Dansk Sprognævn: "Det deprimerende er, at det ikke giver mening"

De er sirligt placeret i vandrette rækker. Med tilhørende årstal. Selvom de nemt kan overses, stjæler de ubetinget opmærksomheden, når først man har fået øje på dem.

“1977: Whiskybælte”
“1993: Minimalstat”
“2002: Powernappe”
“2009: Hashtag”

Rækken af ord fortsætter hele vejen ned ad gangen. Klistret på glasvæggene som en lidt nørdet gimmick.

Vi befinder os hos Dansk Sprognævn i det gamle Radiohus på Frederiksberg. Her på Rosenørns Allé arbejder Sabine Kirchmeier som direktør. Hun har siden 2006 ført pennen for nævnet og stået forrest i den offentlige debat om det danske sprog.

Uanset om det drejer sig om afholde foredrag til Akademiet for Talentfulde Unge, følge de danske sprognormer, eller fastsætte retskrivningen, er der ingen tvivl om, at tyskfødte Sabine Kirchmeier er berørt af det danske sprog. Men nu er hun også berørt af en udflytning. For efter blot tre år i de nyrenoverede lokaler på Frederiksberg skal nævnet flyttes igen – denne gang til Bogense på Nordfyn.

Den beslutning er hun mildest talt kritisk over for, blandt andet fordi det tager mindst to en halv time at komme til Bogense, uanset om det er i bil eller med tog. Men også fordi hun endnu ikke har hørt et godt argument for flytningen, selv hvis hun forsøger at gå ind på den politiske præmis om, at udflytning skal skabe regional vækst.

“Vi kan måske finde en til to personer lokalt med de kompetencer, vi skal bruge. Det drejer sig om rengøringshjælp, en bogholder og eventuelt en bibliotekar. Alle andre stillinger kræver sprogvidenskabelige specialistkompetencer, og de findes ikke i Bogense. Hvilken type vækst kan vi skabe med to lokalt ansatte?” spørger hun med henvisning til regeringens udflytningsplan, Bedre Balance 2, hvori det fremgår, "at planen er en del af regeringens samlede og offensive indsats for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark."

Digitaliseringens bagside
Hos Sprognævnet på Frederiksberg er der fyldt med arkivreoler med skuffer kategoriseret i alfabetisk orden. De gemmer på et stykke dansk kulturarv: avisudklip med understregninger af alle de danske ord, som i dag danner grundlag for nævnets ordbøger. På et bord ved siden af reolerne læner en tyk notesbog sig op ad væggen.

I gamle dage nedskrev man spørgsmålene om det danske sprog, som borgere ringede ind for at få svar på - og i notesbogen holdt man styr på svarene. I dag registreres spørgsmål og svar elektronisk. Nævnets studentermedhjælpere sidder i dag og taster alle de gamle data ind i et digitalt system. Spørgetelefonen eksisterer stadig, men databasen har sat den gamle notesbog på pension.

Hvis man går og tænker, at Dansk Sprognævn er en støvet institution, så splintres det billede øjeblikkeligt, når Sabine Kirchmeier fortæller om de mange eksempler på nævnets arbejde med moderne teknologi. Datamining af nye ord i avisartikler og hvordan robotter, kunstig intelligens og for eksempel Apples Siri og IBM’s Watson kan komme til at fungere på dansk er blot nogle af de områder, som nævnet arbejder med. Kort sagt, så følger Sprognævnet med, mens den digitale udvikling buldrer afsted.

"Det er vigtigt at tænke sproget med i de nye værktøjer, ellers halter Danmark bagefter. Vi skal kunne tale dansk med den nye teknologi, og den skal kunne forstå os," mener Sabine Kirchmeier, som netop har sat sig i formandsstolen for Kulturministerens sprogteknologiudvalg.

Men netop digitaliseringen har været en løftestang for regeringens udflytning af nævnet.

“Argumentationen har været, at fordi vi er så digitale, så kan vi bare bruge Skype fra Bogense. Skype kan være fint, hvis man skal træffe hurtige beslutninger og kender hinanden, men det duer ikke, når der skal ske en faglig udveksling, idéudvikles og skabes nye netværk - og det skal vi for at kunne vejlede bedst muligt om det dansk sprog og sprogbrug,” siger hun.

