtimod. Gode løn- og arbejdsvilkår danner kimen for det arbejdsmarked og velfærdssamfund, som vi kender i dag. En lavere kontanthjælp og deraf lavere lønninger vil slå bunden ud af vores arbejdsmarked.

Fokuser på uddannelse
Det overordnede mantra for dansk politik burde være at sikre, at vi som samfund og befolkning løbende lærer nyt. At vi bliver dygtigere til det, vi gør. Det er nøglen til fortsat velstand og et trygt velfærdssamfund.

Det kræver fortsat investering i kompetenceudvikling – også når folk har forladt skolebænken. Og her er det faktisk en fordel, at arbejdskraften ikke er for billig. For så er der fra arbejdsgiverside ingen grund til at investere i den.

Vi har alle en interesse i at støtte op om, at ydelserne ikke sænkes, da det er med til at sikre bundniveauet i lønforhandlingerne, og indirekte gør, at vi investerer mere i vort samfunds menneskelige kompetencer.

---
Kristian Weise er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00