Dagens overblik: Dronning Elizabeth er død efter syv årtier på tronen

Godmorgen, og velkommen til ugens sidste politiske overblik.

I dag skal vi både omkring de tiltag, som regeringen har præsenteret for at sikre Danmark mod en mulig forsyningskrise samt en ny måling, der kommer omkring danskernes holdning til abortgrænsen.

Men inden da skal vi runde den markante nyhed om, at den britiske dronning Elizabeth er gået bort. Hun sov ind torsdag eftermiddag og blev 96 år gammel.

Dronning Elizabeth har siddet på tronen i 70 år og samarbejdet med intet mindre end 15 premierministre, helt fra Winston Churchill til den nytiltrådte Liz Truss, der blev premierminister for blot få dage siden.

Med sine syv årtier som monark bliver den afdøde dronning Elizabeth den regent, der har siddet næstlængst nogensinde på tronen. Torsdag aften skrev Mette Frederiksen (S) ud på Twitter for at hylde den afdøde dronning.

"Hun gav en følelse af stabilitet i skiftende tider," skrev statsministeren på Twitter.

Hendes søn Charles overtager nu den britiske trone i en alder af 73 år. Samtidig indleder Storbritannien mindst ti dages landesorg som følge af dronningens død.

Regeringen giver milliardhjælp til energiselskaber

Fra Storbritanniens landesorg skal vi nu videre til at kigge på en række tiltag, som regeringen torsdag præsenterede som midler til at sikre Danmark mod en kommende forsyningskrise.

Blandt tiltagene er en statsgaranti på 100 milliarder kroner til de danske energiselskaber, der skal sikre stabilitet på elmarkedet.

Det skriver Altinget.

"Det er en statsgaranti, der skærmer forbrugerne og i sidste ende understøtter forsyningssikkerheden," lød det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) på pressemødet.

Derudover indfører regeringen også et krav om, at temperaturen i alle offentlige bygninger skal sænkes til 19 grader fremover, og at fyringssæsonen skal forkortes, så man først tænder for varmen i offentlige bygninger, når temperaturen er under 19 grader.

Du kan få overblikket over regeringens tiltag her.

Københavns overborgmester uden for budgetforhandlinger

Herfra skal vi vende blikket mod Københavns Rådhus, der i de seneste dage har tiltrukket ekstra opmærksomhed.

Under de igangværende budgetforhandlinger forsøger et flertal anført af Enhedslisten, Radikale og Venstre nemlig at lande en budgetaftale udenom Socialdemokratiet og SF. 

Det skriver Altinget.

Det er første gang, at overborgmester Sophie Hæstorp Andersen leder budgetforhandlingerne, men nu er hun blevet sat uden for døren i de forhandlinger, hun selv skulle stå i spidsen for.

Efter at Socialdemokratiet er blevet sat uden for forhandlingerne, har overborgmesteren meldt ud, at hun har svært ved ved at se Socialdemokratiet blive en del af årets aftale.

"Meget tyder på, der bliver en bred aftale med skattelettelser, som gør, vi ikke kan stå i det," siger Sophie Hæstorp Andersen til TV2 Lorry.

Ny måling: Abortgrænsen skal blive, hvor den er

Fra dramaet på Københavns Rådhus skal vi nu runde en ny måling, der fastslår, at danskerne mener, at abortgrænsen skal blive, hvor den er.

Det skriver Altinget.

Ifølge nye tal fra Epinion mener 67 procent af danskerne, at abortgrænsen er fin, hvor den er i dag. Hermed er der tilsyneladende ikke opbakning til at hæve abortgrænsen, som Enhedslisten og Venstre ellers har åbnet for at diskutere.

Det overrasker dog ikke Pernille Skipper, der er ligestillingsordfører for Enhedslisten, at et stort flertal af danskerne ønsker at fastholde status quo.

"Nu har vi haft den grænse siden 1973, og der ligger meget vane i det. Sådan havde jeg det også, før området blev aktuelt igen for nylig," siger Pernille Skipper til Altinget.

Partier vil ændre regler for valgbarhed

Herfra skal vi runde nyheden om, at flere partier nu laver en kovending i deres holdning til, hvor lang tid der skal gå, fra at en politiker bryder loven til de er valgbare igen.

For knap fem år siden vedtog VLAK-regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale nemlig, at kommunal- og regionrådspolitikere skal vente tre år for at blive valgbare igen, hvis de har brudt loven.

Men flere af ovenstående partier vil nu have ændret reglerne for kommunal- og regionrådspolitikere.

Det skriver Altinget.

Både Venstre og Moderaterne peger på, at man ideelt set burde sløjfe kravet om en karensperiode for kommunalpolitikere, mens Dansk Folkeparti også er åbne for at genbesøge reglerne på området.

"Det nemmeste ville være, hvis kommunalpolitikerne får de samme regler som folketingspolitikerne, eller nogle der minder om dem. Det er nok, det eneste som er realiserbart," siger Thomas Danielsen, der sidder i udvalget for Forretningsordenen for Venstre, til Altinget.

Støjberg har fået støtte fra hemmelige klubber

Til slut skal vi omkring Inger Støjberg, som ser ud til at få en af hovedrollerne i det kommende folketingsvalg med sit nye parti Danmarksdemokraterne.

Hun har som partiformand for Danmarksdemokraterne gjort det til en mærkesag at gøre op med de såkaldte fine saloner i København, som hun med egne ord aldrig selv har været en del af. 

Men nu kan Politiken afsløre, at Inger Støjberg forud for det seneste folketingsvalg modtog et større og hemmeligt beløb fra to politiske erhvervsklubber. 

Erhvervsklubberne er ifølge flere eksperter noget af det tætteste, man kommer på de saloner, som Inger Støjberg selv har lovet at gøre op med.

"De her klubber kan man godt kalde saloner," siger Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet, til Politiken.

Det sker i dag:

• Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) holder fredag klokken 9 møde med Rwandas udenrigsminister og flygtningeminister. Efterfølgende er der pressemøde mellem klokken 10 til 10.30.
• Der er ekstraordinært møde for EU-landenes energiministre i Bruxelles klokken 10. Her skal de diskutere mulige politiske tiltag, der kan afhjælpe de høje energipriser.
• Fredag klokken 20 vil den afsluttende partilederdebat også løbe af stablen forud for det svenske valg, der afholdes på søndag.