Dagens overblik: Tyskland finder nye spor i Nord Stream-sabotage

Anden og sidste dag på Nato-topmødet er skudt i gang, Tyskland har muligvis fundet eksplosiver, der kan kobles til sprængningerne af Nord Stream 1 og 2, og så ser det sort ud for gennemførselsraten for elever på erhvervsuddannelser. Få dagens politiske overblik her.

Foto: Danish Defence Command/Reuters/Ritzau Scanpix
Marie Møller MunksgaardSelma Hildebrand Frederiksen

Godmorgen, og velkommen til endnu en dag med dagens sommeroverblik.

Mens regnen pibler ned udenfor, kan du passende sætte dig godt til rette og læse med her, mens vi giver dig en indflyvning i dagens politiske begivenheder. Og der er masser at tage fat i!

Andendagen på det store Nato-topmøde er nemlig skudt i gang, der er ny udvikling i Nord Stream-sagen, og så er der nye tal for, hvor mange elever der dropper ud af erhvervsuddannelserne.

Læs med her for at blive klogere.

Endnu ikke tid til ukrainsk medlemskab i Nato

På førstedagen af Nato-topmødet i Vilnius var Ukraines ønske om at blive medlem af sikkerhedsalliancen et af de helt store temaer.

Men på trods af pres fra Ukraines leder, Volodymyr Zelenskyj, endte landet dog ikke med nogen klar tidsramme for, hvornår de kan blive indlemmet i alliancen.

De 31 Nato-landes ledere vedtog tirsdag en erklæring, som slår fast, at der er plads til Ukraine i alliancen efter krigen. Men det kommer ikke til at ske automatisk.

”Alliancen vil støtte Ukraine i at gennemføre reformer på vejen til dets fremtidige medlemskab. Vi vil være i stand til at invitere Ukraine til at tilslutte sig alliancen, når de allierede er enige om det og betingelserne er opfyldt,” stod der tirsdag aften i et fælles kommuniké efter ledernes første topmødedag.

Hvis du vil læse mere om erklæringen til Ukraine, og hvilke betingelser landet skal opfylde for at komme med i Nato, kan du læse denne artikel af Altingets Europa-analytiker, Thomas Lauritzen, der er til stede i Vilnius.

I dag fortsætter topmødet, hvor lederne af de 31 Nato-lande blandt andet skal mødes med Ukraines præsident.

Tyskland finder eksplosiver koblet til Nord Stream-sprængninger

Herfra skal vi vende blikket hele vejen fra Vilnius tilbage til Danmark. Der er nemlig ny udvikling i Nord Stream-sagen.

Siden sabotagen af gasrørsledningerne Nord Stream 1 og 2 fandt sted for knap et år siden, har der ikke været meget nyt om, hvad der egentlig skete under havets overflade den dag. Men nu ser det ud til at ændre sig.

Tyskland har nemlig fundet spor af undersøiske eksplosiver i en række prøver fra en yacht, som mistænkes for at være brugt til at transportere de eksplosiver, der blev brugt til sprængningerne på Nord Stream 1 og 2.

Det skriver Tyskland i et fælles brev sammen med Danmark og Sverige, som er sendt til FN’s sikkerhedsråd.

“Ifølge ekspertvurderinger er det muligt, at trænede dykkere har kunnet sætte eksplosiver fast på de punkter, hvor der er sket skade på gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2, som ligger på havbunden på en dybde på omkring 70 til 80 meter,” lyder det i brevet ifølge Ritzau.

De tre lande bag brevet har hver deres egen efterforskning af hændelsen kørende, og tirsdag har de indsendt en status på efterforskningen til FN’s sikkerhedsråd. Det er dagen inden et møde i rådet, som Rusland har indkaldt til, da landet har klaget over ikke at være blevet informeret om undersøgelserne.

Knap halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelser falder fra

Erhvervsuddannelserne har ikke kun udfordringer med at lokke eleverne til uddannelsen. De har også problemer med at fastholde dem, når først de er i gang.

For knap halvdelen af de elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, stopper, før de har fuldført uddannelsen.

Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Det skriver Ritzau.

Men selvom uddannelserne kæmper med højt frafald, så er andelen faktisk faldet de seneste år.

De fleste af dem, der dropper ud, falder fra i løbet af uddannelsens første 15 måneder.

Det kan der være flere årsager til, lyder det fra Emilie Agner Damm, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun påpeger, at flere af de unge har dårlige oplevelser med skolegang i bagagen, og at det derfor kunne være en fordel at have mere fleksible rammer i starten af uddannelsen.

Derudover er rammerne på skolen ikke gode nok:

“Det generelle billede, som de unge selv peger på, er, at kvaliteten i undervisningen ikke er god nok, at rammerne er dårlige, og at lokalerne ikke har ordentlige faciliteter. Det gælder selvfølgelig ikke alle steder, men flere har denne oplevelse.”

“Og når rammerne ikke lever op til forventninger, kan det få en del til at droppe ud,” siger Emilie Agner Damm ifølge Berlingske til Ritzau.

På videregående uddannelser er det knap hver sjette, der afbryder sin uddannelse før afslutningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Volodymyr Zelenskyj

Præsident, Ukraine
jura (Kyivs Nationale Økonomiske Uni.)

0:000:00