Dagens overblik: Støttepartier vil have regeringen til at droppe tolkegebyr

OVERBLIK: Tolkegebyret i sundhedssektoren skal skrottes, hvis det står til regeringens støttepartier, og ny LA-leder erkender, at VLAK-regeringen var en fejl. Få dagens politiske overblik her. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Niels Frederik Rickers

Velkommen til endnu en sommerdag med politiske nyheder.

Vi lægger ud med historien om, at Socialdemokratiet nu bliver stærkt presset af sine støttepartier til at skrotte tolkegebyret i sundhedssektoren.

Det skriver Politiken og Kristeligt Dagblad

Der er tale om de tre partier Radikale, SF og Enhedslisten, der alle mener, at gebyret, som blev indført i juli sidste år, er diskriminerende og medfører en skævhed i sundhedsvæsenet.

Socialdemokratiet valgte dengang – som det eneste parti fra rød blok – at bakke op om tolkegebyret. Gebyret betyder, at borgere, der har boet mere end tre år i Danmark, skal betale et gebyr, hvis de har brug for en tolk ved lægen eller på sygehuset.

Ifølge Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, fremgår det indirekte af det såkaldte forståelsespapir, som blev lavet i forbindelse med regeringsdannelsen, at tolkegebyret skal afskaffes.

"Sundhedsvæsenet er alt for væsentligt til, at man skal bruge det til at eksperimentere med symbolpolitiske tiltag, der udelukkende handler om at genere en gruppe af borgere. Derfor vil vi tage det op med ministeren og bede om at få fjernet tolkegebyret," siger EL-ordføreren til Politiken.

Siden dets indførelse er tolkegebyret blevet heftigt kritiseret af læger, sygeplejersker og regioner for at skabe ulighed og skade patientsikkerhed.

LA-leder: Det var en fejl at gå i regering
Og vi går fra rød blok til blå blok.

For her erkender Liberal Alliances nyslåede politiske leder, Alex Vanopslagh, i et interview til Berlingske, at det var en fejl for partiet at gå ind i VLAK-regeringen.

"Den måde, vi fik ministre på, og de fejl, vi efterfølgende lavede ved for eksempel at true med at vælte VLAK-regeringen, var brølere, der kostede på vores troværdighed. Det sendte vælgerne et tydeligt signal om på valgdagen. Det har vi klart og tydeligt forstået. Omkostningerne blev for store, og derfor var det en fejl," siger Alex Vanopslagh til avisen.

Samtidig fortæller han, at det ikke er uden en vis frygt for at fejle, at han har indtaget posten som politisk leder.

På trods af ærefrygt og erkendelsen af partiets tidligere fejltrin vil Alex Vanopslagh dog ikke afvise, at Liberal Alliance allerede om fire år er klar til at gå i regering igen.

Tidligere Alternativet-profil ønsker ledelsesopgør
Det er ikke kun i Liberal Alliance, at man kaster et kritisk blik på de politiske ledelsesbeslutninger.

I et indlæg i magasinet Ræson langer Alternativets forhenværende gruppeformand Carolina Magdalene Maier kraftigt ud efter ledelsen i sit parti.

Det skriver Ritzau ifølge Berlingske.

Hun peger blandt andet på, at partiets skuffende valgresultat på 3,0 procent kan spores tilbage til, at der manglede en klar kommunikation om, hvilke tre til fem emner Alternativet gik til valg på.

Derudover mener hun også, at partiet i for høj grad har profileret sig på en persondyrkelse af sin politiske leder, Uffe Elbæk (ALT).

"Det er ærgerligt, fordi Alternativet er så meget mere end Uffe. På godt og ondt – fordi Alternativet fandtes ikke uden ham," siger Carolina Magdalene Maier til Ritzau.

Alternativets fungerende politiske ordfører, Torsten Gejl, er glad for, at Carolina Magdalene Maier "kommer med gode råd og overvejelser", men mener ikke, at hun har ret i sin kritik af Alternativet for at persondyrke Uffe Elbæk.

Carolina Magdalene Maier formåede ikke at genvinde sin plads i Folketinget ved valget i juni, men fortsætter i stedet, i egne ord, som "almindeligt medlem".  

Læs også

SF vil tvinge voksne til at overveje organdonation
Vi runder morgenoverblikket af med et forslag fra SF, der vil lave om på, at omkring hver tredje dansker ikke har taget stilling til organdonation.

Partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, medgiver, at SF endnu ikke har en konkret model på plads, men peger blandt andet på, at der eventuelt kunne laves en fremtidig ordning, hvor borgere tvinges til at tage stilling, når de fylder 18 år.

Det fortæller hun til Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

"Det er vigtigt, at man forholder sig til organdonation. Det betyder noget i situationen – ikke mindst for de pårørende," siger Kirsten Normann Andersen til Ritzau.

I dag skal man aktivt tilmelde sig, hvis man ønsker at være organdonor. I 2018 var alle partier i Folketinget på nær Radikale enige om at nedstemme et borgerforslag, der gik på, at alle borgere over 18 automatisk er tilmeldt Organdonorregisteret.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

Carolina Magdalene Maier

Leder, Egmont Fondens projekt 'SygtStærk', fhv. MF, gruppeformand og politisk ordfører (ALT)
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2003)

Kirsten Normann Andersen

Gruppenæstformand (SF), formand for Social- og Ældreudvalget, MF (SF)
sygehjælper (Frederiksberg Hospital 1985)

0:000:00