Sådan er reglerne for ministres eftervederlag

Af Matias L. Littauer

I dag sidder politikere på begge sider af bordet, når deres løn, pensioner og andre vederlag forhandles. Og netop denne dobbeltrolle har flere gange været udgangspunktet for kritik i sager om politikeres vederlag.

I sidste uge kom det frem, at Carl Holst nu står til at modtage små 1,8 millioner kroner i eftervederlag efter kun 93 dage som minister.

Men ministres løn kan ikke ses som et udtryk for, at politikerne rager til sig ved det bord, de selv er med til at dække op, siger professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen.

Det er jo interessant i forhold til den dobbeltrolle, politikerne har, at de fastsætter et ret moderat lønniveau sammenlignet med andre i ledende poster. For eksempel får en minister mindre i vederlag end en departementschef.

Jørgen Grønnegård Christensen
Professor

”Det er jo interessant i forhold til den dobbeltrolle, politikerne har, at de fastsætter et ret moderat lønniveau sammenlignet med andre i ledende poster. For eksempel får en minister mindre i vederlag end en departementschef,” siger professoren.

Moderat ministerløn
Ministres løn ligger i dag på 924.850 kroner om året. I fastsættelsen af lønnen er der en række forskellige forhold, som er blevet taget hensyn til. Lønnen skal blandt andet ses som et udtryk for politikernes arbejdsbyrde samt ledelsesmæssige og politiske ansvar, forklarer Jørgen Grønnegård Christensen.

Ministre er også frataget fra at have andre former for tilknytning til arbejdsmarkedet. Den ret blev sløjfet i starten af det 20. århundrede som følge af en korruptionsskandale, hvor daværende justitsminister P.A Alberti begik underslæb, samtidig med at han var direktør i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse.

Ministrene er således afskåret fra arbejdsmarkedet, og erfaringen viser også, at det kan være svært for politikere at skifte karriere. Og derfor er lønnen ifølge Grønnegård Christensen samlet set lagt på et pænt, men moderat niveau.

”Det, man har set på, er, at det på den ene side skal være et hæderlig og respektabelt vederlagsniveau, men på den anden side også skal være et niveau, som ikke vækker misundelse i andre grupper i befolkningen,” forklarer professoren.

Eftervederlaget er kompensation for usikkerhed
Men det er ikke kun spørgsmålet om politikernes løn, der skaber debat. Det samme gør det såkaldte eftervederlag, som udbetales fra måneden efter en minister fratræder sin stilling.

Eftervederlaget sikrer en minister, der træder tilbage, fuld ministerløn i halvdelen af det antal måneder, ministeren har siddet, og som minimum i 18 måneder. Dog modregnes løn fra for eksempel Folketinget.

Selvom 18 måneder kan virke som lang tid at modtage kompensation for en stilling, man har fratrådt, påpeger Jørgen Grønnegård Christensen, at reglerne for ministres eftervederlag i virkeligheden ikke er så forskellige fra de fleste danskeres.

”Det ligner sådan set resten af arbejdsmarkedet. Forskellen er så den, at der på resten af arbejdsmarkedet før en fyringsrunde vil være nogle varsler og frister, som er fastlagte. For politikere sker det fra det ene øjeblik til det andet,” forklarer Grønnegård Christensen.

Ministrer har således ingen opsigelsesvarsel, og eftervederlaget skal altså ses som en kompensation for den usikkerhed, der følger med jobbet.

Det kan virke mærkeligt, at der i lovgivningen ikke skelnes mellem årsager til, at en minister træder tilbage. Men det skyldes ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen, at både ministre, der træder tilbage som følge af for eksempel helbredsmæssige årssager, og ministre, der træder tilbage som følge af politiske kontroverser, vil bede statsministeren om at fritage dem fra deres tjans, og formuleringen vil derfor være den samme i begge tilfælde.

”Så har man valgt at lave en generel regel i stedet for at lave en regel, som indebærer, at nogen skal ind og skønne fra den ene situation til den anden,” siger Grønnegård Christensen.

Vederlagskommission undersøger politikeres løn
I 2014 blev der nedsat en kommission til at kigge på politikeres vederlag. Kommissionen skal komme med et forslag til, hvordan kommunal-, regional- og folketingspolitikere samt ministre skal lønnes. Og højst usædvanligt har en række af folketingets partier givet håndslag på at følge kommissionens anbefalinger, uanset hvad den kommer frem til.

I juli sagde Jes Lunde, som er kommissionsmedlem og tidligere folketingsmedlem for SF, til Jyllands-Posten, at der vil være steder, hvor reglerne vil blive ændret i en ugunstig retning for politikerne. Jørgen Grønnegård Christensen tør ikke spå om, hvad vederlagskommissionen vil komme frem til, men han fremhæver, at kommissionens arbejde skal nå frem til nogle regler, man kan være enige om.

”Spørgsmålet er, om man kan konstruere et andet sæt generelle regler, eller om man kan konstruere nogle procedurer, som sikrer, at man ikke kommer ud i den form for diskussioner,” forklarer Grønnegård Christensen.

Det norske alternativ
I Norge har Stortinget en fast lønkommission bestående af en leder, en professor og en dommer. Lønkommissionen fastsætter hvert år med Stortingets samtykke vederlaget til stortingsmedlemmerne og medlemmerne af regeringen.

Jørgen Grønnegård Christensen anerkender den norske model som et muligt alternativ, men han tror ikke, det ville stoppe diskussionen om politikernes løn, da forskellen på de to systemer er begrænset.

”I Danmark har man koblet vederlaget til nogle ganske bestemte mekanismer, som igen er koblet til det lønniveau, man finder i den offentlige sektor. Så det er som at gøre det samme på to forskellige måder,” forklarer professoren.

Vederlagskommissionen forventes at fremlægge dens resultater inden udgangen af 2015. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kommissionen.