Danskerne får stadig færre børn: "Alle tallene går den forkerte vej"

Eksperter foreslår mere uddannelse om fertilitet og et europæisk overvågingsnetværk for, hvordan det går med fødselstallene i Europa.

Danskerne får - stik mod forventningerne i de centrale økonomiske ministerier - fortsat færre og færre børn. 
Danskerne får - stik mod forventningerne i de centrale økonomiske ministerier - fortsat færre og færre børn. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Danskerne får fortsat færre børn. De nyeste tal viser, at en gennemsnitlig kvinde i Danmark i 2023 fik 1,496 børn. Det er faldet fra 1,553 i 2022.

Det samlede antal fødsler er samtidig faldet med omkring tusinde fra 58.430 i 2022 til 57.469 i 2023, og den gennemsnitlige alder hvor kvinder får deres første barn er steget til 30 år for første gang.

Det er en skidt udvikling for landet, lyder det fra seniorforsker ved fertilitetsafdelingen på Righospitalet Søren Ziebe:

"Alle tallene går den forkerte vej. Stadigvæk," siger han.

Det er stik mod befolkningsfremskrivningerne fra Danmarks Statistik og Dream. Det betyder blandt andet, at der er en risiko for at overvurdere behovet for pædagoger.

Læs også

En af udfordringerne ved udviklingen er, at det stadig er uklart for eksperter, om det er miljøfaktorer eller biologiske faktorer, der afskærer danskerne for at få flere børn, eller om det er noget befolkningen selv vælger.

Dermed er det også umuligt at vide, hvor politikere og beslutningstagere kan sætte ind, hvis de vil hæve børnetallene. Det siger Rune Lindahl-Jacobsen, professor i biodemografi ved Syddansk Universitet:

"Biologien viser, at mange stoffer kan nedsætte fertiliteten, og en masse sociokulturelle faktorer spiller ind på, om man vælger at få børn. Vi kender ikke vægtningen mellem de to - og det skal vi undersøge, før vi kan begynde at dreje på knapperne," siger han.

Det er vigtigt, vi alle anerkender, hvad der er op og ned, og taler om, at fertiliteten bliver ringere med alderen

Søren Ziebe
Seniorforsker, Rigshospitalet

De kommer hver med en anbefaling til politikere og beslutningstagere, der kan være med til at vende udviklingen. Søren Ziebe vil gerne have, at der bliver lavet mere undervisning og muligvis også oplysningskampagner om, hvordan fertiliteten ændrer sig for begge køn.

"Det er viden om sig selv. Og om sin partner. Og viden man kan give videre til sine børn og fortælle dem, hvordan det hænger sammen. Det er vigtigt, vi alle anerkender, hvad der er op og ned, og taler om, at fertiliteten bliver ringere med alderen. Selvom det er svært," siger han.

Rune Lindahl-Jacobsen mener også, at fokus skal være på viden og forebyggelse. Han foreslår derudover, at man udover at få kortlagt præcist, hvorfor danskerne får færre børn, også får lavet et europæisk overvågningsnetværk for fertilitet. Det er nemlig ikke kun et dansk problem:

"Italien er nede på 1,2 barn per kvinde. Det er oplagt at gøre, samt at regeringen undersøger problemet til bunds, så vi kan handle," siger han.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Lindahl-Jacobsen

Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
Cand.scient., Ph.d. i biologi, (Københavns Uni. 2004)

Søren Ziebe

Seniorforsker, Rigshospitalet
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1988), dr.med. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00