Dagens overblik: Morten Messerschmidt blæser til kristen værdikamp

Velkommen til torsdagens politiske overblik.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, ser sig selv som en del af løsningen i kampen for at føre Dansk Folkeparti ud af vælgerkrisen. Det skal blandt andet ske gennem en kristen værdikamp, hvor dansk politik skal defineres af kristendommen på bekostning af andre religioner, skriver Politiken.

Morten Messerschmidt foreslår et loft over antallet af moskeer i Danmark og ikke et loft over antallet af kirker. Udviklingsbistanden skal kunne straffe lande, der forfølger kristne, kvoteflygtninge skal kun være kristne, og børn skal i skolerne kende Bibelens ord og synge kristne salmer på bekostning af andre religioner.

"Vi har for meget religionslighed i Danmark, og det skal der gøres op med," siger Morten Messerschmidt til avisen.

Morten Messerschmidt mener, at partiet ikke har løftet arven fra præsterne Jesper Langballe og Søren Krarup, og at partitoppen har haft "andre ting på dagsordenen," som har skabt et "vakuum," som bør udfyldes. Partitoppens parløb med Socialdemokratiet før folketingsvalget er ifølge Morten Messerschmidt en "grundlæggende" årsag til partiets krise.

Forskere advarer mod at genåbne natteliv
To epidemiologer er skeptiske over for at genåbne blandt andet diskoteker og spillesteder i begyndelsen af august, som den politiske aftale fra maj om genåbningen lægger op til. Det skriver Børsen.

Island, Hong Kong, Sydkorea og Australien har haft kontrol over virusudbruddet og har åbnet mere op for samfundene, som siden har givet store tilbageslag. Det bekymrer Lone Simonsen, som er professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet og forsker i historiske og nutidige epidemier

"De nye smittekæder i de fire lande kan overvejende spores tilbage til nattelivet. Vi ved ikke 100 procent sikkert hvorfor. Men det er klart, at et indendørs rum, hvor folk står tæt, og hvor man kaster sig lidt rundt efter at have fået noget at drikke, må være et godt sted for en virus at sprede sig," siger hun til Børsen.

Enhedslisten og SF er enige om at udsætte åbningen af nattelivet, hvis smittetallet ikke udvikler sig i en mere positiv retning i løbet af de kommende uger. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at kommentere.

Hjælpepakker til virksomheder benyttes stort set ikke
Staten har udbetalt 3,1 milliarder kroner til danske virksomheder ud af de 63,3 milliarder kroner, som et bredt flertal af Folketinget afsatte for at holde hånden under de nødstedte virksomheder som følge af coronakrisen. Det skriver Berlingske.

SMVdanmark og Dansk Erhverv mener, at en bøvlet og rigid ansøgningsproces til hjælpepakkerne har har fået virksomheder til at opgive at benytte ordningen.  

"Den har været for bureaukratisk, og politikernes frygt for, at der skulle ske misbrug, har gjort det så besværligt at søge, at det for nogle næsten er blevet dyrere at søge end selv at tage tabet," siger SMVdanmarks direktør, Jakob Brandt, til Berlingske.  

Dansk Industris direktør, Lars Frelle, deler ikke opfattelsen. Han påpeger, at ordningen først kom i gang i maj, og at ansøgninger derfor kan nå at komme til august.

Kommune beklager svigt på plejehjem
Skjulte optagelser af TV 2 får Randers Kommune til at beklage behandlingen af en 90-årig demensramt mand på demenscentret Nyvang. TV 2 har vist, hvordan manden får skiftet ble ni og en halv time efter, at han havde fortalt to medarbejdere, at bleen var beskidt. Det skriver Politiken.

"Det beklager jeg selvfølgelig rigtig meget. Det er ikke den måde, vi skal arbejde på i Randers Kommune," siger Fatma Cetinkaya, som er kommunens andenviceborgmester og formand for omsorgsudvalget, til Politiken. 

Fatma Cetinkaya understreger, at selvom to medarbejdere ikke har levet op til deres ansvar, betyder det ikke, at der er et generelt problem blandt de øvrige medarbejdere.

TV 2 viser i aften dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden', som gennem familiers udsagn og skjulte optagelser viser, at to 90-årige og demente borgere bliver udsat for omsorgssvigt. Dokumentaren har fået sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke til at indkalde til et ældretopmøde efter sommerferien.

Afgift kan bremse SF's ønske om flere grønne biler
SF foreslog i går i Politiken, at politikerne skal indføre et trinvist stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2022. Forslaget skal få flere borgere til at køre grønt, men bilbranchen advarer om, at en registreringsafgift risikerer at bremse salget af grønne biler. Det skriver Berlingske.

Registreringsafgiften udløber om mindre end et halvt år. Elbiler med en pris på under 400.000 kroner er ikke omfattet af registreringsafgift i 2019 og 2020, men bilerne bliver i 2020 omfattet af afgiften, som vil være fuldt indfaset i 2023.

"Vi er et uendeligt uinteressant marked for bilproducenterne. Vi må tage det, der er på hylderne. Vi er samtidig et besværligt marked på grund af de høje bilafgifter. Når markedet ikke er klar til den her beslutning, bliver det dyrt, besværligt og næsten umuligt danskere at køre grønt," siger afdelingschef Torben Lund Kudsk fra FDM til Berlingske.

Det sker i dag:

• Udenrigsministeriet opdaterer rejsevejledninger. Statens Serum Institut udsender den ugentlige opgørelse for "åbne lande" og "karantænelande", som Udenrigsministeriet benytter til at opdatere rejsevejledningerne, hvis den seneste opdatering giver anledning til ændringer.
• WHO holder pressemøde om coronapandemien, hvor den Panamerikanske Sundhedsorganisation (Paho) og Den Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien (Eclac) vil præsentere en rapport om helbred og økonomi i sammenhæng med udbredelsen af coronavirus.