Dagens overblik: LA vil have gentænkt udlændingepolitikken

God formiddag, og velkommen til Altingets overblik over fredagens politiske nyheder.

Vi begynder med Berlingskes historie om, at kun halvt så mange som forventet vil få arnepension i år, indikerer de nyeste tal. S-regeringen forventede, at 24.000 danskere ville benytte ordningen i år, men i de første fem måneder har kun 6.000 personer søgt.  

Det skyldes først og fremmest strenge kriterier for at få ret til ordningen, vurderer Per H. Jensen, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er dog ikke skuffet over antallet, fastslår han og tilføjer, at i alt 53.300 borgere allerede søgt om tidlig pension.

"Når det så er sagt, har jeg og regeringen aldrig haft et bestemt antal som succeskriterium. Og ikke mindst har vi fra starten understreget, at det langtfra vil være alle, der vælger at gøre bruge af retten," siger han til avisen.

Italiens præsident opløser parlamentet

Efter tumult i Italiens politiske system har præsident Sergio Mattarella nu opløst det italienske parlament og udskrevet et parlamentsvalg, som afholdes inden for 70 dage. Det skriver DR.

Premierminister Mario Draghi meddelte torsdag, at han havde indgivet sin afskedsbegæring til præsidenten. Det skete efter en tillidsafstemning, hvor han fik 95 stemmer for og 38 imod hans regering, men hvor tre af regeringspartierne undlod at stemme ved afstemningen.

"Draghi og hans regering har stadig magten, indtil en ny er valgt. Men det er ikke en regering, der skal føre politik, men sikre sig, at der stadigvæk er nogen hjemme i italiensk politik så at sige," siger ph.d. Alberte Bové Rud, som forsker ved DIIS med særligt fokus på Italien, til DR.

Støjberg kan ifølge forsker trække vælgere fra S

Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen har mulighed for at trække vælgere fra begge sider af det politiske spektrum. Partiet står i flere målinger til at få omkring ti procent af stemmerne ved et folketingsvalg. Og det bør give anledning til bekymring hos statsminister Mette Frederiksen (S). Det vurderer Johannes Andersen, der er lektor emeritus ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, i Berlingske.  

Forskningen peger nemlig på, at omkring 20 procent af vælgerne er modtagelige over for populistiske budskaber om en fjern magtelite på Christiansborg, der træffer beslutninger for borgerne trods ringe kendskab til deres behov, påpeger han. Denne gruppe af vælgere er kendetegnet ved, at de kan bakke op om mange forskellige holdninger og partier, så længe kommunikationen appellerer til dem.

"Ved det seneste valg gik de primært til Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten. Inger Støjberg kører på samme oplevelse af uretfærdighed, som de partier gør, og derfor kan hun i princippet også komme til at påvirke en enhedslistenvælger," siger Johannes Andersen til Berlingske.

Vanopslagh efterlyser mentalitetsskifte i udlændingepolitikken

Partileder Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance vil have et "mentalitets- og holdningsskifte" i måden, som de blå partier ser på udlændinge på. For mange udlændinge, som arbejder og reelt bidrager til Danmark, sendes retur til deres hjemlande, siger partilederen til Politiken. 

Efter det såkaldte paradigmeskifte i 2019 har blå blok været enige om, at partierne ikke ændrer ved, at udlændingepolitikken fokuserer på hjemsendelse frem for integration. Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen fremhævede også for nylig i Politiken, at vælgerne kunne forvente, at de "borgerlige partier er enige om" den stramme udlændingepolitik.

Alex Vanopslagh foreslår blandt andet, at årslønskravet for at få en arbejdsopholdstilladelse, som Folketinget for nylig satte ned 375.000 kroner, bør justeres ned til omkring 230.000 kroner. Det vil Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, "på ingen måder" støtte, mens Konservatives vikarierende politiske ordfører, Katarina Ammitzbøll, siger, at partiet ikke kan støtte et så lavt niveau, men er klar på en justering.

Medarbejdere i ældreplejen bruger længere tid på dokumentation 

I ældreplejen bruger medarbejderne mere og mere tid på dokumentation, selvom politikerne i årevis har ytret ønske om at sikre bedre tid til den personlige pleje. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en ny undersøgelse fra FOA blandt mere end 2.000 af deres egne medlemmer.  

Undersøgelsen viser, at de ansatte i gennemsnit bruger 50 minutter dagligt på dokumentation, hvilket er det højeste tal siden 2009. Social- og ældreminister Astrid Krag (S) fremhæver den kommende ældrelov som en af løsningerne på problemet.  

"Vi er i fuld gang med arbejdet med en ældrelov, hvor medarbejdere kan bruge deres faglighed sammen med borgere og pårørende uden en masse unødvendige dokumentationskrav, men i stedet med klare værdier om en ældrepleje med værdighed, valgfrihed og selvbestemmelse," siger hun til Jyllands-Posten. 

Det sker i dag:

• 09.30: Norge mindes ofrene for terrorangrebet for 11 år siden, hvor den højreradikale Anders Breivik detonerede en bombe i regeringskvarteret i Oslo og dræbte otte mennesker, hvorefter han tog til øen Utøya, hvor han skød og dræbte 69 andre på en politisk sommerlejr. Dagens mindeceremonier finder sted ved regeringskvarteret og på Utøya
• 15.30: Rusland og Ukraine vil underskrive en aftale, der åbner for, at korn igen kan eksporteres fra ukrainske havne ved Sortehavet. FN's generalsekretær, Tyrkiets præsident samt delegerede fra Rusland og Ukraine vil deltage i underskriftsceremonien i Istanbul.