Dagens overblik: Universitetsuddannelser i provinsen kæmper med tomme pladser

Velkommen til et rids af tirsdagens vigtigste nyheder i dansk politik.

Vi begynder med, at mange universitetsuddannelser i provinsen har tomme pladser. Det skriver Politiken forud for onsdag, hvor ansøgerne til videregående uddannelser får svar på, om de er blevet optaget.

Et bredt politisk flertal stemte i juni for at udflytte tusindvis af uddannelsespladser og oprette mindre uddannelsespladser uden for de fire største universitetsbyer. Udfordringen er dog ikke mangel på uddannelsespladser, men mangel på studerende uden for de største byer,

Akademikerne har gennemgået adgangskvotienterne i og uden for de største byer med udgangspunkt i Uddannelses- og Forskningsministeriets tal fra 2020. Tallene viser, at der er langt flere ledige studiepladser i de mindre studiebyer end i de fire største.

"Jeg er bekymret for, om vi med regeringens plan kommer til at se, at adgangskvotienterne i de store byer kommer til at stige, for det er der, efterspørgslen er, og hvad er det så for et karakterræs, vi får skabt, spørger formand Lars Qvistgaard i Politiken.

Politiken har været i kontakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, som mandag oplyste, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke kunne nå at give en kommentar.

EL vil "se meget rødt" ved skæve reformer

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, frygter, at et kommende reformarbejde ender med "blinde arbejdsudbudsreformer" som for eksempel lavere topskat eller højere pensionsalder. Det skriver Børsen.

"Det at lave vanvittigt skævvridende reformer i vores land endnu en gang og gå ned ad den vej, som jeg ikke tror på virker, og som jeg synes er bundhamrende uretfærdige – det kommer vi ikke til at lægge stemmer til, og vi vil se meget rødt, hvis det er den vej, regeringen går," siger Mai Villadsen til Børsen.

Mai Villadsen reagerer på, at statsminister Mette Frederiksen (S) har varslet planer om et reformprogram med et tiårigt sigte. Statsministeren er ikke gået i dybden med, hvad der præcist skal ske på for eksempel integrationsområdet.

Statsministeren har tidligere slået fast, at den arbejdskraft, der er trukket ud af arbejdsstyrken under S-regeringen, skal findes igen. Den strukturelle beskæftigelse skal dermed øges med omkring 10.000 personer.

Følsomme personoplysninger om gravide er forsvundet i USA

Statens Serum Institut har sat målere på gravide kvinder og høstet data til techfirmaet Bloomlife i Californien i USA. Nu erkender instituttet, at det ikke ved, hvad der er sket med rådataen i USA. Det skriver DR.

Dokumenter, som DR har fået aktindsigt i, viser, at data automatisk blev sendt videre til Bloomlife, som gemte sundhedsdataene på cloudservere ejet af den amerikanske internetgigant Amazon.

Men det fremgik ikke af informationsmaterialet, som en gravid kvinde fik udleveret. Instituttet har samtidig ikke indgået en lovpligtig databehandleraftale med Bloomlife, der sikrede kontrol med, hvem der havde adgang til deltagernes oplysninger. Instituttet har for mere end et år siden henvendt sig til techvirksomheden for at få oplysningerne slettet, men Bloomlife har ikke svaret.

"Det er helt afgørende, at mennesker, der deltager i vores forskningsprojekter, kan have fuld tillid til, at de bliver oplyst om, hvordan de behandler deres data. Det er ikke sket fuldt ud i denne sag, og det beklager vi dybt," skriver instituttet i en mail til DR.

Sundhedsministeriet trækker udmelding om tredje stik tilbage

Sundhedsministeriet oplyste søndag, at omkring 150.000 krydsvaccinerede danskere vil blive tilbudt et tredje vaccinestik mod coronavirus, som skal gøre det lettere for danskere at rejse ind i lande, som ikke anerkender to forskellige vacciner som gyldige. Men det var "en fejl," oplyser Sundhedsministeriet mandag til DR.

"Den sundhedsfaglige vurdering er endnu ikke færdig. Det skal den være, før man ved, om man kan give et tredje stik," oplyser ministeriet i et skriftligt svar til DR.

Sundhedsministeriet oplyste ellers søndag, at "det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine" såsom vaccinerne fra Pfizer og Moderna, der indgår i det danske vaccinationsprogram.

16 EU-lande har fået godkendt genopretningsplaner

Vi skal uden for landets grænser. EU's 27 finansministre gav mandag grønt lys til genopretningsplanerne fra Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien. 16 lande har dermed fået godkendt deres planer, som skal tackle sociale og økonomiske konsekvenser af coronapandemien. Det skriver EU-Rådet i en pressemeddelelse.

Danmark har allerede fået godkendt sin genopretningsplan og står derfor til at modtage 11,6 milliarder kroner til investeringer i grøn omstilling, klima og digitalisering, som skal få landet grønnere gennem coronakrisen.

"Vi skal gøre bedst mulig brug af disse midler for at komme på fode igen efter krisen og bane vej for et modstandsdygtigt, grønnere og mere digitalt Europa," udtaler Andrej Šircelj, Sloveniens finansminister, i pressemeddelelsen.