Realdania: Velfærdssamfundets grundarkitektur skal sikres

DEBAT: I de kommende år skal bebyggelserne renoveres for milliarder. Men vi skal gøre det med omhu, så vi ikke mister den bygningsarv, som vores velfærdssamfund og internationalt berømmede arkitekturtradition hviler på, skriver Lars Autrup, projektchef i Realdania.

Placeholder image
"Bebyggelserne repræsenterer en unik epoke i Danmarks arkitektur- og velfærdshistorie: Her blev Danmark internationalt foregangsland for socialt bevidst hverdagsarkitektur. Med godt håndværk, gedigne materialer og stærk vision om fælleskab trådte landets bedste arkitekter ind på scenen," skriver Lars Autrup, projektchef i Realdania.


GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Autrup

Projektchef i Realdania


Du kender dem sikkert godt: 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser. De ligger i de fleste større forstæder og udgør knap syv procent af den samlede boligmasse. Ved første øjekast forekommer de måske anonyme og lidt hverdagsagtige, men ved nærmere øjesyn dukker kvaliteterne op.



Bebyggelserne repræsenterer en unik epoke i Danmarks arkitektur- og velfærdshistorie: Her blev Danmark internationalt foregangsland for socialt bevidst hverdagsarkitektur. Med godt håndværk, gedigne materialer og stærk vision om fælleskab trådte landets bedste arkitekter ind på scenen. Sammen med staten byggede de gode boliger i grønne omgivelser til den almindelige familie, og her blev byggestenene til det danske velfærdsamfund og den moderne danske arkitekturtradition lagt.


Renovering til milliarder

I dag har bebyggelserne brug for modernisering, så de i højere grad lever op til nutidens boligbehov og krav om bæredygtighed. Der er problemer med indeklimaet, og boligerne er utidssvarende indrettede.

Måske er bebyggelserne også gledet lidt i baggrunden i vores samfundsbevidsthed, og vi har glemt, hvor vigtigt det er, at alle mennesker skal have mulighed for at bo godt.

Vi skal renovere disse bebyggelser med bevidsthed om deres helt særlige kvaliteter, og vi kan gennem de bærende bevaringsværdier sikre denne bygningsarv: En bygningsarv, som den dag i dag tiltrækker besøgende, der gerne vil se, hvordan god arkitektur kan forenes med en stærk social bevidsthed.

Fakta

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til hougaard@altinget.dk. 

Velfærdssamfundets vidnesbyrd

Det er baggrunden for, at Realdania tilbage i 2013 satte gang i en kampagne, der sammen med Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og Kulturstyrelsen skulle sætte fokus på, hvordan kvaliteterne i 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser kan videreføres i fremtiden. For nuværende og kommende generationer.


Nu udgiver kampagnen to publikationer: En renoveringsguide med viden, gode eksempler og strategier for, hvordan bygningerne kan opdateres og energirenoveres uden at udviske de kvaliteter, som gør dem til noget særligt. En kortlægningspublikation, som introducerer periodens bygningskultur med udgangspunkt i en række toneangivende bebyggelser og haveanlæg, er også netop blevet lanceret.

At vi skal værne om bebyggelsernes særlige arkitektoniske, landskabelige og sociale kvaliteter, er nemlig ikke ensbetydende med, at de ikke må forandre sig.

Lars Autrup, Projektchef i Realdania


At vi skal værne om bebyggelsernes særlige arkitektoniske, landskabelige og sociale kvaliteter, er nemlig ikke ensbetydende med, at de ikke må forandre sig. 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser er grundlæggende vidnesbyrd fra velfærdssamfundets opbygning. Og tænker vi os om, kan værdierne fra dengang leve videre. Men på en ny måde.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser