Dagens overblik: 15 førende økonomer slukker Wammens håb

Ny undersøgelse peger på ændring i EU-skepsis

Vi bliver ved det europapolitiske. Stik imod tidligere EU-afstemninger endte størstedelen af tvivlerne med at stemme ja, da danskerne for godt en måned siden stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det skriver Politiken på baggrund af en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Da danskerne i 2015 skulle tage stilling til, hvorvidt de ville afskaffe retsforbeholdet, endte 51 procent af tvivlerne eksempelvis med at stemme nej, mens 23 procent stemte ja. Men ved den nylige EU-afstemning stemte 28 procent af tvivlerne nej, mens 46 procent stemte ja.

"Jeg forventede, at andelen af de vælgere, som ville stemme ja, ville skrumpe frem mod valgdagen, for sådan plejer det at gå, men det stik modsatte skete. Vores data viser, at vælgerne opførte sig helt anderledes, end de plejer," siger professor i statskundskab Derek Beach, en af forskerne bag undersøgelsen, til Politiken.

Udsultet forsvar vækker undren omkring Østersøen

Danmarks militære indsats vækker ikke længere udelt begejstring blandt de gamle venner i Østersøen. De påpeger, at Danmark indtager en bundplacering blandt Nato-landene ved Østersøen, når det gælder investeringer i forsvar sat i forhold til økonomiens størrelse, skriver Berlingske.

"Den danske regering ikke tager sine Nato-forpligtelser og den forværrede sikkerhedssituation i Østersøen alvorligt," siger militærforsker Justyna Gotkowska fra Centre for Eastern Studies i Warszawa i Polen til avisen.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) afviser kritikken og udtaler i en skriftlig kommentar, at Danmark løfter ansvaret for sikkerheden i Østersøregionen, efterssom at "Danmark har mere end 1.000 soldater udsendt til de baltiske lande. Målt per indbygger uden tvivl det største bidrag fra Nato-allierede".

FH afviser at beskylde Socialdemokratiet for løftebrud

Tilbage i Danmark gav statsminister Mette Frederiksen (S) som leder af oppositionen en garanti for ikke at rokke ved grænsen for, hvor meget borgere uden for EU skal tjene, hvis de ønsker ophold i Danmark.

Men trods garantien har S-regeringen indgået en ny, bred aftale, hvor den såkaldte beløbsgrænse sænkes fra 448.000 til 375.000 kroner om året. Selvom aftalen møder hård kritik fra fagbevægelsen, som mener, at der nu er åbnet en "ladeport" for udenlandsk arbejdskraft til skade for danske lønmodtagere, vil Fagbevægelsens Hovedorganisation – i modsætning til flere røde og blå partier – ikke kalde det et løftebrud fra Socialdemokratiet. Det skriver DR.

"Hvad angår statsministerens udmeldinger før og efter valget, så er jeg uendelig meget mere optaget af at skabe gode resultater for lønmodtagerne end af proces og fire år gamle kronikker," siger FH-formand, Lizette Risgaard, til DR.

Økonomer modsiger Wammen

15 ud af 20 adspurgte økonomer modsiger finansminister Nicolai Wammen (S), som har sagt, at danskernes købekraft vil stige i løbet af 2022 og 2023. Regeringen har med andre ord forudsagt, at den nuværende, høje inflation – som gør, at danskerne kan lægge færre varer i indkøbsvognen, end lønnen rækker til – vil blive mere end indhentet næste år. Det skriver Børsen.

"Der er mere stivhed i inflationen end det, regeringen lægger op til. Al erfaring tilsiger, at i de perioder, hvor der kommer et stort tryk opad på inflationen, er det svært at få det til at vende – især i en situation, hvor jobmarkedet fortsat er stærkt," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, til avisen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ifølge Børsen ingen kommentarer til økonomernes skepsis. Finansministeriet oplyser i et skriftligt svar til Børsen, at "den høje inflation kommer helt overvejende udefra og er navnlig en følge af globale eftervirkninger af pandemien samt krigen i Ukraine. Det gør det vanskeligt at forudsige udviklingen i inflationen, som har overrasket langt de fleste økonomer, både herhjemme og i udlandet".

Det sker i dag:

• I løbet af dagen: USA's præsident, Joe Biden, besøger for første gang Israel som amerikansk præsident. Det sker under en rundrejse i Mellemøsten, hvor han også skal besøge Vestbredden for at mødes med palæstinensiske ledere.
• I løbet af dagen: Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltager den 13. og den 14. juli i et møde i Haag for at skabe fremdrift i arbejdet med at sikre, at gerningsmændene for internationale forbrydelser begået i Ukraine bliver stillet til ansvar.
• I løbet af dagen: EU-Kommissionen fremlægger sin årsrapport, kaldet Rule of Law, om retsstatsprincippet i de 27 medlemslande.