“Det er absurd for os”
Dansk Sprognævn er en forskningsinstitution under Kulturministeriet, og derfor stilles der nogle særlige krav til det videnskabelige niveau og til faglighed. Det er blandt andet nedfældet i love og bekendtgørelser.

“De her love foreskriver rent faktisk en struktur, hvor vi skal ansætte folk på ph.d.-niveau. På den måde ligner vi universiteterne. En seniorforsker hos os er det samme som en lektor på universitetet. Jeg har meget svært ved at se, at vi skal kunne overholde den foreskrevne stillingsstruktur i Bogense. Forskning foregår jo ikke længere i ensomhed i et elfenbenstårn. I dag bliver ny viden skabt gennem samarbejde på kryds og tværs. Det bliver meget svært at fastholde det vi har og en kæmpeudfordring at tiltrække nye, så derfor er valget af Bogense meget absurd for os,” siger Sabine Kirchmeier.

Hun lægger især vægt på forskernes netværk, unikke viden og de internationale netværk som noget, der bliver svært at erstatte.

“Vi har for eksempel en forsker, som er specialist inden for retskrivning med 25 års erfaring. Hvordan skal jeg kunne erstatte ham? Selv en nyuddannet cand.mag. i dansk eller en ph.d.-studerende kan jo ikke fortælle, hvad der er sket de sidste 25 år, og det er desværre langtfra alt, der er dokumenteret,” forklarer hun og tilføjer:

“Der findes mange virksomheder med kernemedarbejdere. Mit problem er bare, at alle mine medarbejdere er kernemedarbejdere,” siger hun. 

5400 Bogense
At skifte adresse er ikke uvant for Dansk Sprognævn. Siden 2009 har nævnet haft tre forskellige adresser i København.

Den seneste flytning i 2015 medførte en stor ombygning, der strakte sig over flere år. Istandsættelsen kostede dengang statskassen i omegnen af 11 millioner kroner og dertil cirka en million kroner til selve flytningen.

“Hele etagen var jævnet med jorden, da vi flyttede ind for tre år siden. Når man nu har brugt så mange penge på at flytte os, regnede jeg ikke med, at vi allerede skulle flyttes igen. Udmeldingen kom simpelthen som et chok,” siger direktøren.

Endnu en gang skal Sprognævnet modvilligt hive teltpælene op. Klik på tidslinjen her for at se flyttehistorikken.

Et internationalt sprognævn
EU, Det Nordiske Ministerråds sprogkoordination, De internationale sprognævns sammenslutning, Digitaliseringsstyrelsen, Folketinget, skoler og kommuner. Listen over Dansk Sprognævns samarbejdspartnere er næsten lige så lang, som en ordbog er tung.

“Som institutionsleder kigger jeg på, om jeg kan drive den samme virksomhed i Bogense, som jeg kan her i København. Og der må jeg sige, at det kan jeg ikke. Man vil ikke kunne opretholde det samme aktivitetsniveau fra Nordfyn. Ikke hvis vi skal klare os med den bevilling, vi har nu. Vi vurderer, at meromkostningerne til transport ved beliggenhed i Bogense beløber sig til cirka 150.000 kroner," konstaterer hun. 

Se nedenfor en oversigt over Dansk Sprognævns mødeaktivitet i 2017.

Sabine Kirchmeier har i forbindelse med udflytningen spurgt kulturminister Mette Bock (LA), om nævnet i stedet kunne flyttes til Odense eller Nyborg – dermed tæt på togbane og transportmuligheder for både medarbejdere og besøgende. Det afviste ministeren.

“Som leder gør jeg selvfølgelig alt, hvad jeg kan, for at løse opgaven på bedste måde, og jeg har aldrig været bange for at trække i arbejdstøjet, men det deprimerende ved den her situation er, at det ikke giver mening. Der er desværre en alvorlig risiko for, at vi ikke kan blive en lige så fagligt stærk og slagkraftig organisation, som vi er nu” afslutter hun.

Den 11. april havde en gruppe sprogprofessorer fra forskellige universiteter foretræde for Kulturudvalget om flytningen af Dansk Sprognævn til Bogense.