Dagens overblik: Flertal vil ændre regler efter Riskærs brug af smuthul

NYHEDSOVERBLIK: Et flertal i Folketinget vil lukke et smuthul i valgreglerne, og så kan en minister se frem til at få tildelt en næse. Få dit overblik over dagens politiske nyheder her.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Det er blevet fredag formiddag, og vi kan dermed byde velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik.

Vi starter ud med historien om, at et flertal i Folketinget vil lukke et smuthul i valgreglerne, der ellers gør det nemmere for partier, som gerne vil i Folketinget at indsamle det nødvendige antal vælgererklæringer.

Det skriver Jyllands-Posten.

I jagten på vælgererklæringer indgår der en "eftertænksomhedsperiode", som fastslår, at der skal gå syv dage fra, at en borger første gang tilkendegiver sin støtte til, at borgeren endeligt bekræfter sin støtte.

Disse regler har partierne Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs dog omgået ved at give støtterne direkte mulighed for at skrive under med NemID, og et flertal i Folketinget vil derfor nu lukke smuthullet:

”Det kommer ikke bag på mig, at lige præcis Klaus Riskær er en tand for smart. Når vi har med politiske partier, der ønsker at sidde i Folketinget, at gøre, så burde det ikke være nødvendigt at true med bål og brand. Så burde de kunne finde ud af at overholde reglerne,” siger Venstres kommunalordfører, Jan E. Jørgensen, til Jyllands-Posten.

Ifølge avisen er både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om at komme smuthullet til livs.

Læs hele historien her.

Vil kalde minister i samråd: Initiativer om inddrivelse af SU-gæld er ikke taget i brug
For snart et år siden kunne regeringen præsentere et nyt udspil med syv initiativer, der skulle stramme grebet om udlændinge med SU-gæld.  

I dag står det dog klart, at flere af initiativerne ikke er blevet taget i brug. Det viser en række svar, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har sendt til Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, skriver TV 2.

Det er for eksempel endnu ikke lykkedes at indgå aftaler med andre europæiske lande om gensidig gældsinddrivelse, ligesom at regeringen heller ikke har haft held med at få private inkassofirmaer til at inddrive SU-gæld for den danske stat i udlandet.

I sommer trådte en ny lov i kraft om, at udenlandske SU-skyldnere skulle oplyse deres adresse, når de flyttede fra Danmark, men svarene fra Karsten Lauritzen (V) viser også, at der ikke er blevet registreret en eneste adresse endnu.

Skatteministeren kan til gengæld fortælle, at en ny særlig enhed under Gældsstyrelsen har inddrevet cirka 10 millioner kroner, men det er altså ikke nok, mener Mette Reissmann:

”Det er jo en dråbe i havet. Man bliver nødt til at lægge sig langt, langt kraftigere i selen for at få de her ting drevet ind. Og det kan man godt gøre, det er alene et spørgsmål om prioritering,” siger uddannelsesordføreren til TV 2.

I 2017 lå den misligholdte SU-gæld for udenlandske statsborgere fra EU/EØS-lande på 221 millioner kroner. Både Socialdemokratiet og SF vil kalde skatteminister Karsten Lauritzen i samråd.

Læs hele den historie her.

Læs også

Fiskeriminister kan se frem til en næse
Det har taget for lang tid med den lovgivning, der har til opgave at begrænse mængden af kvoter for muslinger og østers.

Det mener Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der torsdag annoncerede, at de vil give fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) en næse:

”Hun skal have en næse, fordi hun har indrømmet, at arbejdet med lovgivningen kunne være gået hurtigere. Dermed kunne vi have undgået den hamstring af kvoter, vi har set,” siger Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen til TV Midtvest.

I sommeren 2018 blev hele Folketinget enige om en aftale, der skulle skærpe reglerne for muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden og dermed hjælpe de små fiskere. Dansk Folkeparti ønskede, at beslutningen skulle udmøntes til lovgivning så hurtigt, at storfiskerne, de såkaldte kvotekonger, ikke kunne nå at købe flere kvoter.

Det skete ikke, og én kvotekonge nåede derfor at opkøbe flere kvoter til at fiske muslinger og østers, inden at lovgivningen endte med at træde i kraft i december sidste år. Ministeren afviser selv, at hun bevidst skulle have været for langsom med lovgivningen.

Hele historien kan læses her.

Bæredygtigt Landbrug vil klage over Miljø- og Fødevareministeriet til Folketingets Ombudsmand
Vi hopper videre til nyheden om, at Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har besluttet at indbringe Miljø- og Fødevareministeriet for Folketingets Ombudsmand.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Klagen kommer på baggrund af beskyldningerne om, at landbruget ikke har levet op til sine forpligtelser om at reducere udledningen af kvælstof.

Ifølge Bæredygtigt Landbrug har Miljø- og Fødevareministeriet i den forbindelse undladt at orientere offentligheden om, at de reducerende tiltag primært skulle laves af landets kommuner, og at landmændenes forudsætninger for at opfylde målene ikke er blevet opfyldt:

”På baggrund af juridisk rådgivning fra vores advokat har vi i dag besluttet at indgive klage til Folketingets Ombudsmand. Vi er nødt til at insistere på, at offentligheden og politikerne får dækkende information og ikke forsynes med oplysninger, som åbenlyst kun beskriver den ene side af mønten, og som kan hidse en stemning op blandt politikere og befolkning," siger direktør Hans Aarestrup og tilføjer:

"Vi skal have det fuldt dækkende billede frem. Når befolkningen kun får at vide, at landbruget ikke har leveret sin del af aftalen, så hører det jo helt logisk med, at forudsætningerne for at levere de kompenserende foranstaltninger naturligvis skal være opfyldt først."

I forbindelse med landbrugspakken i 2016 indvilgede landbruget i at spare miljøet for 1451 ton kvælstof ved udgangen af 2018, men i sidste uge kunne nye tal fra Miljø- og Fødevareministeriet vise, at reduceringen kun har været på 12 ton.

Flertal på Københavns Rådhus vil skrue ned for karaktererne i folkeskolen
Et rødt flertal bestående af Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet er på Københavns Rådhus enige om, at der i byens folkeskoler skal skrues ned for karaktererne.

Udspillet er lanceret af Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), der opfordrer kommunens skoler til at droppe de karakterer, der ikke er lovpligtige, i et forsøg på at forbedre trivslen:

”En række undersøgelser viser stort set samme billede: At elever i særligt de ældste klasser i stigende grad føler sig pressede og stressede Det er der selvfølgelig mange grunde til, men karakterer og præstationspres fremhæves som en central del af problemstillingen. Derfor anbefaler vi, at skolerne skruer ned for de karakterer, som ikke er lovpligtige,” siger Jesper Christensen (S) til Berlingske.

De obligatoriske og lovpligtige karakterer er ifølge Københavns Kommune standpunktskaraktererne to gange om året i de prøveforberedende fag, karakterer ved projektopgaven, de tre test i 8. klasse og endeligt folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, skriver avisen.

Udspillet møder dog også modstand på Københavns Rådhus fra både Konservative og Venstre.

Læs hele historien her.

Det sker i dag

  • I dag er er det 60 år siden, at SF afholdt stiftende generalforsamling. Altinget ønsker partiet tillykke med den runde fødselsdag. 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00