Tesfaye har fået en tidlig julegave. Efter nytår skal den veksles til en politisk sejr

Det gør de sådan set stadig, men derfor er der alligevel grund til at tage det markante dyk i målingen alvorligt, sagde seniorforsker ved VIVE Vibeke Tornhøj Christensen under pressemødet.

Færre timer

Selvom Tesfaye helt efter spin-manualen bruger PISA som argument for forandringer, er det ingen nem øvelse, han er ude i.

Regeringens skoleudspil byder nemlig på det stik modsatte af dét, som politikere normalt griber til:

I stedet for mere politisk styring lægger udspillet op til færre krav og færre test. Tesfaye vil slippe tøjlerne og overlade ansvaret til skoleledere og skolebestyrelser.

Samtidig ønsker regeringen kortere skoledage, flere timer i praktiske fag – og færre timer i andre fag.

Hver elev i folkeskolen skal faktisk have godt 200 timers undervisning mindre om året, ifølge et faktaark til regeringens udspil. Et totalt opgør med Antorinis ti år gamle reform, der netop skulle ruste danske elever til det internationale uddannelseskapløb ved at øge undervisningstiden.

På pressemødet blev ministeren spurgt, hvordan færre timer i de klassiske boglige fag som dansk og matematik skulle føre til bedre PISA-resultater i netop læsning og matematik

På pressemødet blev ministeren spurgt, hvordan færre timer i de klassiske fag som dansk og matematik skulle føre til bedre PISA-resultater i netop læsning og matematik. Svaret var noget med at gå fra kvantitet til kvalitet, men det vil nok kræve flere mellemregninger at forklare, hvordan et udspil med slagnumre som juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik er garant for bedre faglighed.

Vi er vant til at forbinde faglighed med stillesiddende boglighed, så Tesfaye får brug for sin veltunede retorik for at begrunde kursskiftet.

Ministeren har indbudt folkeskoleforligskredsen til møder i denne og næste uge. Ifølge Altingets oplysninger er der endnu ikke tale om egentlige forhandlinger, men om drøftelser af processen med at slanke folkeskolens læringsmål.

Umisforståeligt signal 

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget dansk skolepolitik kan stille op over for en megatrend, der ifølge Vibeke Tornhøj Christensen fra Vive gør sig gældende verden over fra Litauen til Mexico.

For hvad er forklaringen, hvis der ikke er tale om midlertidige fald på grund af coronapandemien, men en længerevarende tendens?

Hvis unge over hele verden er blevet markant dårligere til basale færdigheder som at læse og regne, er der nogle tektoniske plader i bevægelse, som bliver svære at flytte fra et kontor i Frederiksholms Kanal.

De kommunalpolitikere og skoleledere, der de sidste ti år har kæmpet for at finde penge i budgetterne til ipads, chromebooks, smartboards og nye læringsplatforme må føle sig en smule til grin

Derfor kan man godt forsøge. På pressemødet koblede Tesfaye nedgangen i niveauet for matematik og læsning med øget skærmbrug blandt børn og unge.

"Jeg er ikke tryg ved, at Danmark suverænt ligger nummer et, når det gælder skærmtimer i skolen," sagde han.

Tesfaye har tidligere lovet, at han ikke vil lovgive om skærmtid i skolen, men signalet er umisforståeligt: Eleverne skal møde flere fysiske bøger og mindre interaktivt klikkeri, hvis det står til ministeren.

Også her svinger det skolepolitiske pendul, og de kommunalpolitikere og skoleledere, der de sidste ti år har kæmpet for at finde penge i budgetterne til ipads, chromebooks, smartboards og nye læringsplatforme må føle sig en smule til grin. Vi må håbe, de ikke har makuleret klassesættene af Martin & Victoria.