Organisation: Danske muslimer skal selv tage ansvar for manglende repræsentation

Som befolkningsgruppe har muslimer været en del af det danske samfund i over 50 år, men trods dette mangler danske muslimer til stadighed en klar og tydelig offentlig repræsentation. IChange mener, at det er et alvorligt problem, som danske muslimer bærer det primære ansvar for, og dermed også selv må finde en løsning på. 

For 50 år siden ankom de første muslimske gæstearbejdere og krigsflygtninge og blev taget rigtig godt imod i det danske samfund. Med oprindelse fra forskellige verdensdele var det en bred skare af forskellige kulturer, sprog og baggrunde.

De forsøgte efter bedste evne at organisere sig i samfundet, hvilket resulterede i mange forskellige moskeer eller kulturforeninger med hver sin nationale og politiske tilknytning til oprindelseslandene. Kendetegnende for disse var desuden en mangelfuld forståelse for og praktisering af demokratiske grundværdier og processer.

Det er tid til forandring, men enhver forandring er nødt til at starte med en erkendelse 

Bilal Itani
Formand, IChange

Negativ og misvisende diskurs

Sidenhen er den muslimske befolkningsgruppe vokset til at udgøre cirka 4,5 procent af den danske befolkning, og dermed er Islam landets næststørste religion.

Men selvom størstedelen af danske muslimer er etablerede og velfungerende borgere, der klarer sig mindst ligeså godt som deres medborgere, er dette ikke det gængse offentlige image, der forbindes med denne befolkningsgruppe.

Konsekvensen af den manglende repræsentation har således været en ubesvaret samt tiltagende negativ og stigmatiserende offentlig diskurs, når danske muslimer omtales.

Eksempelvis bliver Islam og muslimer fremstillet negativt i medierne og ofte forbundet med ekstremisme og terror samt anset som en trussel mod demokratiet og danske værdier.

Disse holdninger er med årene også kommet til udtryk hos en del politikere og meningsdannere, hvis intolerante og destruktive retorik over for danske muslimer har medført, at unge muslimer, som er født og opvokset i Danmark, har følt sig fremmedgjorte, identitetsløse og diskrimineret imod. 

Uændret organisatorisk billede

En anden konsekvens har været en markant stigning i antallet af hadforbrydelser begået mod danske muslimer.

Ifølge Rigspolitiets seneste årsrapport er danske muslimer den minoritet, der er offer for den største andel af de registrerede religiøst motiverede hadforbrydelser. Samme tendens ses i den offentlige digitale debat, hvor muslimer og udlændinge må lægge ører til over en tredjedel af alle hadefulde kommentarer og andre former for hadtale.

Trods disse tiltagende kollektive udfordringer, og trods at der er gået over 50 år, er det organisatoriske billede for danske muslimer stort set uændret. Den interne splittelse og manglende forståelse for rollen i det danske samfund har resulteret i, at mange muslimske borgere ikke kan se sig selv repræsenteret i de nu mere end 170 forskellige moskeer.

Om end disse med tiden er blevet mere veletablerede og tilpasset en dansk sammenhæng, så undermineres deres rolle i forhold til at repræsentere og varetage de danske muslimers interesser, idet deres religiøse identitet og manglende samlede repræsentativitet af de mangfoldige danske muslimer afholder offentlige myndigheder fra at inddrage dem i et samarbejde.