Concito sparker gang i stor debat om Danmarks areal: "Regnestykket går ikke op, og vi ser allerede konsekvenserne"
Der er mange dilemmaer og udfordringer, når landets politikere skal lægge en plan for det danske areal, lyder det fra Concito, der fredag præsenterede en ny rapport på en stor konference. ”Vi er nødt til at finde ud af, hvad der er vigtigst,” sagde programchef bag rapporten.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørHvordan skal vi bosætte os? Hvor meget skal vi producere? Og skal naturen beskyttes maksimalt i Danmark, eller mere være noget, der foregår i andre lande.
Det er nogle af de svære valg, som politikerne skal træffe om udviklingen af det danske areal i fremtiden.
Dilemmaerne er omdrejningspunktet i en ny rapport fra Concito, der blev præsenteret på en konference i fredags.
Og én ting står i hvert fald fast, lyder det fra programchef Peter Andreas Norn: Der skal træffes nogle store valg.
”Vi har i Danmark en mulighed for at vælge, og det skal vi være glade for, for det er der ikke alle, der har. Men vi kan ikke vælge det hele, så vi bliver nødt til at diskutere, hvad der er det vigtigste,” sagde han.
Peter Andreas Norn påpegede efterfølgende, at man nationalpolitisk allerede har lagt planer om mere skov, udtagning af lavbundsjord og udbygning af vedvarende energi, der tilsammen står for ni procent af Danmarks areal.
”Og så er der en række politiske behov, der er indikeret. Det er grundvandsbeskyttelse, biodiversitetsbeskyttelse og arealer til klimatilpasning. Vi ved ikke præcist, hvor meget der er brug for, men vi estimerer, at det er mellem 29 og 34 procent,” sagde han og fortsatte:
”Så potentielt drøfter vi lige nu ændringer af op mod 43 procent af Danmarks areal. Det er meget.”
Mange dilemmaer
Rapporten er den første af en række rapporter, som Concito vil præsentere over de kommende to år. Der vil blandt andet komme analyser af naturbeskyttelse, landbrugsproduktion, byudvikling og udbygning af vedvarende energi.
Den nye og første rapport lægger ud med at opstille nogle af de dilemmaer for udnyttelsen af det danske areal, som de næste rapporter skal gå i dybden med.
Det handler naturligvis om det altoverskyggende dilemma, som går på, om man politisk ønsker, at 70 procent af det danske landareal også i fremtiden skal bruges på landbrugs- og skovbrugsproduktion.
Men der er mange andre dilemmaer. Concito peger således på, at politikerne skal overveje, om man ønsker flere arealer til natur, eller om man i stedet skal bruge krudtet på at beskytte de arealer, man allerede har i dag, langt bedre.
Det sidste vil ikke være nok til at leve op til Danmarks internationale forpligtelser, men så kan man alternativt vælge at kompensere andre lande for at yde en indsats på vores vegne.
Bypolitik er også en væsentlig del af puslespillet, lyder det. Vil man – som i dag – lade de store byer vokse i bredden frem for højden, så vil det nemlig indskrænke pladsen til mere natur.
Regnestykket går ikke op
Også byudviklingen på landet spiller ind på mulighederne for at opstille vindmøller og solceller i det åbne land. De nuværende spredte landsbyer gør slet og ret, at der er flere naboer at få konflikter med, når der skal opstilles væsentligt mere vedvarende energi i fremtiden. I stedet kunne man overveje at lave klyngelandsbyer, hvilket dog både kræver væsentlige investeringer og mere nidkær politisk prioritering af, hvor folk bor.
Skovene rummer i sig selv også et dilemma. For træer er mere bæredygtigt at bruge i byggeriet end andre materialer. Men træproduktion er samtidig skadeligt for naturen. Så hvad skal forsinkes, spørger Concito. Biodiversitetens fremgang eller produktionen af træ?
Regeringen anerkender udfordringen og har i regeringsgrundlaget bebudet en arealstrategi. Og med alt ovenstående in mente er det ifølge Peter Andreas Norn helt på sin plads.
”Arealregnestykket går ikke op. Og vi ser allerede konsekvenserne af det i dag: Opsætningen af landbaserede vindmøller går for langsomt. Udtagning af lavbundsjord går for langsomt. Og vi opfylder ikke de internationale forpligtelser inden for biodiversitetsbeskyttelse,” sagde han.
Mangler ikke retning
Efterfølgende var både aktører og politikere budt ind til at debattere Danmarks arealudfordringer. Her deltog blandt andre Thomas Aarestrup Jensen, der er kommunikationsdirektør i Green Power Denmark. Han udtrykte bekymring for, om en arealstrategi kommer til at se fin ud på et papir, men kommer til at ende som en ”sovjet femårsplan”, som ikke kan føres ud i virkeligheden.
”Jeg tror rigtigt meget på, at det er i det lokale, at man skal finde løsningerne,” sagde Thomas Aarestrup og fortsatte:
”Det er så superkompliceret, og derfor bliver jeg lidt bange, når jeg hører om planlægning og en samlet arealstrategi. For jeg tror simpelthen ikke, at politik kan rumme den kompleksitet.”
Landbrug & Fødevarers miljødirektør Anders Panum Jensen gav også udtryk for, at staten allerede ”sætter rigelig retning mod alt muligt”.
”100.000 hektar lavbund. Fire gange så meget vedvarende energi på land. Meget mere skov og alt muligt andet. Vi mangler ikke, at staten sætter retning. Vi mangler at den understøtter, at det rent faktisk kommer til at ske,” sagde Anders Panum Jensen.
Både DN’s direktør Lars Midtiby og DI’s miljøpolitiske chef Karin Klitgaard lod dog forstå, at de gerne ser mere planlægning fra statens side.
”Stort set alle sektorer har behov for mere areal, og det kan vi ikke håndtere, hvis vi lægger alting ved siden af hinanden. Så jeg er ikke så forskrækket over, at vi tænker planlægning. For vi er nødt til at få set på, hvordan vi kan få det her til at lykkes,” sagde Karin Klitgaard.