Concito før afgørende klimaforhandlinger: Læg en plan for udfasning af biomasse

UDSPIL: Hvis Danmark skal være et klimapolitisk foregangsland, er det nødvendigt med en plan for udfasning af biomasse, mener Concito, der ønsker, at en afgift på biomasse skal træde i kraft i 2023, hvis udviklingen ikke går hurtig nok.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Det skal være slut med at fyre med biomasse i klimaets navn. I hvert fald hvis regeringen vil stå i spidsen for et klimapolitisk foregangsland.

Fakta
Danmarks brug af biomasse til energi eksploderer

Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker i virksomheder og i husstande. Den samlede betegnelse "biomasse" bliver klassificeret som vedvarende energi og har en markant rolle i Danmarks energiregnskab. I 2018 udgjorde biomasse 75 procent af Danmarks samlede produktion af vedvarende energi.

I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 procent mere end for fem år siden og mere end tre gange så meget som i 1995.

Stadigt mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 procent af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde.

Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år.

Sådan lyder det fra den grønne tænketank Concito, som kort inden regeringens klimaforhandlinger tager hul på udledningerne fra energisektoren og fremlægger en række konkrete forslag, der skal få afbrændingen af biomasse ned.

Ifølge den grønne tænketank er der nemlig ikke nogen tvivl om, at Danmark har et alvorlig problem med de massive mængder af træpiller og skovflis, der importeres og brændes af som biomasse for at få energi.

”Biomasse er ikke en langtidsholdbar løsning. Danmark er ikke et foregangsland, når vi så massivt bruger en energikilde, som reelt fører til markante CO2-udledninger, og som andre lande derfor nødig bør kopiere,” siger Concitos direktør, Christian Ibsen.

Biomasse er ikke en langtidsholdbar løsning. Danmark er ikke et foregangsland, når vi så massivt bruger en energikilde, som reelt fører til markante CO2-udledninger, og som andre lande derfor nødig bør kopiere.

Christian Ibsen
Direktør, Concito

Derfor mener Concito, at der er behov for en udfasning af biomasse, som skal understøtte overgangen til mere klimavenlige alternativer som varmepumper, geotermi og overskudsvarme.

For hvis de globale klimamål skal nås, er der brug for langt flere skovarealer til at suge CO2 ud af atmosfæren. Og det harmonerer ikke med det stigende forbrug af træ til andre formål som for eksempel energiforsyningen, fortæller Christian Ibsen.

”Globalt er der en  begrænset mængde biomasse til rådighed per person, hvis der også skal være bioressourcer til de mange andre formål. Og i Danmark forbruger vi markant mere, end hvad der er forsvarligt, fordi vi bruger det så markant til energiformål,” siger han.

Årlig opgørelse af biomasse
Konkret foreslår Concito blandt andet, at der laves en årlig opgørelse over Danmarks brug af biomasse som energikilde – på samme måde, som man i dag gør det med udledning af drivhusgasser.

Det skal give politikerne de rette betingelser for at få hånd i hanke med de udfordringer, som biomassen skaber i energisektoren, fortæller Christian Ibsen.

Dokumentation

Concitos hovedforslag:

1. Den samlede biomassemængde til energiformål skal falde markant frem mod 2030
I lighed med drivhusgasopgørelsen, skal der årligt gennemføres en opgørelse over den samlede forbrugte mængde biomasse i den danske energisektor
Udviklingen i forbruget af biomasse skal indgå som bidrag til det etablerede årshjul for klimaindsatsen, hvor både Klimarådet, regeringen og Folketinget spiller en aktiv rolle
Såfremt mængderne ikke er faldende eller de ikke, som følge af de foreliggende investeringsbeslutninger, vurderes at ville falde markant inden 2030, så indføres en biomasseafgift 1. januar 2023 svarende til den reelle klimaeffekt.

2. Der etableres ingen ny grundlast-biomasse i Danmark – hverken decentralt eller centralt.
Mellem- eller spidslastanlæg, der kan afskrives inden 2030 kan overvejes, såfremt der ikke er reelle grønne alternativer.

3. Målet for allerede etablerede biomasseanlæg skal være at bevæge sig fra grundlast- til spidslastanlæg eller til helt andre energikilder frem mod 2030.
Såfremt CO2-opsamlingsanlæg (CCUS) etableres kan det overvejes, hvorvidt det samlet klimamæssigt er relevant at fastholde en vis kapacitet, men CCUS bør ikke i sig selv fastholde det massive nuværende generelle biomasseforbrug, idet CO2 i høj grad også bør komme fra andre relevante anlæg, fx betonproduktion og centrale affaldsanlæg.


Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00