Dansk Energi: Klimaheksejagten ødelægger den offentlige samtale

DEBAT: I den danske klimadebat hersker en heksejagt, hvor alt for mange vælger at dæmonisere og udskamme personer og brancher. Men med den vedvarende polarisering finder vi aldrig pragmatiske svar, som forandrer, mener Dansk Energi.

Af Lars Aagaard
Direktør, Dansk Energi

Fra 1400-tallet spredte heksejagten sig som en steppebrand i Europa. Og nu har den fået en renæssance i klimadebatten.

Ganske vist mister ingen livet på bålet – men i den danske klimadebat bedrives atter en menneskejagt, hvor alt for mange vælger at udskamme og dæmonisere personer, virksomheder og brancher, mens de frelste råber "klimakætter" og "smid dem ud af landet".

Det er gået ud over blandt andre Aalborg Portland, og cementfabrikkens direktør har været i skudlinjen og for eksempel blevet bedt om at forlade landet.

Aalborg Portland er ikke medlem af Dansk Energi, så det er ikke min opgave at forsvare virksomheden. Dansk Energis medlemmer lever af at sælge, distribuere og udvikle grønne løsninger. Mit ærinde er derfor heller ikke at forsvare dem, som udleder meget CO2.

Mit ærinde er i al stilfærdighed at mane til god debattone, for ved at bedrive heksejagt, eller hvad man ellers kan kalde en polarisering i debatten, finder vi aldrig de pragmatiske svar, der reelt forandrer og forbedrer verden til gavn for klimaet.

Klima og velstand hænger sammen
Store samfundsforandringer er komplekse og derfor svære at gennemføre, fordi de påvirker mange dimensioner af hverdagen. Og kampen for klimaet fordrer sådanne forandringer.

Velstand og klima hænger uløseligt sammen. Velstand er forudsætningen for, at vi alle kan leve et trygt og sikkert liv. Den er forudsætningen for en veludbygget offentlig sektor med socialt sikkerhedsnet, pension, løn til de ansatte, adgang til uddannelse og sundhedsydelser.

Og cement og velstand hænger også sammen, fordi beton er en effektiv måde at bygge det, som vi ønsker som borgere: Billige boliger, mulighed for at bevæge sig, metroer, broer. Alt det er bygget med beton som fundament.

Jeg kender ikke Aalborg Portland indgående. Men jeg er ret sikker på, at de producerer cement for at tilfredsstille en efterspørgsel. Jeg har også noteret mig, at Aalborg Portland har peget på klimaløsninger som CO2-fangst og at bruge mere biogas i produktionen.

For mig er det okay, at virksomheden producerer cement for at tjene penge, ligesom det er okay, at vi alle kræver løn for vores arbejde. Selvfølgelig skal de, som investerer penge i en virksomhed, tjene på investeringen.

Vi skal hylde trangen til at tjene penge, fordi den får mennesker og virksomheder til at gøre sig umage. Men det er en blind kraft, som skal guides benhårdt gennem demokratisk besluttet regulering. Markedets aktører skal reguleres, ingen tvivl om det.

I konkurrence med resten af verden
Den virkelige verdens klimapolitik må tage udgangspunkt i den barske sandhed, at danskernes velstand er skabt i kamp mod andre landes virksomheder.

Vi er handelsmæssigt dybt integreret i verden, og her konkurrerer lønmodtagere og virksomheder mod hinanden for at overleve. Det gør man, så længe der tjenes penge.

Isolerer Danmark sig i verden, bliver vi fattigere og svagere. Alle os, der vil løse klimaudfordringerne, kan vælge at ignorere, at andre landes virksomheder og lønmodtagere står på spring for at tage vores job og velstand.

Men sker det, vil mennesker miste deres job, lønnen stå i stampe, og besparelserne i den offentlige sektor tage til – og modstanden mod klimakampen vil vokse massivt.

Og så er vi tilbage ved Aalborg Portland. Selvfølgelig finder vi ikke en erstatning for cement natten over. Selvfølgelig er det på sin plads, at en konkurrenceudsat virksomhed fortæller, hvordan deres verden hænger sammen.

Smider vi en skat i hovedet på dem, resulterer det i et dyrere produkt, og danskerne vil kynisk vælge beton fra en anden producent. Det er virkeligheden. Den kan vi ikke flygte fra. At udskamme Aalborg Portland skaber derfor ikke forandring. Kun letkøbte fjendebilleder.

1.000 små og store beslutninger
Vi skal forandre vores fælles klimafremtid i en demokratisk proces, hvor vi udvikler hele erhvervslivet – landbrug, industri, service og energisektor – til at kunne afsætte konkurrencedygtige grønne produkter på verdensmarkedet.

Hvis vi vil, kan alle i 2030 drive forretning med grøn energi. Alle vil have optimeret deres bygninger og processer, så energi ikke spildes. Mange vil have udviklet nye produkter og serviceydelser, som nedsætter CO2-udledningen og ressourceforbruget markant.

Forbrugerne vil have fået nye vaner og ønsker og vil med deres efterspørgsel yde et væsentligt bidrag til den grønne omstilling. Nogle industrier vil og skal opleve tilbagegang, mens andre blomstrer. Sådan har det altid været.

I en tale til de studerende på Michigan Universitet i 2019 sagde USA's tidligere præsident, Barack Obama, at politik handler om at få gennemført tiltag, der hver for sig gør verden bedre. Ikke perfekt, men bedre. Han har ret.

Der kommer ikke én klimapolitik, én CO2-afgift eller én global aftale, der løser hele klimaudfordringen. Men samler vi kræfterne, kommer der forhåbentligt i stedet 1.000 små og store beslutninger, som kan forene og samle brede samfundsinteresser bag klimamålet.

Heksejagt og udskamning bidrager ikke til den proces. Skulle vi ikke se at komme videre?

Forrige artikel EL til Knud Vilby: Vi nedprioriterer ikke danske børn i interneringslejre i Syrien EL til Knud Vilby: Vi nedprioriterer ikke danske børn i interneringslejre i Syrien Næste artikel Frie Grønne: Selv den grønneste finanslov nogensinde er ikke godt nok Frie Grønne: Selv den grønneste finanslov nogensinde er ikke godt nok