Dan Jørgensen: Biomasse skal være en overgangsløsning – kan være sortere end kul

For bare tre årtier siden var den altdominerende brændsel på de danske kraftværker også den allermest forurenende og klimaskadelige, nemlig kul. Sådan er det heldigvis ikke i dag. Ikke mindst takket være biomasse har vi stort set udfaset det sorte brændsel – og det sidste store kulfyrede kraftvarmeværk lukker efter planen i 2028.

Men når brugen af biomasse på blot to årtier er tidoblet og i dag står for halvdelen af den varme, vi bruger i Danmark, bør vi spørge os selv: Skal biomasse også i fremtiden fylde så meget i den danske energiforsyning? Det mener jeg ikke.

For det første udleder afbrændingen af biomasse CO2, uanset om vi kan se det i vores nationale regnskab eller ej. For det andet er det ikke en holdbar løsning for resten af verden, da kloden ganske enkelt ikke kan levere biomasse nok på en bæredygtig måde.

Hvis ikke vi udnytter resttræet, vil det alligevel blive nedbrudt i løbet af kort tid og afgive CO2 til atmosfæren. Og skulle vi så ikke hellere lade det gøre nytte i vores el- og varmeproduktion?

Dan Jørgensen (S)
Klimaminister

Derfor skal vi bruge biomassen med omtanke. 

Biomassen skal være bæredygtig
Her og nu skal vi selvfølgelig sikre, at den biomasse, vi bruger i Danmark, er bæredygtig. Det er den nemlig ikke nødvendigvis. Faktisk kan biomasse ligefrem være sortere end kul, hvis det stammer fra træer, der ikke genplantes.

Men biomasse kan også være resttræ fra bæredygtig skovdrift, savværk eller papirproduktion, eller træ, som er taget ud af skovene, fordi der skal tyndes ud. Hvis ikke vi udnytter resttræet, vil det alligevel blive nedbrudt i løbet af kort tid og afgive CO2 til atmosfæren. Og skulle vi så ikke hellere lade det gøre nytte i vores el- og varmeproduktion?

For at tage hensyn til de forskelle har Folketinget for nylig indført lovkrav, der skal sikre, at vi i Danmark kun bruger bæredygtig biomasse. Fremover skal det kunne dokumenteres, at biomassen kommer fra lovligt fældede træer, og at fældede træer genplantes. Den må ikke komme fra lande, hvis skove er i tilbagegang, medmindre der er tale om bæredygtigt forvaltede skove eller restprodukter.

Naturområder skal beskyttes, og der skal tages hensyn til biodiversiteten. Desuden skal udledningerne i produktionskæden, for eksempel til transport, holdes på et lavt niveau. 

Selv ikke bæredygtig biomasse er uendelig
Så langt, så godt. Men selv ikke den bæredygtige biomasse er en uendelig ressource som vind og sol. Træer vokser ganske enkelt ikke i samme tempo, som vingerne snurrer på en vindmølle.

Derfor er den begrænsede bæredygtige biomasse bedre brugt på andre formål end at varme danskernes stuer op.

I stedet skal vi udbrede de helt grønne løsninger, for eksempel elektriske varmepumper, som gør grøn strøm til grøn varme. For at skubbe på den udvikling har vi allerede indført kontante støtteordninger og sænket elvarmeafgifterne, så varme fra den grønne strøm fra sol og vind bliver billigere end varmen fra biomasse. Men vi skal gøre mere end det.

Når vi brænder bæredygtig biomasse af på et kraftværk, kan vi filtrere CO2’en ud af røgen i skorstenen. Hvis vi lagrer den CO2 i undergrunden, fjerner vi reelt set CO2 fra atmosfæren.

Dan Jørgensen (S)
Klimaminister

Det er grunden til, at vi lige nu undersøger, hvordan vi kan begrænse brugen af biomasse. Det er dog vigtigt, at vi gør det på en klog måde, som ikke bare får forbruget til at skifte til fossile brændsler som olie og gas.

Vi kan udnytte CO2’en 
Så længe vi stadig brænder biomasse af, bør vi derfor også gøre det på den grønneste måde, vi kan. Det betyder, at der venter en diskussion om, hvad vi skal stille op med den CO2, som afbrændingen af biomasse udleder. Den behøver rent faktisk ikke sive ud i atmosfæren.

Når vi brænder bæredygtig biomasse af på et kraftværk, kan vi filtrere CO2’en ud af røgen i skorstenen. Hvis vi lagrer den CO2 i undergrunden, fjerner vi reelt set CO2 fra atmosfæren – hvad der også går under betegnelsen negative emissioner.

Dette kan være en løsning på de værker, som skal afbrænde biomasse nogle år endnu. Med den kommende strategi for CO2-fangst- og lagring, som regeringen netop har taget på hul på forhandlingerne med Folketingets partier om, tager vi et vigtigt skridt i den retning.

Men vi kan også udnytte CO2’en i grønne brændstoffer, eksempelvis til fly. Det er ikke en løsning, vi kan tage i brug allerede i morgen. Men der er både store perspektiver og momentum for de grønne brændstoffer – tag for eksempel de ambitiøse planer om at bygge et af verdens største grønne brændstofanlæg i Københavns Lufthavn.

Bare at lade CO2’en gå op i røg er altså, for nu at blive i botanikkens verden, helt hen i skoven.