Departementschef efter coronakrise og personaleflugt: Vi skal genopfinde Sundhedsministeriet

Skal levere flere danskere til arbejdsstyrken

Men den tidligere regionsdirektør i Nordjylland og Hovedstaden mener, at Sundhedsministeriet kan noget særligt. Nemlig bidrage til flere sunde leveår for danskerne. Og det er i følge Svend Særkjær helt centralt i bestræbelserne på at løfte Sundhedsministeriets relevans. Derfor er det også en del af ministeriets nye strategi, der skal overleve på tværs af folketingsvalg.

"Vi kan bidrage til, at Danmark får en sundere befolkning via forebyggelse og hurtig adgang til behandling. Altså sundere både fysisk og psykisk. Det er jo godt for den enkelte, men kan også afhjælpe manglen på arbejdskraft - en af vores allerstørste samfundsudfordringer," siger Svend Særkjær.  

Han peger på, at flere sunde leveår bidrager samfundsøkonomisk på to parametre: Øget arbejdsudbud og mindsket pres på sundhedsvæsenet. 

"Vi skal være bedre til at vise effekten af de forskellige indsatser på sundhedsområdet og tænke det med, når vi skal prioritere indsatserne," siger Svend Særkjær. 

Og så skal sundhedspolitik bredes ud på langt flere politikområder end i dag, så andre ministerier helt naturligt tænker sundhed  ind i deres udvikling af Danmark. 

"Mental trivsel, forebyggelse og sundhed generelt sikres ikke kun på sygehusene og hos den praktiserende læge. Det handler også om flere cykelstier, boligforhold, kultur, idræt og uddannelse.  Dermed er vi hurtigt ude i mange ressortområder, der ikke ligger i Sundhedsministeriet," siger Svend Særkjær. 

Valgløfter under en rekrutteringskrise 

Han kan også fortælle, at Sundhedsministeriets nye strategi ud over flere sunde leveår også har tre andre indsatsområder: demografi, arbejdsudbud og prioritering.

Når du nu nævner prioritering. Sundhed er nummer et på vælgernes dagsorden. Politikerne bliver kritiseret for at overbyde hinanden samtidig med, at der mangler hænder i sundhedsvæsenet. Hvordan skal det nye sundhedsministerium agere i det?

"Jeg abonnerer ikke på devisen om, at man som ministerium i højere grad skal sige nej til politikernes ønsker. Men hvis politikerne er enige om, at arbejdskraftmangel er den største udfordring i samfundet og i sundhedsvæsenet lige nu, så skal man tænke sig om, før man sætter en bunke personalekrævende initiativer i gang samtidig."

Så når partierne lige nu sidder og finpudser valgløfter, så skal de overveje om deres forslag kræver mere eller mindre personale?

"Jeg siger, at det er godt, at de gør sig de tanker. Det er vores pligt at give politikerne et billede af konsekvenserne ved deres forslag. Men det må aldrig blive en undskyldning for, at man ikke gør noget anderledes," siger Svend Særkjær, der var en central embedsmand i Sundhedsministeriet, da Lars Løkke Rasmussen (V) var sundhedsminister.

Ministrielt arbejdspres og ivrige politikere?

Hvad med prioriteringen internt i ministeriet? I har jo fået et påbud om at skabe mindre arbejdspres og sænke hastigheden. Hvordan vil du sikre det, når politikerne presser på?

"Det er ikke kun politikerne, der presser på. Der er også stadig flere og flere mennesker, som udelukkende er ansat til at presse på for, at Sundhedsministeriet og sundhedsvæsenet kaster sig over alle problemer på en gang," siger Svend Særkjær og kommer så med sit svar:

"Her skal vi være bedre til at udfordre med modsvaret: Er det nu også det klogeste? Måske vi ikke skulle gøre noget, er flere regler nu det bedste svar, kunne man gøre det på en anden måde," siger Svend Særkjær. Han anerkender dilemmaet, når han også lover, at fremtidens sundhedsministerium skal være endnu mere åbent og lyttende.

"Vi får ekstremt mange forespørgsler både fra Folketinget og fra sundhedsaktørerne. Her vil vi prøve at gå i en endnu tættere dialog og forsøge at skabe en mere fælles forståelses- og referenceramme for sundhedsvæsenet. Andre gange vil vi gøre det klart, hvor mange ressourcer det vil kræve. Eller udfordre om det nu haster så meget. Og skal vi også kigge på vores egne processer internt, så vi bedst muligt leverer på det, politikerne efterspørger," forklarer Svend Særkjær.

Embedsmændene skal ud i virkeligheden

En anden måde, han vil prioritere på, er i forhold til nye tiltag, hvor virkeligheden i sundhedsvæsenet skal være taget mere i ed fremover.

"Sundhedsministeriet har ikke altid været gode nok til at inddrage fagfolkene ude i driften, når der skal ske ændringer. Fremover kommer vi oftere til at spørge om, hvordan nye tiltag kan hjælpe dem, vi planlægger et nyt tiltag til. Groft sagt, så skal det jo helst fungere i virkeligheden og gavne patienterne," siger Svend Særkjær.

Og når vi nu taler virkeligheden, så kommer fremtidens Sundhedsministerium også oftere ud i virkelighedens sundhedsvæsen, lover departementschefen.

"Vi skal være bedre til at forstå, hvad nye tiltag betyder i den praktiske virkelighed rundt i sundhedsvæsenet. Og så skal vi være bedre opdaterede på, hvor meget de forskellige hjørner af sundhedsvæsenet har på deres opgaveliste. Det er helt afgørende for at kunne give politikerne et præcist beslutningsgrundlag til at vurdere, om et bestemt område kan klare flere eller nye opgaver."

Hvad håber du, at man om fem år siger om Sundhedsministeriet?

"At vi er et fagligt stærkt ministerium, der går foran og kan levere svar, også på de svære og langsigtede udfordringer."