Dagens overblik: Begivenhedsrige Nato-dage venter forude

Nato-ledere samles i Vilnius, Lars Løkke Rasmussen har en plan, og USA vil sælge F-16-fly til Tyrkiet. Dagens overblik står i udenrigspolitisk tegn – god læselyst!

Joe Biden deltager i en officiel velkomstceremoni for at markere starten på Nato-topmødet i Vilnius.
Joe Biden deltager i en officiel velkomstceremoni for at markere starten på Nato-topmødet i Vilnius.Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix
Selma Hildebrand FrederiksenMarie Møller Munksgaard

Godmorgen og velkommen til dagens politiske overblik.

Både i dag og i morgen venter begivenhedsrige dage i Natos tegn. Det er nemlig i dag, at det officielle Nato-topmøde i Vilnius begynder, hvor alle medlemslandene er samlet for at diskutere alt fra Ukrainsk medlemskab til truslen fra Rusland.

Men vi skal også omkring et debatindlæg fra Lars Løkke Rasmussen, som han har skrevet i fællesskab med en række nordiske og baltiske udenrigsministre forud for topmødet i Vilnius.

Læs med her for at blive helt tunet ind på topmøde.

Nato-topmøde går i gang

I dag samles lederne af de 31 Nato-lande i Vilnius til topmøde, og på dagsordenen er blandt andet krigen i Ukraine, svensk medlemskab og størrelsen på Natos fremtidige forsvarsbudgetter.

Allerede inden topmødet officielt er gået i gang, har der været nok at skrive om. Mandag aften mødtes Sverige og Tyrkiets ledere nemlig med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og her lykkedes det at lande et kompromis, som sikrer, at Sverige nu kan blive optaget i den vestlige sikkerhedsalliance.

”Dette er en historisk dag. Vi har nu en klar forpligtelse fra den tyrkiske præsident om, at han vil fremlægge Sveriges optagelse til godkendelse i det tyrkiske parlament hurtigst muligt,” sagde generalsekretær Jens Stoltenberg mandag aften.

Tyrkiet har indtil nu blokeret for Sveriges indlemmelse i Nato, blandt andet fordi landet mener, at Sverige støtter det forbudte kurdiske arbejderparti PKK. Men nu er Recep Tayyip Erdogan blødt op på spørgsmålet. Hvad han får til gengæld, kan du læse i denne artikel af Altingets Europa-analytiker Thomas Lauritzen, der er til stede ved topmødet i Vilnius.

I Politikens leder kalder chefredaktør Christian Jensen det for “en politisk genistreg” at få Sverige optaget i Nato.

“Sveriges Nato-medlemskab er et kolossalt geopolitisk og militær fremskridt for både Vesten, Norden og Danmark. Frem for at være frontland mod Rusland i Østersøen, vil Danmark på de nye militærstrategiske søkort og på de politiske positioner udgøre en ny form for bagland,” skriver han i Politiken.

I dag og i morgen venter en række nye diskussioner til topmødet, herunder hvordan Nato kan styrke sin forsvarslinje overfor Rusland samt drøftelser om, hvorvidt Ukraine på sigt skal blive medlem af sikkerhedsalliancen.

USA går videre med planer om F16-fly til Tyrkiet

Med al sandsynlighed vil Tyrkiet snart kunne udvide sit luftvåben.

USA vil nemlig gå videre med planer om at sælge F-16-jægerfly til landet. Det siger USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, tirsdag til Reuters ifølge Ritzau ifølge TV 2.

Han understreger, at den amerikanske præsident Joe Biden støtter overførslen af jægerflyene, og at han sammen med Kongressen vil gå videre med planen. Det er endnu uvist, hvornår en eventuel overførsel vil kunne finde sted.

Meldingen fra det nordamerikanske land kommer i kølvandet på, at Tyrkiet med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen har sagt ja til, at Sverige kan blive optaget i Nato. Men den beslutning har intet at gøre med våbenindkøbet, hvis man spørger Tyrkiets præsident. Ifølge ham er der ingen sammenhæng mellem de to beslutninger.

Debatindlæg fra Lars Løkke i Washington Post

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er kommet til orde i de internationale avisspalter. Han har skrevet et debatindlæg i fællesskab med syv andre udenrigsministre fra de nordiske og baltiske lande, der er blevet bragt i The Washington Post.

Heri skriver de, at de har en plan for Ukraines fremtidige euroatlantiske integration, der skal foregå efter en såkaldt baltisk model.

I debatindlægget skriver udenrigsministrene, at de nordiske og baltiske lande tilsammen repræsenterer en “unik historie om euroatlantisk integration.”:

“En af de nordiske landes største udenrigspolitiske bedrifter var et omfattende engagement i de baltiske lande efter den kolde krig. Norden støttede deres baltiske naboers kamp for genoprettelse af frihed og deres rejse ind i den euroatlantiske familie.”

Og det er altså de erfaringer, som de otte lande nu vil trække på, for at støtte Ukraines færd mod et medlemskab af den europæiske union. De otte lande er Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Recep Tayyip Erdogan

Præsident, Tyrkiet (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP) 2014-
Økonomi og administration fra Marmara Universitet, Istanbul 1981

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)









0:000:00